Hej igen drenge.
Det bliver et lidt længere svar end bare; hypnose er enten effektivt eller ej. Tror lige jeg har brug for at komme lidt ud med mine refleksive tanker om hele den her rejse.
Beklager i øvrigt det sene svar. Men jeg følte ikke at jeg ville tilføje noget nyt, før jeg både havde været underlagt hypnose, samt været sammen med en pige. Jeg modtog min første session for 11 dage siden, min anden session i forgårs, hvor jeg så også efterfølgende havde en pige hjemme ved mig om aftenen.
Min præstationsangst er noget der igennem en årevis lang udvikling desværre langsomt har fået lov at eskalere og bare sidde fast. Det tog tid før jeg overhovedet fik reflekteret og indset at det havde rod i det at komme for tidligt, som jeg ubevidst forbandt med noget ret så negativt. Lykkeli, i forlængelse af dit forslag: det kom
netop af at jeg kom for tidligt. Jeg følte at det var sindsygt pinligt, og blev gennemvædet af angst. I guess vi kan være gode til at proppe billeder ind i hovedet på os selv, i forhold til hvordan man bør være og præstere. Tænk på fyre i pornofilm, samt modellers krop i magasiner og lignende.
Anyways, jeg har kunne mærke at hypnosen har reduceret de angstprægede følelser fra 100% til måske 5%. Det har gjort det nemmere at virkelig være ærlig, og sige til mine venner, og vigtigere, pigen, at jeg faktisk lider af præstationsangst. Det her (som lidt i forlængelse af hvad du er inde på lykkeli) tror jeg også er
key. Ærlighed, åbenhed, så man indser at det hele bare er emotioner, og at de skal anerkendes, og at ingen griner og håner en, når man er ærlig, blottet og sårbar, på den måde. Noget jeg især tror vi fyre, med vores store egoer og mandlighed, kan være dårlige til.
Anyways, jeg havde stadig problemer med at præstere efter hypnosen, men det var stærkt reduceret. Nærmest reduceret fra angstprægede følelser, ned til simple tanker om hvad hun ville tænke hvis nu det gik galt. Om hun syntes det er okay, og hun stadig accepterer mig.
Jeg vil sige at hypnosen har givet mig et pusterum, til virkelig at kunne reflektere over det her, i stedet for bare at undvige det. Jeg har tænkt mig at øve mindfullness samt meditation sammenlagt et kvarter dagligt, samt fortsætte med at "søge angsten", og tale endnu mere åbent om den med venner, og igen vigtigere, pigen man er sammen med. Måske supplere med hypnose en gang eller to mere? Not sure.
Udover det har jeg også kunne mærke at hypnosen i høj grad har ændret på mine tanker, følelser og adfærd. Det har fjernet nogen blokeringer, og i meget høj grad reduceret de her problemer. Men jeg kan mærke at det også kommer til at kræve noget arbejde på egen hånd.
Summa summarum: hypnose er et skide godt værktøj til irrationel angst, og jeg syntes det har været pengene værd. Men det er nok også vigtigt at huske på, at det ikke altid er et vidundermiddel.
Hvis nogen er intra så fyrer jeg gerne en PM med link til terapeuten jeg var hos.
Edit: Hvis nogen har ekstra tanker / input / tilføjelser eller whatever, er i også velkommen til at bidrage til det her emne om angst, og håndteringen af det, helt generelt.
