Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Søvn og koncentrationsbesvær
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=46907
Side 1 af 1

Forfatter:  Stanhope [ 04 dec 2013 23:31 ]
Titel:  Søvn og koncentrationsbesvær

Hej folkens!

Jeg har i den seneste tid lagt min livsstil en del om... Dvs. massere og træning og sund mad, og knap så meget fest og sprut/røg/narko.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt, men der er dog stadig et par ting der kniber en hel del.

1. Jeg kan ikke koncentrere mig.
På trods af, at jeg spiser rigtig sundt, og dyrker tonsvis af motion, så har jeg VIRKELIG svært ved at koncentrere mig. Jeg laver konstant små overspringshandlinger, og hopper fra projekt til projekt. Jeg er altså super produktiv, jeg har bare næsten altid rigtig mange bolde i luften, og har MEGET svært ved blot at være og hvile i nuet. Det jeg eftersøger, er at kunne fokusere al den energi jeg har(for det er efterhånden en del!) mod en ting ad gangen. Et mere målrettet fokus, kan man vel sige. Jeg har forsøgt mig en del med meditation, men mine tanker kan simpelthen ikke stå stille. Jeg har derudover over en længere periode forsøgt mig med noget afstressende hypnose, og jo, det hjælper da en anelse, og derfor er det også stadig noget jeg praktiserer. Det virker bare desværre ikke som om at det er tilstrækkeligt. Har i nogle forslag til hvad jeg kan gøre her?

2. Jeg kan ikke sove.
Selvom jeg kører mig selv helt død i et træningscenter 4 gange om ugen(hovedsageligt styrke, men hvert træningspas bliver afsluttet med noget cardio også), løber udendørs 1-2 gange i ugen, svømmer en smule, og laver noget simpelt yoga/udstræknings halløj, så kan jeg ikke falde i søvn om aftenen, og når jeg endelig sover, så vågner jeg mange gange i løbet af natten(hovedsageligt for at pisse, hvilket ikke giver meget mening, da det sidste væske jeg indtager er omkrin kl. 19, og jeg ligger mig til at sove ved 23 tiden). Jeg ligger ofte helt fysisk udmattet i min seng i en time eller to, og forsøger at slappe helt af for at falde i søvn, men det sker bare ikke - først efter laaaaang tid! Har i ligeledes nogle forslag her?

Jeg håber i kan hjælpe mig lidt, det er efterhånden ret frustrerende. :D

Vh.

Forfatter:  Stanhope [ 04 dec 2013 23:42 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

Hov, jeg glemte lige at nævne, at nogle mener at jeg har ADHD. Såfremt det er rigtigt, er det dog ikke i så udtalt grad som det ses hos andre.

Det er ikke en diagnose jeg giver så meget for, så derfor er det begrænset hvor meget jeg har lyst til at fokusere på den :)

Forfatter:  Snoezel [ 04 dec 2013 23:49 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

1. find en hobby som du synes er sjov, og gør en seriøs indsats for virkelig at komme til at elske den. Fokus er noget der skal opøves over længere tid. Aktiviteten skal samtidig være én som passer til dit temperament - går altså ikke at du bare starter med at hækle hvis du efter et kvarter sidder og kigger porno på nettet samtidig, det skal være noget som kan sluge hele dit væsen så du virkelig kan fordybe dig i det.

2. for at komme til at sove bedre vil jeg vove den påstand, at hvis du finder den/de rette ting at give dig til ved 1.eren, vil du opleve en langt større mental udmattelse - jeg vil foreslå et eller andet kreativt, da det virkelig kan sætte de små grå på overarbejde :)

Forfatter:  martin_pedersen [ 05 dec 2013 12:16 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

Har du prøvet at finde ro med en stressbold eller en Tangle? Jeg bruger selv Tangles til at finde ro, når jeg eksempelvis ser TV eller lignende. Du kan læse mere om dem her: http://mingle.dk/tangle/, men de fåes flere steder på nettet (har ikke lige tjekket hvor de er billigst - men søg evt. på Google de er ikke ret dyre).

Forfatter:  Sugar Magnolia [ 05 dec 2013 14:08 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

Du skriver, at du har prøvet en del meditation, men har du prøvet Yoga Nidra? Man ligger behageligt på ryggen, og skal ikke tømme sit sind men derimod have fokus på sin krop.
Ideelt set er det ikke meningen, at man skal falde i søvn, men derimod være i en mellemtilstand, hvor man kan have lucid dreams. Det er jeg dog ligeglad med, da teknikken for mig er fortrinlig til at fremkalde en skøn søvn. :D

http://en.wikipedia.org/wiki/Yoga-nidra

Forfatter:  Stanhope [ 05 dec 2013 21:31 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

1. find en hobby som du synes er sjov, og gør en seriøs indsats for virkelig at komme til at elske den. Fokus er noget der skal opøves over længere tid. Aktiviteten skal samtidig være én som passer til dit temperament - går altså ikke at du bare starter med at hækle hvis du efter et kvarter sidder og kigger porno på nettet samtidig, det skal være noget som kan sluge hele dit væsen så du virkelig kan fordybe dig i det.

2. for at komme til at sove bedre vil jeg vove den påstand, at hvis du finder den/de rette ting at give dig til ved 1.eren, vil du opleve en langt større mental udmattelse - jeg vil foreslå et eller andet kreativt, da det virkelig kan sætte de små grå på overarbejde :)


Tak for svaret!

Det der fik mig sgu lidt til at tænke... For egentlig, så tror jeg at du har fat i noget. Når jeg tænker mig om, så har stort set hele mit fokus lagt på at opnå fysisk træthed og udmattelse, og det eneste fokus jeg har haft på psyken, har været at tænke på så lidt som muligt. Jeg vil forsøge at sigte efter noget psykisk udmattelse ligeså! :D

Forfatter:  Stanhope [ 05 dec 2013 21:32 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

Har du prøvet at finde ro med en stressbold eller en Tangle? Jeg bruger selv Tangles til at finde ro, når jeg eksempelvis ser TV eller lignende. Du kan læse mere om dem her: http://mingle.dk/tangle/, men de fåes flere steder på nettet (har ikke lige tjekket hvor de er billigst - men søg evt. på Google de er ikke ret dyre).


Sådan en har jeg faktisk fået anbefalet før. De koster jo nærmest ingenting, så den får et forsøg! Tak for det!

Forfatter:  Stanhope [ 05 dec 2013 21:33 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

Du skriver, at du har prøvet en del meditation, men har du prøvet Yoga Nidra? Man ligger behageligt på ryggen, og skal ikke tømme sit sind men derimod have fokus på sin krop.
Ideelt set er det ikke meningen, at man skal falde i søvn, men derimod være i en mellemtilstand, hvor man kan have lucid dreams. Det er jeg dog ligeglad med, da teknikken for mig er fortrinlig til at fremkalde en skøn søvn. :D

http://en.wikipedia.org/wiki/Yoga-nidra


Det lyder sgu ikke så dumt - overhovedet! Det får jeg læst op på. Mange tak :)

Forfatter:  Fråder [ 18 dec 2013 08:44 ]
Titel:  Re: Søvn og koncentrationsbesvær

Jeg har fundet ud af at kamille the er godt at sove på. Det hjælper mig ihverfald når jeg holder pause fra hashen.
Venlig hilsen
Martin

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/