Jeg tænker at det ikke kommer til at være et enestående tilfælde... Hele psykiater-faget som sådan beror på en den fejlagtige antagelse, at hjernen og dens signalstoffer er en slags konstant som der kan, og for visse psykiateres vedkommende, skal være en balance i... Er der ikke dét kan denne balance oprettes med udefrakommende kemi.... Det er ikke så mærkeligt at det forholder sig sådan dog, den menige mands forhold til kemikalier er jo høj grad præget af medier og magthaveres (her tænker jeg både den infamøse 1% og diverse politikeres) holdninger. En holdning der med den ene hånd prædiker al lovlig kemis kurerende og samfundsgavnlige egenskaber og med den anden hånd, vasker 50 års narkokrigsofres's blod af hænderne - altsammen for at opretholde en vis status quo. Heldigvis er dette en udlægning som er farvet af hvordan jeg HAR oplevet min og mine kæres omgang med det psykiatriske system. Det er ved at vende, folk er ved at fatte at der er noget galt med den måde vi indretter vores liv på med karriere, byliv, børn og stress fra morgen til aften. Mange folk forstår, måske bare på et inuitivt eller ubevidst plan, at vi er kommet for langt væk fra naturen. Det er forskelligt hvordan den forståelse kommer til udtryk hos folk, men især i vores valg af kost og diæt er noget hvor længslen efter et tættere liv med naturen sætter sine præg. Jeg kunne komme med flere eksempler, men der er gået lidt rant i den nu...
Men det var nogle af mine tanker
