Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Nu vi snakker om sikkerhed på nettet (MSN-kryptering)
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=85&t=7862
Side 1 af 1

Forfatter:  syreperlen [ 24 apr 2004 09:51 ]
Titel:  Nu vi snakker om sikkerhed på nettet (MSN-kryptering)

Her er forklaret hvordan du taler med en kryptering på MSN. Se linket længere nede i indlægget.

Der har været et andet topic her på psy, som gav folk mulighed for at snakke med vennerne igennem et krypteringsprogram. Dvs at man skiftede program for at kunne tale med sine venner, og det program kan eksempelvis være X-IM.

Det dårlige ved dette program er, at ikke alle ens venner har det eller gider ha det. Så det er relativt få personer man kan snakke med på X-IM, og hver gang man vil snakke med dem om noget privat, så beder man dem om at skifte til X-IM, hvilket de til tider ikke gider.

Så sidder jeg her og tænker: Hvorfor skifte til X-IM og diverse andre krypteringsprogrammer, når man bare kan kryptere MSN?

Jeg begyndte at lede og spørge hos venner, og jeg fandt et program som rent faktisk virker. Programmet virker kun, som X-IM, hvis den person man vil snakke med, har det installeret. Når programmet kører og MSN er online, så vil programmet altid checke om den person du skriver med, har programmet på sin computer, så I kan oprette en 128bit (tror jeg) krypteringslinie. Programmet finder automatisk ud af om personen har det, og hvis vedkommende har det, vil der automatisk blive oprettet en krypteringslinie, og det vil du få at vide i højre hjørne på processlinien, hvis du har valgt den funktion.

Så mit forslag er, til jer der har MSN, etc: Drop X-IM og hold jer til MSN. Giv jeres venner dette link, og bed dem om at sende det videre til deres venner. Er der mange af dine venner der har programmet, så vil man til sidst uafbrudt tale under en stærk kryptering, og så er man fri for at tænke på om man bliver overvåget et sted fra.

Hent kryptering til MSN her:
SimpLite to MSN Messenger

Hvordan virker denne kryptering:
Når en af dine venner, som også har SimpLite MSN-kryptering, skriver til dig eller omvendt, så har i automatisk to forskellige nøgler:

- En hemmelig nøgle
- En offentlig nøgle

Disse to nøgler har i begge to. Når du sender en besked til din ven, så krypterer du beskeden (gør den ulæselig) med din offentlige nøgle. Din hemmelige nøgle har din ven i forvejen, og den skal han bruge for at kunne de-kryptere din besked som er krypteret med en offentlig nøgle.

Hvis folk opsnapper din besked inden den bliver sendt, så er den fuldstændig uforståelig. Den vil måske se således ud:

"x893mcj829jka900iko2j82uhiods908a8xz978767x"

Det er en krypteret besked. Jeg har ikke én eneste chance for at finde ud af, hvad der står. Men har jeg en hemmelig nøgle, som passer til din offentlige nøgles kryptering, så kan jeg åbne beskeden og oversætte den:

"Hvis du bruger dette program, så kan du sende krypterede beskeder"

Disse to beskeder, som i virkeligheden er én besked, har man ikke mulighed for at sammenligne. De ligner på ingen måde hinanden, og folk kan ikke de-kryptere den krypterede besked, fordi de ikke har en hemmelig nøgle der passer til din hemmelig nøgles kryptering.

Fuldstændig samme proces sker, når det er din ven der sender en besked. Alt dette klarer programmet automatisk, mens du kan sidde og chatte på MSN ligesom før.

Har brugeren du chatter med ikke programmet, så vil du få at vide at I chatter ukrypteret. Har han programmet, så vil du få at vide at en krypteringsforbindelse er oprettet. Har han programmet, og har du eller ham annulleret den krypterede forbindelse, vil du også få dette at vide. Tre forskellige informerende beskeder.

Har brugeren ikke en krypteringsforbindelse fordi han ikke har programmet, så kan du sende programmet til ham. Efter installationen vil alt ske automatisk.

Så forlad de dårlige programmer som er gode til kryptering, og brug deres funktionalitet på MSN istedet.

Forfatter:  Rapsej [ 24 apr 2004 11:49 ]
Titel: 

Trillian har indbygget kryptering i forvejen, og X-IM benytter sig af 256 bits kryptering. Og jeg finder det egentligt ikke så problematisk at skulle starte X-IM op en sjælden gang når man ønsker at chatte over den.

Forfatter:  йети [ 24 apr 2004 19:11 ]
Titel: 

Jea, jeg er stødt på dette program før. Jeg vil dog til enhver tid foretrække X-IM, eftersom det er open source. Ved open source applikationer er sandsynligheden for sikkerhedshuller mange gange mindre end ved closed source, eftersom alverdens sikkerhedseksperter har mulighed for at kigge programmet efter i sømmene. Dermed ikke sagt at SimpLite er dårligt, men personligt regner jeg X-IM og Hush messenger for værende mere sikre. Dog kan man med rimelighed argumentere for at den ekstra sikkerhed ikke er nødvendig, men blot overkill.

Jeg gider så personligt ikke benytte mig af messenger, eftersom jeg synes den er grim, og jeg kan ikke lide den måde Microsoft integrerer alt deres software med hinanden og med windows. Også af den grund undgår jeg helst at bruge for mange M$-produkter.

Og hvor svært kan det være at starte et program op? Det er jo ikke alle der har så ringe en maskine som din, Ali :P

Nu mangler jeg bare at lære at bruge linux... hehe.

Forfatter:  sorn [ 25 apr 2004 01:28 ]
Titel: 

forstår ikke hvorfor man skulle kryptere sit msn, for en intet anenende hacker vil da være ligeglad med om jeg lige har kønshår klippet mig (findes nok undtagelser..)?

Og hvis i mener hvis man "handler" derover, vil man jo bare kunne udføre det på et plan, så selv ens mor ville kunne se på uden at fatte mistanke??


Formoder ikke krypteringen er fordi folk kan "lure" ens password af(?), for der er jo sikkert OK sikkerhed hos msn i forvejen på det plan

Forfatter:  Noozer [ 25 apr 2004 02:31 ]
Titel: 

sorn:
[...] for der er jo sikkert OK sikkerhed hos msn i forvejen på det plan


Det skal du ikke regne med, er ikke min erfaring i al fald.

Forfatter:  йети [ 25 apr 2004 03:33 ]
Titel: 

sorn skrev:
forstår ikke hvorfor man skulle kryptere sit msn, for en intet anenende hacker vil da være ligeglad med om jeg lige har kønshår klippet mig (findes nok undtagelser..)?


Du sender også meget private breve som åbne postkort?

Citat:
Og hvis i mener hvis man "handler" derover, vil man jo bare kunne udføre det på et plan, så selv ens mor ville kunne se på uden at fatte mistanke??


Du har vist ikke høje tanker om din mor :P Jeg kender ingen der kan lave det nummer du snakker om, det kræver virkelig en disciplin og en indforståethed ud over det sædvanlige at snakke om en ting i koder som lyder som en samtale om noget andet, uden at der er noget mistænkeligt over det.

Citat:
Formoder ikke krypteringen er fordi folk kan "lure" ens password af(?), for der er jo sikkert OK sikkerhed hos msn i forvejen på det plan


Når man har med M$-produkter at gøre, er det klogest at gå ud fra at der ingen sikkerhed er.

Forfatter:  syreperlen [ 25 apr 2004 14:16 ]
Titel: 

Child Inside skrev:
Citat:
Formoder ikke krypteringen er fordi folk kan "lure" ens password af(?), for der er jo sikkert OK sikkerhed hos msn i forvejen på det plan


Når man har med M$-produkter at gøre, er det klogest at gå ud fra at der ingen sikkerhed er.


Hehe, ord!

sorn, prøv at læse lidt om sikkerhed på nettet og hvad kryptering kan hjælpe.

Det er, som Child også siger, som at sende et meget privat brev som et postkort. At snakke med kryptering gør, at du pakker det postkort ned i f.eks. et kuvert, og samtidig gør sproget totalt uforståeligt for de personer som ikke har "koden til at afkode brevet".

På den måde er det kun dig og din ven der kan se hinandens beskeder. Når du sender beskeder med MSN, så kan din besked ses inden din ven modtager den. Og beskeden er den samme, ukrypteret, dvs alle folk har mulighed for at læse og forstå den.

Og kryptering har ikke nødvendigvis noget med hackere at gøre. Det er to vidt forskellige emner :!:

Forfatter:  sorn [ 25 apr 2004 18:25 ]
Titel: 

er ik ind i hvor krypteret real time chat systemer er, og egentlig foretrækker jeg også at lave de "meget private" samtaler øje mod øje :roll:

Men i har sikkert ret mht. sikkerhed, men tænker stadig; Hvem mon er intereseret i hvad der lige nager mig ? :P

Forfatter:  syreperlen [ 25 apr 2004 18:44 ]
Titel: 

sorn skrev:
Men i har sikkert ret mht. sikkerhed, men tænker stadig; Hvem mon er intereseret i hvad der lige nager mig ? :P


Er det ikke det samme som at spørge, hvorfor et supermarked lige præcis skal overvåge DIG i en butik?

Hvis man interesserer sig lidt for programmering og programmørers software-udvikling vil man opdage, at de nogle gange ikke laver programmerne, så livet bliver lettere for folk... men for at overvåge og få adgang til materiale, som man normalt ikke er i besiddelse af. Dette er dog en hel anden historie.

I mine øjne er MSN et affaldsprodukt fra Microsoft, som jeg faktisk synes er ret godt. Men jeg tror næppe at microsoft er interesseret i at lave produkter til folk, så de kan blive glade - men af en hel anden grund, som går magtens veje.

Om der er tale om monopol-misbrug eller om de er interesserede i at udvide sig mere og have programmer på hver evig eneste computer, ved jeg ikke. Men jeg ved, at nogle samtaler er blevet taget og brugt i forbindelse med krænkelse af privatlivet og i forbindelse med nogle politisager.

Og til sidst: Det er ikke et spørgsmål om lige præcis DU vil blive overvåget, men at der er MULIGHED for at overvåge dig. Hvorfor ikke udrydde muligheden?

Forfatter:  Psyko [ 25 apr 2004 18:49 ]
Titel: 

sorn skrev:
er ik ind i hvor krypteret real time chat systemer er, og egentlig foretrækker jeg også at lave de "meget private" samtaler øje mod øje :roll:


Det lyder som en meget spændende måde at kommunikere på, men gør det ikke ondt, når øjenene berører hinanden? :lol:

-Psyko

Forfatter:  Dr. Phibes [ 25 apr 2004 19:05 ]
Titel: 

En lille lekture i økonomi: Microsoft har ikke monopol. Hvis Microsoft havde monopol ville de være den eneste udbyder af operativsystemer, og det er de ikke.

Der er ingen som tvinger nogen til at bruge microsoftprodukter, og hvis man er utilfreds med den måde produkterne fungerer på, så må man vælge sig nogle andre produkter.

Forfatter:  йети [ 25 apr 2004 19:25 ]
Titel: 

Jensus skrev:
En lille lekture i økonomi: Microsoft har ikke monopol. Hvis Microsoft havde monopol ville de være den eneste udbyder af operativsystemer, og det er de ikke.


Det er korrekt. Det er også korrekt at Microsoft i praksis har noget der er næsten lige så godt som monopol, og der er i hvert fald masser af potentiale for misbrug.

Citat:
Der er ingen som tvinger nogen til at bruge microsoftprodukter, og hvis man er utilfreds med den måde produkterne fungerer på, så må man vælge sig nogle andre produkter.


Det er nemlig rigtigt :D

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/