en lille historie jeg engang skrev ned fra en bog, som jeg pludseligt kom i tanke om jeg havde liggende (Stefano Benny - Terra)... god griner
Lille Sorthætte var eb strid lille strigle på tretten år, der boede i harlem sammen med sin skideirriterende mor. Hendes mor vaskede gulv på "Ronnie's". Det var hajernes in-sted, og der blev sniffet kokain for fuld tryk, og pusherne svedte mere end tjenerne. Nå, efter lukketid gjorde sorthættes mor gulvtæppet rent med altæderen, og hun fandt altid en lille bunke kokain i det, som hun tog med hjem. Nu må i vide, at Sorthætte også havde en blind bedstemor, der var forhenværende jazz-saxofonist og boede alene sammen med sin kanariefugl. De sniffede begge to som blæsebælge. Bedstemoderen brugte ligefrem sin saxofon til at blæse kokainen op i næsen med, og kanariefuglen rullede sig i det, og så sang de sammen I get a kick out of you, så de vækkede hele ejendommen. Hver uge måtte lille sorthætte tværs gennem hele Harlem for at bringe kokain til den gamle, for ellers blev hun helt tosset og gik ned og spillede saxofon på gaden, mens kanariefuglen gik rundt med en blikskål i munden (det var en ret kraftig kanariefugl). Til sidst var der altid nogen, der gav hende en portion for at få hende til at holde op. Bedstemoderen var nemlig blevet lidt senil på sine gamle dage, og spillede omvendt på saxofonen, så hun stod med den tykke ende i munden, og det var ikke noget kønt syn.
Nå, men det var et sidespring. En nat sagde mor til Lille Sorthætte: - Gå over til bedstemor med varerne, men pas på Lonesome Wolf; Jeg har nemlig set ham daske rundt der i kvarteret. Lonesome Wolf er en ung fyr, der sælger hvad som helst, også hindbær, hvis der er marked for det, og hans straffeattest er på størelse med en telefonbog. Lille Sorthætte begiver sig ud i natten, men hun er ikke bange, for selv om hun bare er en lille negerpige på 13 år, så har hun en springkniv på størelse med et surfbræt i lommen.
Men så på hjørnet af 44th street dukker Lonesome Wolf frem af mørket. Han spærrer vejen for hende, lader sine hugtænder lyne i natten og siger:
"Hej, hvad har du i kurven, søster? Kager?" "Rend mig i røven, ulv," siger Sorthætte og giver Lonesome sådan et spark der, hvor han dingler, at han gylper op med de tre liter whisky og den flæskestuvning, han fik til morgenmad.
"Slap af, gnom," siger Lonesome, "du slår ret hårdt". "Men tag det bare roligt; jeg har ikke tænkt mig at hugge dine varer". "Jeg ville bare forslå dig noget business". "Hør her, vi gør den gamle kold, og hver gang mor så giver dig noget pulver til hende, så beholder vi det bare". "Jeg sælger det for dig, vi deler lige over, og når vi har fået lagt lidt til side, så tager vi til Florida og åbner en milkshake bod". "Hvad siger du til det"?
"Hold da kæft, Lonesome", sagde Sorthætte. "Du er ret vaks, hvad"? "Det troede jeg sgu´ ikke om dig". "Det er fedt nok, den er jeg med på".
De tropper så op i den gamles bule. Hun sidder i sengen med slåbrok på og spilder cornflakes ud over det hele, mens hun spiser sin ene hjemmesko, som hun har smurt ind i smør. Hun er blindere end nogen sinde.
"Det er mig, lille bedste", sagde Sorthætte.
"Op i røven"! skråler den gamle. "Har du stået og pulet med en eller anden syfilitiker nede på gaden, siden du først kommer nu"? "Det havde ikke varet længe, før jeg var begyndt at sniffe vaskepulver, så down som jeg er". "Slip sneen, smatso".
Ulven der ellers ikke ligefrem plejer at omgås hertuginder, er ret lammet over den gamles ordvalg. Desuden skider kanariefuglen ham i hovedet.
Så går ulven hen til bedstemoderens seng med et tørklæde i hånden for at kværket hende.
"Er det dig, smatso"? Siger den gamle, og rækker kloen frem. "Hid med det". "Men... hold da kæft, hvor du stinker af sure tæer".
"Jeg har gået langt", siger ulven med skinger discostemme.
"Hmm", siger den gamle kælling, mens hun føler på ham. "Men hvad satan er det for et par børstebakkenbarter"?
"Det er højeste mode i New York, bedste", kvidrer ulven.
"Nå, så det er det", fortsætter heksen, "hvor har du så reddet dig de skuldre"?
"Jeg laver en masse armbøjninger, bedste", siger ulven og gør sig klar til at vride hende godt og grundigt.
"Nå, så det gør du", siger den gamle, "hvad er så det her, en gave"? Og hun griber ulven , igen der hvor han dingler, og trækker til, så han hyler som ti ambulancer på rad.
Så hiver bedstemoderen en skyder ud fra under hovedpuden og begynder at sprøjte bly til alle sider. Ulven tuder af smerte, Sorthætte prøver at stikke af med varerne, kanariefuglen hakker det ene øje ud på hende, hele ejendomme vågner, men til sidst kommer der en pulisman på størrelse med 3 colaautomater stillet oven på hinanden. Han siger:
"Hvad helvede foregår der her"? "Der er nok fest, hvad"?
"Mon ikke", siger Sorthætte, "Vil du ikke også have en stribe, pollemand"?
De begynder at sniffe som blodhunde. Kort efter dukker der et par rasta-typer i pyjamas op med en flaske gin, og en hel bande puertoricanere med tønder til at spille på. Den gamle griber sin sax og skal lige til at spille Blue Moon på hovedet, da rastaen helder en hel flaske gin i hende, så hun er væk et par timer. Sorthætte ordner dem alle sammen efter tur, og så er der stor ballade, fordi en af puertoricanerne har stillet op i køen for anden gang, og betjenten er så høj, at han også boller bedstemoderen, mens han fortæller hende, at "jeg har altid været en stor fan af Dem, fru Liz Tayler", og i forvirringen laver en puertoricaner barbecue af kanariefuglen, og Sorthætte bliver skidesur, og så slås de igen, og så kommer der ti tolv freaks mere foruden en buddhistmunk, og det ender med, at Sorthætte kommer hjem og ligner en vampyr med nervesammenbrud i ansigtet, da hendes mor allerede er nået til desserten.
"hvad er det for en tid at komme hjem på, din lille tæve"? Spørger hendes søde mor. "Hvor har du været"?
Og Sorthætte fortæller hende et eventyr.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
