Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Gåde... igen igen igen
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=7309
Side 1 af 1

Forfatter:  Andrusha [ 23 feb 2004 19:10 ]
Titel:  Gåde... igen igen igen

Jeg vil følge Dr.Ds gode eksempel og komme med en strid gåde :)

Fader Nikolaj med sin søn og fader Ivan med sin søn er alle ude at fiske. Nikolaj fanger et antal fisk, hvis endeciffer er 2, hans søn et antal fisk, hvis endeciffer er 3. Antallet af fisk, som Ivan fanger, ender ligeledes på 3, mens hans søns antal ender på 4. Tæller man den samlede fangst op, får man et kvadrattal. Hvad hedder fader Nikolajs søn?

Forfatter:  Dr. Phibes [ 23 feb 2004 19:20 ]
Titel: 

Ivan....

Nikolaj er farfar til Ivan's søn.

Forfatter:  Andrusha [ 23 feb 2004 19:24 ]
Titel: 

hmm... ja den var for nem.

Den løsning jeg ville have frem var:

Endecifrenes sum er 12, så det samlede antal fisk ender på 2. Men der er ingen kvadrattal, der ender på 2. Derfor kan der ikke være tale om fire personer. Det må være Nikolaj, hans søn Ivan og dennes søn. På denne måde bliver endecifferet på den samlede fangst 9, så kvadrattallet f.eks. kunne være 9.

Vi prøver en ny :)

Du har to timeglas: T1 der varer 11 min. og T2 der varer 7. Hvordan er det muligt at bruge disse til at koge et æg i 15 min?

Forfatter:  Adobe [ 23 feb 2004 20:15 ]
Titel: 

Andreas/Saiko-Pod skrev:
Du har to timeglas: T1 der varer 11 min. og T2 der varer 7. Hvordan er det muligt at bruge disse til at koge et æg i 15 min?


Man lader T1 og T2 starte samtidig. Når T2 er løbet ud er der 4 min tilbage i T1. Når de 4 min er gået og T1 er løbet ud vender man det om så det kan løbe sine 11 min.

Man lægger altså ægget i når T2 er løbet ud.

Forfatter:  Andrusha [ 23 feb 2004 23:45 ]
Titel: 

Det var løsning 1... jeg har fundet endnu en. Kan nogen regne den ud?

Forfatter:  CannaChem [ 24 feb 2004 00:31 ]
Titel: 

T1 og T2 vendes samtidig => 4 min tilbage i T1 når T2 er løbet ud og i samme sekund vendes T2 => 3 min tilbage i T2 når T1 er løbet ud. I samme sekund vendes T2 til 4 min og ægget nedsænkes i vandet. Når T2 er løbet ud, vendes T1 og ægget har fået 15 min når T1 efter 11 min er udløbet...

Hva´...gav det mening?

Forfatter:  Andrusha [ 24 feb 2004 00:54 ]
Titel: 

Præcis... mine gåder er for nemme :(

Forfatter:  Iboga [ 04 apr 2004 16:02 ]
Titel: 

To søstre var født samme dag i samme år, havde samme forældre - og var ikke tvillinger..... ???

Forfatter:  йети [ 04 apr 2004 17:33 ]
Titel: 

Iboga skrev:
To søstre var født samme dag i samme år, havde samme forældre - og var ikke tvillinger..... ???


De havde kanske endnu en søster/bror, og var derfor trillinger?

Forfatter:  Iboga [ 04 apr 2004 17:37 ]
Titel: 

Nemmerly... :)

Hvor meget er en hel fjerds? Når en halv fjerds er 70, er det så 140?

Forfatter:  mælkebøtten [ 05 apr 2004 12:50 ]
Titel: 

http://www.dsn.dk/oss_faq.htm giver denne forklaring:

Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange 20'.
Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.

Forfatter:  Sparg [ 08 apr 2004 16:18 ]
Titel: 

mælkebøtten skrev:
Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

Det er jeg ikke helt enig i. Det virker mere logisk, at man regnede med 20 som "grundtal". 20 er som bekendt en snes, og derfor er tres tre snese, hvilket sammentrækkes til tres. Halvfjerds er halvfjerde, dvs 3½, snese, firs er fire snese og halvfems er halvfemte, dvs 4½, snese. Sådan er lortet opbygget.
At Dansk Sprognævn siger noget andet giver mig imidlertid hårde odds, men jeg synes det giver mere mening. :roll:

Forfatter:  miss84 [ 08 apr 2004 16:44 ]
Titel: 

Sparg skrev:
Det er jeg ikke helt enig i. Det virker mere logisk, at man regnede med 20 som "grundtal". 20 er som bekendt en snes, og derfor er tres tre snese, hvilket sammentrækkes til tres. Halvfjerds er halvfjerde, dvs 3½, snese, firs er fire snese og halvfems er halvfemte, dvs 4½, snese. Sådan er lortet opbygget.
At Dansk Sprognævn siger noget andet giver mig imidlertid hårde odds, men jeg synes det giver mere mening. :roll:


Det er nu også på din måde at jeg har lært det...

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/