Swiffa skrev:
I dag har jeg haft en af mine mest stressede dage nogensinde.
Normalt er jeg aldrig stresset, og derfor mærker jeg det måske mere når jeg endelig bliver stresset, hvem ved.
En blanding af alt for meget sne(rigtig sne fra himlen), en bil der sidder fast pga. førnævnte og forsinket på arbejde pga. ovenstående resulterede i en, væsentlig mere stresset søndag, end hvad jeg er vant til.
Mit spørgsmål lyder egentlig bare på hvordan i håndterer stress bedst efter en lang dag?
Er det en lille joint, en benzo, en kop kamille te, noget meditation eller noget helt femte i benytter jer af efter en stresset dag?
I dag har jeg selv valgt at tænde for vaporizeren - det er vel trods alt sundere at være skæv, end at være stresset?
Mvh
Hvis der tales om stress i ordets sande betydning, så er det vel nærmere hvordan man kommer ud af en periode med stress?
Din episode lyder lidt mere som var det blot en halvtravl og pisseirriterende dag.
Jeg arbejder desværre i et miljø - og har efterhånden gjort det i 7-8 år - hvor der er rigtig meget stress.
Jeg har haft kollegaer, som pludselig er faldet om pga stress og andre kollegaer, som har fået vink med vognstænger om at nu ar det på tide at sygemelde sig - ofte i samråd med ledelsen (mange arbejdspladser har en fucked up ledelse, der ikke tager stress seriøst, fordi de simpelthen ikke ved nok om det og har de fornødne værktøjer til at håndtere det) og erhvervspsykologer/stress coaches.
Fælles for alle de stresstilfælde jeg har oplevet er især: Lange perioder med meget lidt eller næsten ingen søvn kombineret med at vågne badet op i sved og hjertebanken over hvordan helvede arbejdsopgaverne dog skal tackles, umenneskelige mængder arbejdsopgaver, som både hober sig op og ikke når at blive afsluttet i mange tilfælde krydret med "udfordriger" på hjemmefronten, meget humørlabile personer, der pludselig kan bryde ud i stor gråd - selv "rigtige" mandfolk.
Jeg oplevede en mild grad af stress på egen krop for små 3 år siden hvor jeg prøvede at klare verdenssituationen, da 4 personer i mit team på i alt 7 personer lagde sig med stress pga. mængden ar arbejdsopgaver.
På få måneder fik jeg 400 overarbejdstimer udbetalt, arbejdede almideligvis 10-12-14 timer dagligt i løbetempo for at kunne nå det hele, weekendarbejde, skiftehold på alle tider i døgnet uden udsigt til at kunne holde fri, da kundeordrerne skulle opfyldes, da der var tale om fuldstændigt ublu pengebeløb.
Jeg gik selvfølgelig også ind i en periode på flere måneder, hvor jeg dagligt ikke sov mere end 3-4 timer sammenhængende pr. nat, vågnede op badende i sved og hjertebanken. Fik yderligere 400 timers overarbejde udbetalt.
Da filmen så endelig knækkede for mit eget vedkommende, så havde jeg (igen) været på arbejde dagligt i 12-14 timers tid i en periode på 6-7 dage. Jeg havde afsluttet mit arbejde, gik i bad og ok frejdig ud til bilen.
Da jeg skulle til at dreje nøglen, begyndte jeg at ryste som lyn fra en klar himmel. Det kom ud af "ingenting". Samtidig begyndte jeg at blive pænt bange over reaktionen og begyndte at tude.
Der sad jeg så midt om natten, palle alene på en parkeringsplads og anede hverken bu eller bæ.
Jeg kom dog hjem, fik sovet og snakkede efterfølgende med den nærmeste ledelse dagen efter ude på jobbet. Her fik jeg så at vide at "det er da også forfærdeligt" og klichéen, som man havde hørt utallige gange "Pas nu på dig selv - det er vigtigt at du siger fra".
Vi blev derfor enige om at jeg skulle passe på mig selv (yeah right - det er også let, når man er lusen mellem to negle, hvor jeg iflg. HR skulle passe på mig selv og executive management, som havde lovet guld og grønne skove til kunderne), hvorefter jeg tog en eftermiddags-/nattevagt på 17 timer.
Efter denne vagt havde jeg fri i helt fra vist nok fredag morgen til mandag morgen.
Da jeg så nåede mandag morgen havde jeg haft hele to-tre dage til at "restituere" i, hvilket gjorde at kroppen åbenbart ikke længere var ved at OD´e på cortisol og adrenalin. Jeg kunne hat. Kunne simpelthen ikke kæmpe mig ud af sengen og måtte sygemelde mig i en lille uges tid, hvor jeg så fik tid til at tænke tingene igennem.
Jeg fik en times konsultation hos en stresspsykolog, som gjorde at jeg fik åbnet øjnene op for den umenneskelige situation jeg var havnet i.
Jeg gjorde op med mig selv, at NU skulle jeg lade firmaet være firmaet og ha en nyt arbejde, som jeg heldigvis fik relativt kort tid efter

Den "nye" arbejdsplads jeg er på nu er også ramt af stress, hvor ca 1/3 oplever større eller mindre grad af stress, men her er der heldigvis en synlig ledelse, som har de rigtige værktøjer og den fornødne viden til at håndtere stress og stor arbejdsbelastning, hvilket er fucking great og gør at jeg igen kan arbejde 10-12 timer uden at føle det mindste ubehag - endnu. Jeg har lært at lytte til min egen krop og de faresigneler, der måtte opstå....
Nå, det var slet ikke det, jeg skulle skrive om

For 10 år siden, før jeg kom på arbejdsmarkedet, bildte jeg mig også ind at mine daglige joints og bonghoveder, var med til at holde stressen for døren. Jeg argumenterede også for, at det var vejen frem til at overkomme en stresset dag.
Intet var mere bullshit for mit eget vedkommende.
Nu hvor jeg ser tilbage på de relativt mange år, hvor jeg praktiserede hashmisbrug under dække af "stresshåndtering", så gav det mig faktisk langt mere stress af at ryge, end hvad jeg sandsynligvis ville have haft, hvis havde ladet piben stå.
Det var jo en daglig kamp at både lære og forstå - og ikke mindst - at huske pensum på uni.
Når eksamerne nærmede sig to gange årligt, håndterede jeg stressen med meget mere hash....jeg skulle jo stresse af, for at kunne gå til og bestå eksamen...JFC en farce uden lige...
Nå, hvad jeg ville sige var, at min nuværende stresshåndtering er en kontinuerlig proces.
Jeg skal for alt i verden ikke lamme mig mere i tide og utide i hverken hash, benzoer, alkohol opiater eller you name it... og slet ikke i flere dage ad gangen, men derimod sørge for at være 100% på, på arbejde i ædruelig tilstand, så jeg ved at jeg tackler de ofte liiidt for mange igangværende opgaver efter bedste evne, så jeg ikke kan og skal bebrejde mig selv for, at have været "bonget" e.l. hvis en opgave udføres med mindre hedigt udfald.
Jeg skal kunne sige til mig selv at "du har gjort det så godt, som du kunne ud fra de givne forhold" og med ro i sindet kunne gå hjem i sofaen, på besøg, på jagt, på fisketur eller noget helt femte uden at skulle stresse over ting, som jeg alligevel ikke har indflydelse på.
Kun ved at arbjde med mig selv på denne måde, kan jeg give mig selv lov til at sætte ild til en dejlig grøn gren en gang imellem.
Jeg ville ønske, at jeg f.eks. kunne ryge en lille pind her i aften og koble helt af, men da jeg ved, at jeg ikke kan drible med så mange bolde i luften på samme tid på arbejde i morgen, når jeg har røget dagen før (meget af det er psykologisk betinget - I know... SÅ slemt er hash heller ikke!), så håndterer jeg en "stresset" dag ved simpelthen at forblive ædru og holde fast i Nuet, istedet for at "flygte" fra det, jeg er en del af(satans så hellig jeg lyder mht. rusmidler, men jeg HAR taget min andel af diverse substanser og kan se at det ikke rigtig fører nogle vegne hen, hvis vi selvfølgelig ser bort fra de terapeutiske evner psykedeliske substander KAN have ved sporadisk korrekt brug

).
Var det et for langt svar

?
PS: Husk på at ordet stress skal anvendes varsomt. Der er forskel på at have travlt og ha det lidt nederen over det og så faktisk at have (diagnosticeret klinisk) stress.
PPS: Mit indlæg kan vist godt bære lidt præg af stress og sløset tilgang...
Men hey, stavefejl, forkerte ordstillinger og forkert ordvalg er helt gratis, sålænge det ikke påvirker budskabet og forståelsen
