Psychedelia.dk

Hvad er jeres erfaring/erfaringer med DMT? er blevet lidt hooked' på det.. Men er stadig lidt usikker på stoffet - det er stærkt og har meget respekt for det.. - blev skudt afsted til den anden verden - bum!

Men savner at vide mere..

Har ikke selv prøvet dmt i krystalform.. Men som jeg har forstået det, så lad dmt være en verden for sig selv. Pas på med at læg for meget i det.

Der er sikkert en masse godt at hente i DMT, men har et bekendtskab der knækkede pga DMT + kærestesorger. (sådan knækkede på den skøre måde.)

_________________
smoke the diamond crystal and be ripping your up your flesh tissue

yea, det er meget kraftfuldt stads... Personligt har jeg kun én erfaring med det og det var fint nok - fik hvad jeg skulle bruge, selvom jeg ikke brød igennem. Jeg synes ikke rigtig det er et stof der har nogen praktisk anvendelse i vores del af verden, ikke medmindre det gjort i en ritualistisk ramme med folk som virkelig har forstand på hvad de laver. Man kan risikere at komme til at vikle sig selv ind i nogle seriøst mystiske psykologiske traumer hvis ikke man er meget forsigtig med dét, stoffet er måske nok at finde i mange planter men hoveddelen af dem, og de meste potente, er at finde i regnskoven. Jeg tror på, at organismer vokser i det habitat hvor der er brug for dem, sådan er det med næsten alle andre gensidige afhængighedsforhold i naturen, og jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes med psykedeliske stoffer. Arbejd med spids nøgenhat, eller psilocybe cyanescens, de kan snildt give dig hvad du har brug for, hvis du behandler dem med respekt og lytter ordentligt efter.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Hvad snakker vi om? n,n-dmt, 5-meo-dmt, ayahuasca?

Var helt vildt hooked på det indtil jeg prøvede det, er dog stadig tændt. Desværre var der én i selvskabet der begyndte at grine højledt af mig, fordi jeg ikke kunne finde ud af om jeg skulle stå eller sidde (jeg havde glemt at fortælle hende hvordan man tager hensyn osv., ikke så hensigtsmæssigt). Jeg kan mærke at lige så snart jeg har taget 2. sug af bongen. Så bliver jeg ramt. Jeg føler at det er samme følelse ligesom når jeg har spist over 3.0 g svampe. Lige til at starte med, så føler jeg at jeg er blevet sindsyg, og jeg aldrig bliver normal igen (det er lige indtil jeg får fodfæstet igen).
Jeg synes at det minder overdrevet meget om svampe bortset fra at jeg føler at jeg kigger igennem et kaleidoskop. Jeg føler at der er et sted, jeg vender tilbage til når jeg tripper dmt/svamper. Jeg har svært ved at sætte ord på det. Det er som at jeg ser min gode kammerat og muligvis også nogle andre nære, (en jeg har trippet svampe nogle gange) at vi lægger i fosterstilling, og det som at alting hænger sammen, via sådan nogle tråde eller slanger. Jeg nåede ikke at føle mig ordentlig tilpas i dmt trippet, indtil det var ved at være slut. Nååh jo og så halv vejs i trippet, dvs. efter 5min, så skal jeg skide. Jeg sidder ude på toilettet og ser ned i flisegulvet som laver smukke mønstre.

Næste gang så kunne jeg godt tænkte mig at gøre det alene !

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna

Husk at have venner du kan ringe til, som ved hvad du har lavet og har psykedelisk erfaring. Får man et gennembrud kan det være ret vigtigt at man får delt ens oplevelse med nogen, det tager også gerne toppen af det hvis det nu har været et voldsomt gennembrud.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg synes godt DMT kan føles en smule ubehageligt hvis man ikke "bryder igennem". 3 gange har jeg røget det hvor jeg ikke har haft breakthrough og det var sgu ikke særlig fedt.

Det fede er at komme til hyperspace. Det er der DMT får lov til at skinne. Hold da helt kæft, det er så vildt. De farver og faconer, det er simpelthen så ubeskriveligt smukt.

_________________
Jo mere man ved; jo mere ved man, man ikke ved..

DMT føles som et bungee jump ned i den psychedeliske verden. Rent ud sagt.

_________________
Den røde knap → •

DMT er så usandsynligt fedt! Jeg elsker virkelig den oplevelsesramme rygning af stoffet tilbyder.

"Jeg synes godt DMT kan føles en smule ubehageligt hvis man ikke "bryder igennem"." - Det er sjovt du siger det, fordi jeg har det på præcis samme måde. Jeg brød mig aldrig om DMT indtil at jeg brød igennem til hyperspace. Jeg føler det er langt mere angstprovokerende bare at se farver og mønstre, end at bryde igennem og få visionære oplevelser.

DMT er ekstroordinært til at give en visionær eller transpersonlig oplevelse som stanislav G. ville kalde det. Grunde til det, er pga de små mængder der skal til for at bryde igennem når man ryger det. En transpersonlig oplevelse, eller vision adskiller sig markant fra den "almindelige" psykedeliske oplevelse, selvom de klassiske psykedeliske stoffer som svampe og LSD også sagtens kan give en visionær oplevelse, det kræver som regel bare meget høje doser.

Jeg føler desuden at DMT springer egodøds oplevelsen over og river en direkte ind i den transpersonlige oplevelse; endnu en grund til jeg elsker stoffet så højt.

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.

Jeg kan ikke rigtig følge det med ikke at bryde igennem skulle være ubehageligt. Min oplevelse af små doser (efter jeg har haft mit gennembrud) er markant anderledes. For mig er det utroligt rart at ligge i min seng og space lidt ud på en mindre dose DMT. Det er som om, jeg bliver hyllet i et trip-tæppe og bliver "taget godt imod" så at sige, selvom jeg ikke bryder igennem. Det er en meget "hjemlig" følelse, jeg får på de doser. Her skal set og setting dog være på plads. Dvs derhjemme, alene og under dyne.
Jeg har en gang røget changa ved et bål og nåede ikke at bryde helt igennem. Det var temmelig angstprovokerende, dog mest fordi folk blev ved med at sige, at "det er okay", "alt er i orden". Jeg ved godt alt er i orden, men når folk siger det på den måde, lyder det som om, der er noget galt. Det var en intens oplevelse, men det gjorde det kun værre at folk snakkede så meget til mig. What I'm trying to say is, set og setting; super vigtigt, især med noget så kraftfuldt som DMT.

Tillader mig lige at stille et spørgsmål.
Jeg har en kammerat der gerne vil prøve DMT. Han mener så at det er bedst at starte med ayahuasca, så man har lidt mere tid til at "se sig om".
Hvad synes i om det?
Jeg ville mene det var bedst at starte med at ryge det, men jeg har ikke prøvet nogen af delene.

Vi to kan nok godt blive enige om, at man aldrig rigtig er alene, men mener du stadig ikke at det er fordelagtigt at have en tripsitter som man stoler på og som ved hvordan man skal forholde sig i tilfælde af en åndelig/psykedelisk krise? Det er ikke for at hakke på nogen at jeg advokerer sådan for dette, men fordi jeg nærmest er overbevist om, at hvis jeg ikke selv havde haft mulighed for at se et venligt/kendt ansigt efter nogle af mine gennembrudsoplevelser, så tror jeg ikke, at jeg havde klaret den så langt i mit psykedeliske liv som jeg har.

Jeg har haft et gennembrud på svampe to gange - anden gang havde jeg ikke lyst til at tage kontakt til nogen lige bagefter, men jeg kunne mærke at det havde en utrolig vigtighed for mig. Blot dét at jeg fortalte min ven om det dagen efter at jeg havde trippet og han så smilte til mig og spurgte om det var godt, gjorde en verden til forskel på hvad jeg fik ud af trippet.
Første gang fik jeg besøg lige bagefter og fik dermed muligheden for at italesætte hvad jeg havde oplevet - man føler jo ofte at man har gennemskuet en større hemmelighed bag universets sammensætning. Hvis man ikke italesætter den, så kan man godt risikere at blive i den tro at man har gennemskuet det og så vokser egoet atter engang. Når du italesætter den psykedeliske oplevelse bliver du lynhurtigt klar over hvor meget større end dig selv den er...

Man kan selvfølgelig godt ringe til en ven, men psykedeliske stoffer og elektronik matcher som bekendt ikke altid på bedste vis, slet ikke hvis man lige er kommet ud af et transpersonligt stadie.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jo, det kan helt klart være en fordel med tripsitter, men nu var mit indlæg rettet specifikt på sub-gennembrudsoplevelser. Der foretrækker jeg at gøre det selv, da det mest bare er hyggeligt at ligge i min dyne og semi-trippe i 5 min. Jeg kan huske, at jeg efter mit første DMT-gennembrud kom tilbage til mit værelse, og min første tanke var: Jeg må dele det her med nogen!
Og det var da lidt trist at være alene der. Det skal jeg gerne indrømme.

Det som jeg finder ubehageligt ved sub-breakthrough doser er den "kamp" jeg føler der bliver udkæmpet imellem mit krop og mit sind. Det er som om mit sind gerne vil give slip og blive sendt til hyperspace, men min krop stritter imod og vil ikke lade lade det ske.

Jeg kender godt det at man kommer til sig selv og tænker at det skal deles med nogen. For det er fantastisk derude i hyperspace.
Da jeg kom tilbage efter første tur, det første jeg gjorde var at tørre en tåre væk og straks efter loaded jeg op og fyrede afsted mod hyperspace igen. Jeg var nødt til at opleve det igen. Det var så smukt og perfekt, fyldt med kærlighed og minder fra barndommen som var blevet glemt over årene. Det er utroligt hvor vigtig viden man kan lære på så kort tid.

_________________
Jo mere man ved; jo mere ved man, man ikke ved..

Jeg tror grunden til jeg ikke bryder mig om de lave doser, er fordi jeg hverken er rigtig påvirket eller rigtig ædru. Så stadiet bliver sådan lidt en gråzone, hvor jeg kommer til at overtænke hele situationen, og prøver at fremprovokere en oplevelse som ikke finder sted.
I hyperspace derimod bliver jeg 100% engageret i oplevelsen, netop fordi den er så mættet så at sige; der er ikke rigtig tid til at overtænke noget, før man bliver præsenteret for noget nyt. Sådan oplever jeg det i hvertfald

Når jeg ryger DMT har jeg tit en fornemmelse af jeg kommer i kontakt med en kvindelig ånd der passer på mig med kærlighed. Men kun når jeg ryger nok til at komme i hyperspace

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.