Først, så er jeg sgu bekymret for dig, Foggy:
80 mg/dgl ned over 3 år og alligevel deprimeret på 110 mg/dgl.. uha, det lyder ikke godt!
Må jeg spørge hvor mange år du har fået metadon?
Og for det andet; hvad er Iboga?
Jeg får 70 mg/dgl og har stået her i mange år - og de sidste + 11 år stabilt fra jeg fra dag til dag og alene kvittede 17 års heroinmisbrug der de sidste 15 år kørte sideløbende med metadonbehandling. De sidste 4 år røg det hele helt af sporet og heroinen fyldte alt 24/7, men det tog kun 2 uger, så var jeg kureret og kunne begynde at se farver igen. Men efter et par år blev alt mere og mere gråt i gråt.
Lysten til sidemisbrug var væk, men depri'en sneg sig bare stadigt mere ind i hverdagen.
Så små 30 års misbrug fra jeg var midt i tyverne og depresionen har i en del år nu også været min faste makker. Og jeg troede, at jeg måske kunne kvitte depri'en ved at droppe metadonen...??!!
Jeg fandt herind idag for første gang, da jeg søger andre med mange, mange års metadonindtagelse som har lyst at dele erfaringer med at komme ud af metadonen - evt. vha. subozone el. lign. i en overgangsperiode - og hvad man kan forvente at møde på "den anden side" og især den psykiske del.
Læst herinde i anden tråd, så kan man forvente endnu mere depri, og dét er jo ikke ligefrem derfor man/jeg ønsker at kvitte metadonen.
Så NU er jeg virkelig totalt i vildrede ... og så læser jeg her om Iboga?
Og er subozone o.lign. overhovedet det rigtige valg til at kvitte metadonen, når man/jeg ikke har har haft (eller haft lyst til) sidemisbrug i over 11 år og bare har ét ønske: at være så klar i hovedet som overhovedet muligt OG at skulle slippe for at skulle hente metadon hver uge.
Har aldrig taget én eneste benzo eller andre piller der er afhængigsskabende eller gør én påvirket, da jeg afskyr ikke at være mest muligt klar i hovedet og heller aldrig rører alkohol, men er en meget lille anelse åben for mild medicin i en meget kort periode kan lette de værste overgangsabstinenser..
Jeg har ikke travlt, da det ligesom med at kvitte heroinen er mere vigtigt at det lykkes første gang end at kaste sig ud i noget der mislykkes fordi man ikke er helt klar og at gøre det på så veloplyst grundlag.. som man nu engang kan støve op.
For det er ikke hér "misbrugsbehandlingen" brillierer og har megen (eller nogen) hjælp og erfaring klar, som vi kan trække på, hvis vi formaster os til at søge hjælp til at stoppe misbrugsbehandlingen - og slet ikke med minimum hjælp og uden at skulle på sidde på en døgnbehandlingscenter og tørfixe med andre narkomaner 24/7... Undskyld mig.
Krammer fra mig til jer