Det var interessant læsning. Tak for den.
Jeg har én gang været i danse trance, og det kom i den grad bag på mig. Jeg er typen der aldrig danser f.eks. til familie fester, for det er jeg simpelthen for hæmmet, og selvbevidst, til at kaste mig ud i.
Det var nytårsaften og jeg skulle være alene, men det skulle da ikke forhindre mig i at ha' en fest med mig selv. Så jeg tog en mikrodosis LSD sidst på eftermiddagen, og ca. 2½ time senere spiste jeg 3,1 gram svampe.
Da de var begyndt at virke, og jeg havde høj musik kørende, ville jeg på et tidspunkt gå over i den anden ende af stuen for at vaporize lidt urt. Det tog et godt stykke tid at få fuldført, så inden jeg blev færdig havde svampene rigtig godt fat i mig.
Da jeg så gik tilbage mod sofaen skete det.
Jeg stoppede bare midt på gulvet og så begyndte jeg bare at danse derudaf. Det var ikke en bevidst handling. Jeg røg direkte ind i trancen. Jeg var på en og samme tid bevidst om at jeg dansede, men ikke hvordan jeg dansede. Det kom fra dybt inde i sindet. I ca. 30-40 min. stod jeg og nød den euforiske tilstand.
På et tidspunkt blev jeg en anelse mere bevidst, og begyndte at grine og grine, indtil jeg grinte så meget at jeg ikke kunne holde mig på benene længere, og lod mig falde ned på gulvet. Så lå jeg der og grinte videre og blev gennemskyllet af euforiske bølger i temmelig lang tid.
Jeg har stadig ikke en idé om hvordan det mon så ud, da jeg stod der og dansede.
Jeg må indrømme at jeg virkelig godt gad at tage til sådan en skovfest for at forsøge at opleve noget lignende igen, og sammen med andre.
Jeg havde det lækreste afterglow efter det trip, og jeg er ikke i tvivl om at det var danse trancen som udløste det.
Jeg fortalte om oplevelsen til flere venner, da den jo gjorde et kæmpe indtryk på mig, da jeg som sagt er typen der aldrig kunne/ville danse. Men det fik jeg ikke så meget respons på, da de ikke helt vidste hvordan de skulle forholde sig til sådan noget. Jeg tror de har en hemmelig konkurrence kørende bag min ryg, om hvem der kan ha' det mest lukkede sind.
