@Mr. Gone Hvad du skriver, giver helt fin mening; ingen grund til bekymring.
Jeg synes dog ikke, at der er noget galt med at acceptere, at nogle ting ganske enkelt er umulige – det er rent logisk et faktum. Lidt skematisk sagt, hvis det at have egenskab X definerer Y, er det selvsagt umuligt for noget med egenskab Z at være Y. Det er det, fordi X er nødvendig for at være Y, ikke Z. Det er fx, fra samme referenceramme, umuligt både at være lav og høj. Det der er roden, er, at hvis jordbær blev til højt intelligente dyr, ville de ikke være jordbær. Kvaliteten at bestå af sødt væv, dækket af frø udelukker rent fysisk muligheden for, at have andre biologiske strukturer, som er nødvendige for intelligens (en tankeproces). Det er på dette grundlag, jeg snakker om umulighed. Vi kunne også sige, at liv som på jorden, er umuligt på en planet der er 1.000 grader varm, af den logiske grund, at det levende ville gå i stykker.
Lad os dykke lidt mere ned i det epistemologiske og snakke overfladisk om teori valg. Som du skriver, forstår jeg, at din indre reference er din standard. En ekstern objektiv virkelighed findes ikke, og alt er relativt og alle andre mennesker kunne se verden helt forskelligt(?). Det er selvfølgelig korrekt på et arbitrært plan. Virkeligheden er dog, at de fleste ser verden 99,99 % ens, det er de små fyld-ting, vi diskuterer subjektiviteten af. Hvordan smager noget, hvad er en god smag, hvad er et pænt billede, hvad er den perfekte krop? Her har vi forskellige meninger. Men at vand er vådt, sten er hårde, at solen er over os (om dagen da), at vi ser med øjnene eller at maven fordøjer mad, disse er ting vi er ganske enige om. Det at summen af ting vi er enige om, er så utroligt stor, vidner om, at der er en ekstern virkelighed. Rent biologisk er det også en yderst åbenlys nødvendighed - liv kan ikke eksistere uden faste stabile regler og orden. Efter snart 2 milliarder år, vidner dét, at liv stadig findes, om en højt ordnet ekstern virkelighed. Knapt så mange år har videnskaben haft, men den har udnyttet de få århundreder godt. Selve basis for videnskab er, som du nok ved, at søge at sætte verden i system udover den subjektive oplevelse. Ved at kvantificere det observerede, kan man se den eksterne virkelighed uden det menneskelige filter. Videnskab er således et vindue, der lader en kigge på den nøgne virkelighed, blottet for alle menneskelige filtre og bias. Det betyder også, at vi har en umådelig (næsten fascinerende) god forståelse for, hvad et jordbær er. Vi har også en god forståelse for, hvad der er nødvendig for, at være tænkende/bevidst/intelligent. Dét at du møder et intelligent jordbær, burde derfor fordre en stor grad af skepsis, da det enten er umuligt, eller et relativt komplet billede af verden har vist sig forkert. En rationel handling, for teori-valg, ville her være at sammenligne eksternt; hvad observere andre? Kan et intelligent jordbær påvises, uden først at skulle igennem dit subjektive filter? Et teori-valg baseret på intern vurdering ville være ubrugeligt. Der er ingen kriterier at sætte op, det ville være et valg baseret på ønsker og håb, fremfor reel viden.
Dette bringer os til homøopatien. Jeg tager ikke fejl, når jeg siger, at homøopati er baseret på, at en fortynding giver en øget potens. De kraftigste homøopatiske midler, er de, der er kraftigst fortyndede. Det er ikke mig, der har digtet reglerne, det er nogle andre. Jeg gentager dem blot. Selvfølgelig kan nogle stoffer være aktive i kraftige fortyndinger, det er der ingen der fornægter. Homøopati er bare ikke plausibelt fordi man i usandsynlige scenarier kunne forstille sig ét stof der virker. Det er blot tilfældighed. I allopatisk medicin snakker man om den aktive dosis. Det gør man, fordi man har studeret og kvantificeret. Bestemt ved vi ikke, om mikrodosering af psykedeliske stoffer er skadelig eller gavnlig – teorien tyder dog mere på det første end det sidste. Det er dog heller ikke testet. Homøopati er undersøgt så mange gange, at der næppe er mere at finde der. Der er altså ingen paralleller at drage her.
Jeg tvivler på, at nogen har kaldt placebo umuligt. Jeg ved det dog ikke. Der smukke ved videnskab, i min optik, er netop også dét, at hvis det virkelig ER muligt, så er der bare en der viser det. Alle kan sige, det er umuligt, men så snart nogen viser det er muligt, bliver det accepteret på baggrund af beviset. Der er intet galt med, at kalde noget umuligt, hvis det er på baggrund af faktuelle beviser og logisk argumentation. Det skal være svært at vælte en veletableret teori, ellers ville videnskaben falde fra hinanden.
Du ville måske hurtigere have købt min argumentation, hvis jeg sagde, at det var umuligt for dig, at overleve et fald på 2000 meter uden skærm, eller at holde vejret i 60 minutter, da dette er langt mere intuitive eksempler. Jeg behøver ikke detaljere mekanismerne involveret i oxidativphosphorylering for, at du ved ilt er livsvigtigt. Det er heller ikke nødvendigt at detaljere kræfterne en muskel eller en knogle kan klare, for at du tror på, at 2000 meter er en dødelig højde at falde fra.
Slutteligt, bruger jeg ord som ”næppe” og ”nok”, fordi jeg er bevidst om, at jeg lever i en verden baseret på sandsynligheder. Jeg vil dog gerne sige, at jordbær aldrig forbliver både jordbær og samtidig bliver intelligente. Det er umuligt, ligesom at homøopati ikke kan fungere udover det psykiske plan. Hvis vi skal undgå ord som ”umuligt”, så lad os i stedet sige, at nogle sandsynligheder approximerer 0. Dette er dog kvalitativt det samme, som hvad ordet ”umuligt”, for mig, søger at formidle.
Disclaimer: Jeg er ret skæv i skrivende stund. Jeg håber, det giver mening på trods.
@Jordforbindelse Drop det pjat, du opfører dig jo som et barn. Jeg har brugt 4+ timer på, at læse de studier og andre kilder, du har linket til. Jeg har læst og besvaret dine indlæg sagligt og grundigt. At du ikke har noget relevant at sige, er din egen sag. Der findes et gammelt ordsprog for dette.
|