Du behøver ikke bryde hovedet så meget med alt det endnu. Mange retninger kan lappe kraftigt over hinanden, og det er egentligt ikke vigtigt at din bachelor lige bliver kemi. Flere naturvidenskabelige fag, og specielt molekylærbiologi og fysik kan drejes kraftigt i retning af kemi (og kemi omvendt over i en biokemisk eller fysisk retning). Derefter kan du altid tage kandidaten i kemi - eller noget 3., skulle du finde det interessant. Det kræver blot du har taget tilvalg i den retning. Typisk kræves 60 relevante ECTS (1 fag i et semester er 10 ECTS og en bachelor rummer 180).
Hvis du vil i en retning der går i dybden med neurobiologi, kræver det du får stykket noget sammen der kommer omkring anatomi og fysiologi fag, da disse typisk er forudsætninger. Men det kommer jo alt sammen an på, hvilket universitet du ender på - og hvor godt du kan tale din sag. Intet er skrevet i sten.
Med det du skriver, vil jeg dog anbefale dig at udforske en mere biologisk retning. Organisk kemi bliver hurtigt distanceret fra biologi, og mange kemi fag er relativt matematisk tunge og ikke lige lette at visualisere da kvantemekanik ofte spiller ind. (Oversigten ligger under fanen "Uddannelsens opbygning")
Jeg gjorde mig den ulejlighed lige at finde oversigter med sammensætningen af de tre fag jeg nævte, som udbudt af AU:
FysikKemiMolekylærbiologiOversigterne er interaktive, klikker du på et fag, omstilles du til kursuskataloget. Herfra kan du igen klikke på faget, for at se en beskrivelse af, hvad man forventes at lære på kurset.