Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Politik og Psykedelisk Medicin 9/5 i Dome of Visions https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=49699 |
Side 1 af 2 |
Forfatter: | йети [ 21 feb 2015 01:52 ] |
Titel: | Politik og Psykedelisk Medicin 9/5 i Dome of Visions |
Check lige dette her ud: Citat: Symposium: Politik og Psykedelisk Medicin. Efterfest med Purple Haze og Skovsyren. Dette symposium vil sætte fokus på de helbredende og heuristiske potentialer som psykedeliske stoffer har. I 50’erne og 60’erne var der en hel del videnskabelig forskning med lovende resultater. Denne forskning blev af politiske årsager stoppet og medicinen blev ulovlig. Hvorfor? Siden ”War on drugs” startede, er der flere end nogen sinde der indtager illegale rusmidler. Lande som Portugal, der har dekriminaliseret brugen af rusmidler, har positive resultater. Kan vi lære noget af dem? Nu er forskning i psykedelisk medicin genoptaget i flere lande, bl.a gennem den amerikanske organisation MAPS. Der forskes bl.a. i at behandle depression med psilocybin. 600.000 danskere med depression er dagligt på antidepressiv medicin, på trods af at den positive virkning er usikker, og bivirkningerne er mange. Symposiet byder på personlige historier, facts, cases, bidrag fra forskellige forskere og debat om politik og psykedelisk medicin. Der vil blive kastet lys over nogle af de ovennævnte problemstillinger og over det faktum at flere og flere søger til syd- og nordamerikanske indfødte shamaner for at deltage i ceremonier med psykedelisk plante medicin. Bekræftede navne indtil videre: David Erritzøe, der arbejder som læge og hjerneforsker på Imperial College i London, er involveret i at undersøge, hvordan indgift af potente rusmidler, herunder psykedeliske stoffer og ecstasy, påvirker hjernen hos både raske personer og personer med psykiske lidelser. Sigtet med denne forskning er dels bedre at forstå stofferne, dels bedre at forstå hjernen, dels at afdække sådanne stoffers potentiale som støtte til psykoterapi til personer der lider af fx depression, angst, afhængighed eller post traumatisk stress. Sebastian Leth-Petersen, forsker som PhD studerende på Københavns Universitet - PharmaSchool i psykotrope stoffers medicinalkemi, med fokus på at undersøge hvordan psykedeliske stoffer virker i hjernen. Målet er at belyse biokemiske processor der styrer forskellige aspekter af menneskelig bevidsthed, via design, syntese og biologisk karakterisering af kemiske stoffer. Alex Frank Larsen, journalist, forfatter og TV-producer, fik i 1986 Cavlingprisen "for hans stædige og vedholdende journalistik omkring behandlingen af patienter, som har fået LSD i medicinsk sammenhæng. Det er komiteens opfattelse, at det førte til lovgivningen i 1986 om erstatning til LSD-ofre". Han har bl.a. skrevet bogen "De Sprængte Sind" om sagen, samt produceret en TV-dokumentar af samme navn. Jacob Moth - komponist, musiker og forfatter til den selvbiografiske bog "Natsommerfuglens Land", som beskriver Jacobs egen indre proces, faciliteret af bl.a. psykedeliske stoffer, diverse psykoterapeutiske teknikker, samt en omfattende yoga- og meditationspraksis. Fanny Brandt - biolog og meditationslærer, samt skribent gennem mange år på den danske harm-reduction webside: psychedelia.dk. Hun vil berette om den psykedeliske oplevelse ud fra egen erfaring, og beskrive hvilken betydning hendes mange trip har haft, for hendes forståelse af verden. Jesper Vad Kristensen er uddannet økonom ved Handelshøjskolen i Aarhus og arbejder i dag som IT konsulent og analytiker. Jesper er bestyrelsesmedlem i Gadejuristen og har deltaget i flere internationale konferencer om rusmiddelpolitik. Han er også forfatter til online-bogen "Cannabismyter". Ved siden af dette plejer han sin indre iværksætter og er gift og har en datter på 12 år. Venue er Dome of Visions, Søren Kierkegaards plads, 1016 København K Der afholdes efterfest på Huset i Magstræde, som ligger ca 800 m fra Dome of Visions. Her byder vi på unikke koncerter med Purple Haze + Skovsyren + Mønsterhed + dj Ras money + deco og visuals af Oculastic + Acid monkeys on Bicycles ~ P r o g r a m : 2000 Mønsterhed 2130 Purple Haze 2245 Ras Money 2330 Skovsyren 0130 dj 0200 end Symposiet er desværre udsolgt nu, men der er stadig billetter at få til efterfesten Køb billet: https://www.place2book.com/da/choose_ti ... 11ad5b03b4 Facebookside symposiet: https://www.facebook.com/events/1410227429290554/ Facebookside efterfesten: https://www.facebook.com/events/614130245390318/ |
Forfatter: | йети [ 21 feb 2015 13:48 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Prisen bliver 200 for hele dagen, 100 for studerende og kontanthjælpsmodtagere. Der er desuden planer om en koncert efterfølgende, dette vil blive annonceret særskilt. |
Forfatter: | Frugthat [ 21 feb 2015 14:28 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Det lyder spændende, jeg kan dog ikke deltage |
Forfatter: | Karmasmølf [ 23 feb 2015 15:19 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Lyder interessant. Møder man bare op og betaler ved indgangen eller skal man melde sig til? |
Forfatter: | Optimus Crime [ 23 feb 2015 17:15 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Karmasmølf skrev: Lyder interessant. Møder man bare op og betaler ved indgangen eller skal man melde sig til? Det bliver muligt at købe billetter på forhånd, har jeg ladet mig fortælle. Der kommer noget forsalg på et tidspunkt. |
Forfatter: | йети [ 23 feb 2015 23:48 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Jeg ved ikke præcist hvornår der åbnes for billetsalget, men det sker inden for et par uger. Jeg har tilføjet link til eventet på facebook, og hvis antallet af tilmeldte er et udtryk for hvor mange der reelt vil købe billetter, så bliver der rift om dem, da Dome of Visions kun er godkendt til 150 mennesker! Jeg skal nok sige til så snart jeg ved mere. |
Forfatter: | йети [ 03 mar 2015 02:45 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Seneste nyt er at Alex Frank Larsen, journalist og forfatter til bogen "De Sprængte Sind" om de danske LSD-forsøg på Frederiksberg hospital, også er at finde blandt foredragsholderne. |
Forfatter: | Stanhope [ 04 mar 2015 12:08 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
йети skrev: Seneste nyt er at Alex Frank Larsen, journalist og forfatter til bogen "De Sprængte Sind" om de danske LSD-forsøg på Frederiksberg hospital, også er at finde blandt foredragsholderne. Fedt fedt fedt fedt!!! Man bliver jo nødt til at tage turen fra det Mørke Jylland... Er der andre herinde fra, der har planer om at tage turen fra Jylland? Man kunne jo evt. følges |
Forfatter: | Deus. [ 04 mar 2015 12:29 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Jeg vil helt sikkert overveje det! Vil rigtigt gerne følges hvis det er, men skal lige tjekke kalenderen først. Må nok hellere få skaffet mig de sprængte sind og tygge den igennem på fohånd. Røver et antikvariat senere idag ![]() |
Forfatter: | Stanhope [ 04 mar 2015 12:54 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Deus vult skrev: Jeg vil helt sikkert overveje det! Vil rigtigt gerne følges hvis det er, men skal lige tjekke kalenderen først. Må nok hellere få skaffet mig de sprængte sind og tygge den igennem på fohånd. Røver et antikvariat senere idag ![]() Jeg er mere end klar! Hvis du vil have lidt hurtig info om hvad der skete i kælderen på Frederiksberg hospital(de sprængte sind) så lavede jeg en tråd for noget tid siden, hvor en journalist og Peter Lund Madsen snakker det hurtigt igennem (blandt andet). Sindsygt spændende. Og skræmmende. |
Forfatter: | Deus. [ 06 mar 2015 10:52 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Pis pis og pis, jeg skal til bryllup den dag... Og antikvariatet havde ikke de sprængte sind, den plan var dømt til at kuldsejle... |
Forfatter: | Optimus Crime [ 06 mar 2015 11:00 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Deus vult skrev: Pis pis og pis, jeg skal til bryllup den dag... Og antikvariatet havde ikke de sprængte sind, den plan var dømt til at kuldsejle... Du kan låne De Sprængte Sind på biblioteket. Der kan du også låne Jakob Moths Natsommerfuglens Land. Danske biblioteker er generelt godt udstyret når det kommer til psykedelisk literatur. |
Forfatter: | Deus. [ 06 mar 2015 11:26 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Har længe gerne ville læse den, og den virker som en bog der er værd at have i samlingen, det gør de begge, så jeg tror jeg må ud og kigge noget mere. Hvis der går alt for lang tid må jeg jo ty til biblioteket, men tak for info ![]() |
Forfatter: | йети [ 12 mar 2015 01:48 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Grundet den enormt store tilslutning på facebook, er symposiet flyttet til KPH Volume, som kan rumme væsentligt flere deltagere. |
Forfatter: | Philip Fry [ 12 mar 2015 14:30 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Både godt og skidt med location ændring. Godt at der kan være flere. Skidt med KPH Volume. Det er satme et skodsted. Regner dog med at komme alligevel ![]() |
Forfatter: | Fanny [ 13 mar 2015 18:10 ] |
Titel: | Re: Event i Dome of Visions: Politik og Psykedelisk Medicin |
Så er Billetsalget gået igang! Den nye Fb side for eventet i KPH-Volume: https://www.facebook.com/events/1410227429290554/ Herfra kan I også købe billetter, både til Symposiet og til Efterfesten. Symposiet slutter 19:30, herefter følger en pause til klokken 21, hvorefter EFTERFESTEN starter på samme adresse. Her har vi den ære at byde på en dobbelt koncert med to danske syrerock bands: Purple Haze og Skovsyren, samt DJ Ras Money. Festen kan fortsætte frem til klokken 5 om morgenen. Hilsen Fanny |
Forfatter: | Snoezel [ 15 mar 2015 16:54 ] |
Titel: | Re: Symposium: Politik og Psykedelisk Medicin - 9/5 i KPH Vo |
Er det sådan at der er nogen der filmer nogle af foredragene? Ville rigtig rigtig gerne være med, men overskuddet er der bare ikke lige for tiden... ![]() |
Forfatter: | Doktor SkørHat [ 16 mar 2015 17:06 ] |
Titel: | Re: Symposium: Politik og Psykedelisk Medicin - 9/5 i KPH Vo |
Hmmm, det ser ud som om en tur til gode gamle KBH er på plads. Stort thumbs up til arrangørerne! |
Forfatter: | Honey [ 16 mar 2015 20:51 ] |
Titel: | Re: Symposium: Politik og Psykedelisk Medicin - 9/5 i KPH Vo |
Snoezel skrev: Er det sådan at der er nogen der filmer nogle af foredragene? Ville rigtig rigtig gerne være med, men overskuddet er der bare ikke lige for tiden... ![]() Yeti kan du forhøre dig om det blir fillmet? |
Forfatter: | Fanny [ 17 mar 2015 00:31 ] |
Titel: | Re: Symposium: Politik og Psykedelisk Medicin - 9/5 i KPH Vo |
Toxie Foxy skrev: Snoezel skrev: Er det sådan at der er nogen der filmer nogle af foredragene? Ville rigtig rigtig gerne være med, men overskuddet er der bare ikke lige for tiden... ![]() Yeti kan du forhøre dig om det blir fillmet? Det er jeg ret sikker på at det gør. Enten af os eller af en journalist, som har spurgt os. Hilsen Fanny |
Side 1 af 2 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |