Davidna skrev:
Nu er jeg jo lidt af en dør, men jeg gad egentlig godt have en forklaring på hvad det er der gør at i ikke er længere ude end en vær anden narkoman.
1) I tager vanedannende stoffer
2) I sætter jeres fysiske og psykiske helbred i fare
3) I har (formentligt) en stor økonomisk byrde
Den eneste forskel jeg egentligt kan komme på er at i endnu ikke er "så langt ude"...
(Forklar mig....ikke jorde mig
)
Jeg vil lige prøve at komme med mit bud på et svar.
Først vil jeg sige, at jeg synes at det er cool at du stiller spørgsmålene. Vi har kun godt af noget modspil herinde. Der er ikke noget mere kedeligt end at diskutere noget vi alle er enige om.
Ja vi tager stoffer. Med hensyn til hvor vanedannende de er, mener jeg at dette aspekt er stærkt overvurderet hos den almindelige befolkning. Og at det virker temmelig underligt at alle stoffer bare bliver skåret over en kam. Der er jo tale om stoffer der er totalt forskellige, og faren for at komme til at overdrive brugen varierer meget fra stof til stof.
Her det sidste halve år har jeg bl.a. eksperimenteret med 5meo-DMT, Salvia Divinorum og LSD. Det er temmeligt kraftige stoffer. Men langt de fleste der bruger disse stoffer, gør det ikke særligt ofte, da det er utroligt psykisk hårdt. Man sætter virkeligt sin bevidsthed på arbejde, og den skal have tid til at falde til ro igen. Det samme gælder for mange andre stoffer.
Så er der heroin. Da jeg begyndte at tage stoffer for ca. 10 år siden (mest speed og coke), var mange af dem jeg snakkede med om det, fuldstændigt oppe at køre. De mente at jeg ville ende med at tage heroin, og så ville jeg være fuldstændigt fortabt. Hvorfor det? Tænkte jeg. For det første har jeg ikke lyst til at tage heroin, og hvis jeg endelig gjorde, havde jeg ikke tænkt mig at ende som en taber der lavede kriminalitet og var ynkelig. Så jeg besluttede mig for at prøve heroin en gang, for at bevise over for mig selv og andre, at det ikke er jordens undergang. Oplevelsen var god, og jeg har ikke prøvet det siden. Og det var egentligt det hele værd at kunne sige til andre, når de begyndte med deres heroinpis, at: "Det har jeg da prøvet, det er bare et stof ligesom alle andre". Det der med at: "så er man bare hooked", det gjaldt i hvert fald ikke for mig.
Det eneste stof jeg har haft en tendens til at tage for meget af er coke (og til dels speed). Men det er mange år siden nu. Det er bare en totalt god følelse at sniffe en bane coke af rigtig god kvalitet. Og bare blive fyldt med energi og ekstatisk godt humør, og lige pludselig synes at du er verdens klogeste og lækreste fyr. Og at opdage at når du selv synes det, synes pigerne (for det meste) det samme. Så det tog jeg lidt for meget. Og så er det lige pludseligt ikke så fedt. Så kommer bivirkningerne. Så jeg holdt op. Men det krævede viljestyrke. For det var fristende lige at tage en bane mere. Og så lige en til. Men man ved jo godt det ikke holder. Tror der er mange der har det lige som mig med coke. Men jeg tror også at jeg er specielt disponeret for misbrug af stimulanser, da jeg stærkt har på fornemmelsen at jeg har et lavere dopamin- og seretonin-niveau end normalt.
Så for at svare på dit spørgsmål: Det der gør at vi ikke er lige så langt ude som dem du opfatter som narkomaner, er at vi har en viljestyrke der ligger på et normalt niveau. Hvis vi ser at vi er ved at komme lidt for langt ud, tager vi os sammen og dropper stofferne eller skærer ned for en tid.
Du kan sammenligne det med alkohol. Fordi man drikker en gang i mellem er man ikke alkoholiker. Men du kender sikkert nogen, eller har selv prøvet at drikke for meget i en periode. De fleste siger: Det holder ikke det her, jeg må holde en pause, eller i hvert fald skære ned på mit forbrug. Men nogle få bliver bare ved og ender som alkoholikere (eller narkomaner hvis det er stoffer). Forskellen er viljestyrke. For mit vedkommende skal der ikke bruges større viljestyrke til at holde mig fra stoffer end fra alkohol. Bortset lige fra coke, men det var stadigt ikke vanedannende nok til at jeg blev hængende.
Med hensyn til faren ved at tage stoffer er den også totalt overvurderet. Og det er unuanceret ikke at skelne mellem stofferne. Mange af farerne skyldes at folk er for dårligt informerede, og så selve det at de er forbudte. Dermed er der ingen kontrol med hvad der sælges. Man hvis man giver sig tid til at søge information, og får stofferne fra pålidelige kilder er faren ikke så stor igen. Dermed ikke være sagt at de er fuldstændigt ufarlige.
Og til dit sidste punkt. Jeg ved ikke hvad du forstiller dig at stoffer koster? Mange af dem kan du få for under en halvtredser for en enkelt dosis. Jeg bruger måske 100-200 kr om måneden på stoffer. Nogle herinde bruger mindre, andre lidt mere. Men meget få, hvis overhovedet nogen herinde, bruger flere tusind hver måned. Igen er det coke der er synderen. Hvis man har et stort cokeforbrug kan det hurtigt løbe op.
Og så er der alle de gode sider ved stoffer. Men det er jo ikke det der er emnet her.
Håber det giver et lille indblik i vores fucked up verden.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
