Jordforbindelse skrev:
I kan smide placebo-kortet så mange gange i vil, det forklare ikke hvordan Homøopati virker på alle de hunde jeg har kendskab til, hvor det er tilsat vandet og fodret, hvor placebo er udelukket, og jeg har selv gennemgået en større behandling med Homøopati og det virkede.
Jeg vil understrege at dem som udtaler sig, som om de ved alt om dette emne uden at have prøvet det på egen krop, der vil jeg være meget skeptisk overfor de udsagn der bliver lagt på bordet, det som om folk bruger lidt logik også det første de kan læse på google og voila, så ved man alt i verden, uden at prøve det på egen krop.
find nogle studier som viser at homøopati ikke virker, også kan jeg komme med tilsvarende artikler med folk som siger det virker, og hvor står vi så i debatten ?
Hvorfor tror i Tyskland har så meget fokus på Homøopati, de har special læger som helbreder folk med Homøopati... just sayin
OG NEJ det er ikke bare ren vand, det tager år at blive Homøopat, og processen i at fremstille medicinen er kompleks, det er meget firkantet det i argumentere med.
argument som at dosen er så lille så den i jeres logik ikke burde virke, er ikke god nok til mig, stadig idag er der næsten ingen læger der vil udskriver cannabis medicin fordi der som i siger om Homøopati : Der er ikke evidens for det virker... tænk lige 2 gange over det inden i dømmer homøopati.
Har i hørt om energi, energi felter og at vand har hukommelse, og at vi består af 60%vand, hvorfor skulle plantens energi ikke kunne forandre vores og helbrede os ??
Hehe, jeg er godt klar over, at jeg ikke ligefrem har succes med at overbevise dig, ligesom du heller ikke overbeviser mig, men synes det er rigtig fint, at vi har debatten her alligevel, for så kan andre jo læse med, og få lidt argumenter fra hver side af debatten
Vi to er dog grundlæggende set uenige i, hvad der udgør et argument. Du henviser til dine egne oplevelser, og diverse alternative behandleres hjemmesider. Jeg vil gerne have noget evidens baseret på randomiserede, dobbelt-blændede eksperimenter eller metastudier af sådanne eksperimenter, som er fagfællebedømt og publiceret i naturvideskabelige journaler, da man ellers ikke har mulighed for at udelukke placebo eller andre forstyrrende faktorer. Derfor snakker vi grundlæggende også lidt forbi hinanden, og tror måske vores udveksling har nået sit logiske endepunkt

Jeg smider lige et par sidste kommentarer inden jeg går i seng - de kan læses eller ignoreres helt som man lyster
Godnat og tak for en livlig debat!
- Ang medicinalindustrien: Ja, medicinalindustrien har uden tvivl deres økonomiske interesser. Men det har alternative behandlere så sandelig også, så de er ingen garanti for saglig videnskab. Derfor er det jo altid vigtigt at være kildekritisk, og kigge på de konkrete studier/hjemmesider man henviser til, og se hvilke metoder de egentlig har brugt til at opnå den viden de postulerer med. Anekdoter?
Observationsstudier? Eksperiementer? Er metoden i orden i forhold til forskellige validitetskriterier osv?
- Ang. vand-hukommelse: Jeg er bekendt med teorien vand-hukommelse. Den giver ingen mening efter min bedste vurdering

Hvis vand har så effektiv hukommelse efter at have været i kontakt med så lidt stof, hvorfor får jeg så ikke eksplosiv diarré af at drikke vand fra hanen, fordi mit grundvand engang har rørt ved en død grævling i 1783 ? Hvis du forstår hvad jeg mener. Der er jo en finit mængde vand på planeten, så det har jo været i kontakt med alverdens skidteras i al den tid det har cirkuleret
- Ang. dyr og placebo: Der er stadig to muligheder for placebo effekt ifht dyr: Du kan som dyre-ejer godt påvirke dit dyr ved den måde du opfører dig over for dyret på i forbindelse med behandlingen. Du kan også selv være påvirket af, at
du ved, at du har givet dyret en behandling, når du vurderer at dit dyr har det bedre. Siger ikke at det er tilfældet for dig, men igen kan
jeg ikke rigtig udelukke det, da jeg kun har en anekdote at forholde mig til.
-Ang cannabis: Forskellen på cannabis og homøopati er, at der ikke er nogen aktive stoffer tilbage i de stærkt fortyndede homøopatiske behandlingsmidler. Cannabis kunne potentielt have alle mulige effekter (hvis man ikke fortynder det med 10000 L vand

)- det er bare ikke så velundersøgt, så mange læger er ikke skideglade for at skulle udskrive det i blinde og håbe på det bedste. De er underlagt et ansvar, og kan komme i store problemer, hvis deres behandling fejler. De dækker bare deres røv indtil vi ved mere om cannabis effekter som lægemiddel. Forståeligt nok - det tror jeg selv jeg ville gøre - men selvfølgelig ærgerlig for de patienter, som reelt har gavn af det.