Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jul 2025 17:37

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Chemtrails
Indlæg: 04 feb 2004 17:18 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 dec 2001 02:01
Indlæg: 1989
Geografisk sted: Danmark
Billede
Billede
Billede

http://fag.nns.dk/skulk/Skulk57/Chemtrails.htm

Chemtrails

Af: Thomas Nygaard 22.3


”Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad”, så­dan lyder en strofe fra den kendte danske sang af Vilhelm Gregersen. Netop denne strofe er meget rammende, for det fænomen der kaldes chemtrails. Oversat til dansk vil det betyde no­get i retningen af kemikaliespor, men lad os holde os til den engelske udgave af ordet.

Du har sikker lagt mærke til den hvide stribe, fly trækker med sig. De kaldes på engelsk for contrails og skabes af vanddamp i 10,000 – 30,000 fods højde, når vejr­forholdene tillader det. Normalt forsvinder de efter et minuts tid. Chemtrails opfører sig markant anderle­des, og er modsat contrails ikke skabt naturligt, men tilsyneladende bevidst sprøjtet ud fra fly. Specielt over Amerika, men de er også blevet rapporteret i mange andre lande over hele kloden. Karakteristisk for dem er, at de som contrails starter ud som en hvid line trukket fra flyet, men i stedet for at være lange og tynde, er de tykke og klumpede. Ofte ser de ud, som om de drypper. Derfra breder de sig langsomt ud til en diset spindelvævsagtig sky, som dækker et stort område af himmelen. Desuden kan der tit ses anstrøg af farverne orange, gul og lilla.

Flyene, der optræder i forbindelse med chemtrails, nogen gange i grupper på helt op til 6 fly, er primært hvide KC-135 og KC-10 fly uden registreringsnumre. Naturligvis, fristes man til at sige, for det, der foregår, er ikke no­get den amerikanske regering har lyst til at tale om. Det på trods af mas­sive protester fra befolkningen. Chemtrails har nemlig vist sig at være sundhedsskadelige, og det er en af grundene til, at de i det hele taget blev lagt mærke til. Symptomerne på Chem-syge minder om influenza og inkluderer vejr­trækningsproblemer og svimmelhed. Det kan tage flere måneder at komme over. En anden grund er den gennemtrængende olie/”lufthavns” lugt som ind­træder, når der er blevet sprøjtet i lav højde. I en lille by i Canada er det blevet gjort flittigt, og derfor har man set sig nødsaget til at gå rettens vej. Indtil videre er der dog ikke kommet noget ud af det.

Det hænder, at der bliver sprøjtet så massivt, at bløde spind af materie er faldet ned og har dækket anselige arealer. Endelig noget håndgribelig! Der er foretaget diverse laboratorietests af det ukendte materiale, og resultatet er overraskende og alarmerende. Analyserne er kommet op med indhold af pulveriseret alumi­nium, barium, det kræftfremkal­dende stof kiseljord, tørrede blodceller fra mennesker og an­dre sygdomsfremkaldende stof­fer. Aluminiummet i koncentra­tioner på over 7 gange højere, end hvad der anses som sikkert og sundt for mennesker.

Nu til det store spørgsmål hvem står bag, og hvorfor bliver det gjort?

Ifølge den amerikanske lovgivning U.S Code, Title 50, kapitel 32, sektion 1520a står der, at det er ulovligt for militæret at hyre, eller selv for­søge sig med vejrmodifikations eksperimenter, der kan være skyld i:

1) Død, sygdom eller anden biologisk fejlfunk­tion i mennesker, dyr, planter og andre levende organismer.

2) Forringe mad, vand og udstyr/materialer af enhver art.

3) Ødelægge eller skade miljøet.

Hvis noget sådan skal finde sted, skal alle der indgår i forsøget være informeret, og der kan kun gives tilladelse, hvis testpersonerne er ind­forstået med eksperimentet.

Det er alt sammen meget fint, men udelukker det så det amerikanske militær/regering? Sva­ret er et klart og rungende nej. Historien har vist, at det amerikanske folk gentagne gange har været brugt som forsøgskaniner. Se mere på http://www.healthnewsnet.com/humanexpe­riments.html

Det er måske unfair altid at skyde skylden på militæret. Som bekendt er flyene uden ken­dingsmærker, og derfor skal det ikke udeluk­kes, at der kan stå andre kræfter bag. Men det overordnede ansvar, for at chemtrails får lov til at forpeste luften, må i sidste instans ligge hos de høje herrer i Pentagon.

Størsteparten af teorierne omkring chemtrails går på, at det er noget militært isenkram, der skal afprøves. Her er specielt et militært pro­gram interessant. Det såkaldte HAARP projekt. Det er U.S Air Force, der med HAARP ønsker at kunne kontrollere vejret. I en væbnet konflikt ville det være guld værd. Tænk bare, hvilken værdi det vil have at kunne tilbageholde regn, skabe oversvømmelser, tørke og storm. Enhver nation vil kunne bringes i knæ, uden at der løsnes så meget som et skud. Til det formål ud­nytter man den store russiske fysiker Nikola Teslas ideer omkring radio frekvens stråling mod jordens ionosphere. Det er meget teknisk og ikke så nemt at forstå for menigmand. Læs selv mere på http://www.earthpulse.com/ haarp/index.html

Så sent som sidste år indrømmede U.S Air Force til CNN, at de havde stoppet en storm over Atlanterhavet ved at bruge produkter fra et firma kaldet Dyn-O-Mat. Firmaet har en hjemmeside, hvor der er en fortegnelse over deres produkter. De har de fancy navne som Dyn-O-Drought og Dyn-O-Storm. Produkter der efter sigende altså skulle kunne påvirke vejret.

Sandheden om chemtrails er uvist, og svaret må desværre siges stadig at blæse i vinden. Når hemmeligstemplede dokumenter endelig bliver frigivet, er halvdelen overstregede og ulæselige. De små bidder af information der lukkes ud af bl.a. tidligere efterretningsfolk, må vi tage til takke med.

Efter at have læst om chemtrails er jeg selv be­gyndt at kigge op i luften, for det kunne da være spændende, om end en smule skræm­mende, hvis det samme foregik i Danmark. Jeg har ikke observeret fænomenet endnu, måske heldigvis?

Links til emnet:

http://www.carnicom.com/contrails.htm

http://www.anomalies-unlimi­ted.com/Chemtrails/Chemtrails.html

http://www.geocities.com/canadianchemtrails

http://educate-yourself.org/ct/


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 feb 2004 17:24 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 23 okt 2001 01:01
Indlæg: 504
Lad os håbe at de gode piloter vil sprøjte lidt psykoaktive kemikalier ud over os :)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 feb 2004 18:15 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 20 okt 2001 01:01
Indlæg: 2694
Geografisk sted: Påskeland
Ret interessant.

Jeg læste engang (dvs. for ½-1 år siden ca.) om at den russiske regering havde "bestilt" godt vejr på en bestemt parade-dag.

Ret skræmmende, da vi opfatter vejret som noget af det mest "naturlige" der findes.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 feb 2004 21:46 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 sep 2002 01:01
Indlæg: 3112
Geografisk sted: Away...
Ha, det lyder som en god konspirationsteori i mine øre...


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 37 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team