Psychedelia.dk

http://www.sf.dk/eu/index.php?article=6918

Til alle der tror på EU som et modspil til USA, del V - Inkl. et pro scriptum til Torben Siersbæk

Af: Magnus Falko, miljøaktivst

15.12.04

Til alle der tror på EU som et modspil til USA, del V



((((Et pro scriptum til Torben Siersbæk: I din overskrift 13.12.04 siger du, at ”Manipulationen og udenomssnakken skal åbenbart være normen i SF's interne debat om tilslutning til traktaten”. - Normen? Med dét ord skærer du reelt alle nej-sigere over en kam. Sådan må vi i al fald forstå dine ord. Ret mig hvis jeg tager fejl, jeg vil altid gerne overraskes positivt. Det er primært mine ord om magtklubberne, du afviser og finder flyvske m.m., så jeg må gå ud fra, at det er dette, overskriften hentyder til. - Du tager altså angiveligt alle nej-sigere til indtægt for een nej-siger. Det synes jeg ikke er en rimelig og troværdig debatform. Ja- og nej-fløjen skal også gerne kunne snakke sammen efter afstemningen. To af vore meddebattører har sammen een gang nævnt European Roundtable of Industrialists, ellers er jeg den eneste her på sitet, der har talt om disse klubber. At du da kan skrive, at det er normen, forstår jeg ikke. Dine ord synes som manipulation. Jeg tror ikke, at de har effekt på mange - folk er klogere end som så. Jeg forstår godt din mistro, men for din egen troværdigheds skyld og for det debatklima, vi alle ønsker, vil jeg dog i al venlighed anbefale, at du ikke fremover generaliserer sådan og kommer med grove beskyldninger uden samtidig at bringe beviserne.))))



Først nogle ord om totalitære kræfter inden for EU selv:



Bilderberg'eren José Barroso har allerede før han tiltrådte formelt som kommissionsformand dette efterår vist sin umådelige arrogance over for både folkevalgte og det folk, han er ansat til at tjene. Deri ligner han til forveksling andre Bilderberg'ske kommissionsformænd før ham. Blandt andet sagde Barroso sådan her til Bruxelles-reporter Mette Fugl i DR's TV-avis 27. oktober 2004 klokken 21: ”Det vigtigste nu må være at forbinde folk med de europæiske institutioner.” - Citat slut. ...Var det ikke mere nærliggende i et demokrati, om institutionerne forbandt sig med folket?



Udsagnet om at de ting, jeg beskriver om Big Brother-samfundet, ikke har specifikt at gøre med forfatningstraktaten, er i praksis underordnet. Traktaten er jo tiltænkt at føre til forfatningen for det samlede system, som tillader og indbygger disse Big Brother-elementer. - Den er køreplanen for EU's fremtid. Hvad er kravene for, at vi kan skabe sunde relationer og samarbejdsformer med hinanden? - Det er selvsagt et kæmpe spørgsmål, som undertegnede ikke har hvert eneste svar i verden på. Men jeg henviser til mit indlæg fra 20.11.04, hvor jeg gør mig visse tanker og stiller nogle spørgsmål på feltet. I øvrigt er der stærkt begrundet mistanke om, at forfatningstraktatens artikel I-51, stk. 1 (”Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.”) lyver i forhold til ENFOPOL m.m. Den skjuler den totalovervågning, der nu er mulig (læs del IV).


NAZIMETODER

En sjælden gang bliver de totalitære kræfter mere åbenlyse end normalt, som da den britiske økonom og kontorchef i EU-Kommissionen, Bernard Connolly, i september 1995 blev suspenderet. Han fik forbud mod at udtale sig, og hans foto blev hængt op i Kommissionen ved indgangsdøre og i garager, så vagterne kunne forhindre hans adgang til bygningen. Connolly går klart ind for et europæisk samarbejde, men han havde formastet sig til i sin bog, 'The Rotten Heart of Europe' at ville lægge op til debat om EU-systemets udemokratiske struktur og de ting der vedtages hen over hovedet på befolkningerne, og han ville forklare de økonomiske politikker på forståelig vis for EU-borgerne. - Kommissionen havde endda kun skimmet dele af bogen før suspenderingen.



Herefter blev hans personlige post, der kom til kontoret, åbnet og gennemlæst, før han fik den, og han fik forbud mod at rejse ud af landet uden tilladelse. Når han var væk, blev familien chikaneret. En nat var der fremmede i deres hus, som har haft en nøgle. EU-Parlamentets pressetalspersoner fik påbud fra øverste plan mod at udtale sig om sagen. I februar 1996 blev Connolly endeligt fyret. - Fyret for at ville skabe debat. (Kilde: TV2's dokumentar Fak2eren: 'Den europæiske elite', 1996. Blandt andre John Iversen, som dengang var kommissionstalsmand, udtalte sig her om sagen.) Hvem var kommissionsformand i 1995-96? - Bilderberg'eren Jacques Santer.



...Situationen har ikke ændret sig siden da. Der var så sent som foråret 2004 sagen om Stern's EU-korrespondent, Hans-Martin Tillack (Politiken 22.03.04 og Information fra bl.a. 22.11.04). Han fik 19. marts efter ordre fra EU-toppen ransaget sit hjem og konfiskeret sine mobiltelefoner, PC'ere, kontoudtog og adressebøger af politiet i Bruxelles, blot fordi han skrev om bedragerier i EU-systemet. Hvem var kommissionsformand i foråret 2004? - Bilderberg'eren Romano Prodi.



Det er jo ganske enkelt nazimetoder, vi taler om. Jeg har her på debatten 30.11.04 spurgt Holger K. Nielsen, hvad SF vil gøre ved denne situation (spørgsmål #10), men har d.d. ikke fået svar. I medierne ser det ikke så forfærdelig meget kønnere ud. Jeg har gemt forrykte eksempler på ensidighed i medierne til fordel for EU, ikke mindst fra 1992 og '93. Det er til stadighed en ”naturlov” i medierne, at alle såkaldte politiske kommentatorer synes, at EU er et måske ikke problemfrit projekt, men den helt rigtige vej at gå. Hvor bliver man i øvrigt politisk kommentator henne, om man må spørge? Hvad med, om man ud over Dansk Industri's Lykke Friis, samt Ralf Pittelkow & co. havde 50 pct. EU-skeptikere?? Nænej. Som DR's daværende generaldirektør Hans Jørgen Jensen svarede i '92, da han blev opfordret til større alsidighed i et debatprograms panel (der var klokkeklar overvægt af ja-sigere): ”Nej, for så vil der komme flere sandheder, og det skal vi ikke søge efter.” ...Folkebevægelsen mod EU skildres som landsbytosser, den samlede dagspresse med undtagelse af Dagbladet Arbejderen er - mere eller mindre tydeligt - lalleglad for EU, o.s.v. Mange sager og problematiske EU-regler kommer ikke frem i de såkaldt etablerede massemedier.



Gert Petersen skal have ros for at medgive, at der er forskellige grunde til et forfatnings-Nej. Andre slår hele Nej-siden i hartkorn med Dansk Folkeparti og øvrige mere eller mindre nationalistiske fraktioner. Gode venner: EU er i lige så høj grad isolationisme og nationalisme som DF - der er bare flere om det, nemlig 25 nationer. I øvrigt vil jeg sige, at hvis det virkelig var så forfærdeligt, usolidarisk og skadeligt at stå uden for - hvad enten vi taler om hele projektet eller dele af det - så er det dybest set udtryk for en egoisme indenfor. Vil jeg være med til dét?, må man spørge sig selv.

DE SKJULTE TRANS-
ATLANTISKE BÅND, FORTSAT

Grundlæggende bør man slet ikke undre sig over de transatlantiske bånd, da de har eksisteret siden Columbus, og hvem var en af de ivrigste fortalere for nedrivning af Berlinmuren? - Ronald Reagan. Og hvor blev de tidligere østtyskere dog skuffede, da det viste sig, at Vesten slet ikke var så fantastisk, som den amerikanske propaganda havde påstået! (Hermed støtter jeg ikke muren!).



”Dette er en imponerende flok. Dem, som har, og dem som har endnu mere. Nogle kalder jer Eliten. Jeg kalder jer mit fundament.” - George W. Bush til en forsamling af høje herrer hvis magt og indflydelse tydeligvis er omvendt proportional med deres beholdning af dollars.



For at forstå hvad der sker nu må man supplere med et historisk vue. Bush Jr.'s bedstefar, Prescott Bush, skaffede en del af sin personlige formue via sine bånd til en nazistkontrolleret bank, Union Banking Corp. i Manhattan. Banken ejedes på det tidspunkt af ledende nazistiske industrifolk. Læs mere på bl.a.: http://www.serendipity.li/jsmill/bushnz1.htm. Eliten har en række klubber, som på overfladen er mere officielle end f.eks Bilderberg, bl.a. WTO, Verdensbanken og valutafonden IMF. Men man ser folk fra de hemmelige loger dér også. Jeg blamerer ikke den nuværende præsident for bedstefarens gerninger, dog er det sådanne forbindelser, der er vigtige for at fortælle os om politik anno 2004. Der går en ideologisk tråd hele vejen op til i dag. Har ikke også faren, George H.W. Bush, handlet med forbrydere af rang (f.eks. salg af våben til Bin Laden-familien)? 60 pct. af jordbrugsarealet syd for Sahara går på anbefaling af IMF til eksport. 70 pct. af disse brug ejes af selskaber uden for Afrika. Småbønderne, som dyrker afgrøderne, får i regelen ingen glæde af det, tværtimod. Jeg kan som miljøaktivist dokumentere, at EU-Kommissionen er USA's og WTO's forlængede arm, når det handler om at ville presse gensplejsede afgrøder fra bl.a. USA (!!) ned over hovedet på EU's medlemsstater - imod borgernes vilje, ifølge alle meningsmålinger.



Også i USA var og er broderskaberne langt inde i Det hvide Hus' korridorer. Vi har været inde på Rockefeller'ne, som er centrale figurer for både USA-toppolitikere og Bilderberg'ere i EU-toppen(!). Et andet dynasti er Rotschild'erne. En af disse bidrog til at finansiere Adolf Hitlers herredømme. Jeg skal slå fast, at jeg ikke skærer alle familiemedlemmer i Rotschild's (eller andre lignende familier) over en kam. Del VI, som bliver en af de sidste, vil komme ind på Rotschild, idet familien har lagt grunden til, hvorfor EU overhovedet har fået en Økonomisk-Monetær Union (ØMU'en). Tæt knyttet til Rockefeller var den engelske rigmand Cecil Rhodes, som var stærkt inspireret af John Ruskin og dennes forestillinger om en Ny Verdensorden med central magt.



Rhodes var besat af tanken om en verdensregering. Han ville skabe et hemmeligt selskab, som skulle manipulere begivenheder frem på en sådan måde, at en verdensregering kunne få leverum og ”relevans”. Dette selskab er kendt ved mange navne, men det kan for nemheds skyld koges ned til ét: Round Table (nogle staver det i ét ord: Roundtable). Det er uklart, om det var Rhodes eller Alfred Milner, der i praksis fik selskabet i stand. Det grundlagdes på bl.a. frimurerordenen. Roundtable kan man som sagt få indikeret lidt om ved søgning på Kommissionens hjemmeside; http://www.europa.eu.int/comm/index_da.htm . En af kandidaterne til Barrosso's nye EU-Kommission blev netop beskyldt for at være frimurer, men dette afviste hun at være. Mange kunne man med rette beskylde. Round Table-medlemmerne var ofte ikke dem, vi kan læse om i historiebøgerne, og som havde den tilsyneladende magt. De havde, og har, den virkelige magt.



Det er centralt, at disse mennesker har god tid. De lader sig ikke slå ud ad nogle del-nederlag i EU-Parlamentet eller et par EU-Nej'er i befolkningen. De har virket i generationer og agter at blive ved med det. Deres tålmod står i kontrast til massemedierne, som har byttet langtidshukommelsen ud med en forsvindende korttidshukommelse. Det er ekstremt, hvordan medierne ”glemmer” både sager og forbindelserne imellem sagerne. ...Lord Astor var med i Round Table's indre elite, og han var et eksempel på et andet kernefelt for Elitens kontrol: Medierne. Han blev ejer af The Times.



I starten af 1900-tallet blev Elitens kontrolskrue strammet stadigt mere, og strukturerne langt mere fokuserede og effektiviserede. Winston Churchill, en af Romtraktatens/EF's største faderfigurer, havde venskabsrelationer i Round Table-systemet. Da Rhodes døde i 1902, testamenterede han sine fonde til formålet. Fondene støttede til en vis grad Round Table, selv om mange af midlerne kom fra the House of Rotschild. I sit testamente nedfældede Rhodes et system for stipendier, som findes endnu i dag. Systemet er til dels et skalkeskjul for det hemmelige selskab. Udvalgte oversøiske studenter bringes til Oxford University for at lære om det britiske livssyn og rent ud sagt for at sælge dem idéen om en verdensregering. Det er bemærkelsesværdigt så mange 'Rhodes Scholars', som de kaldes, der ender som ledere for efterretningstjenester, lande, uddannelse eller andre områder, der er vitale for Eliten eller dens ”rådgivere”. Den mest berømte er Bill Clinton.



Oxford University blev efterhånden domineret af Round Table, og dette fortsatte efter Rhodes' død, hvor Rotschild-agenten Alfred Milner overtog lederskabet. Spørger man de fleste historikere i dag om Round Table, vil de svare ”Round hva' for noget?”. Båndene over Atlanten blev stærkere. De magtblokke samlede sig, som også i dag kontrollerer politiske og økonomiske politikker. Rhodes menes at have været med i klubben Committee of 300, præcis som Winston Churchill og Alfred Milner var det. Listen over politisk indflydelse, falsk historieskrivning og begivenheder, som Round Table o.lign. fora står bag, er alenlang. Professor ved Georgetown University, Carroll Quigley, var en ”insider” med adgang til hemmelige papirer om den Ny Verdensordens-planer. Men han brød ud og afslørede, hvad der gik for sig bag kulisserne i den første halvdel af 1900-tallet. Jeg henviser til hans bog 'The Anglo-American Establishment', ISBN 0 945001 01 0. Milner-gruppen omtales i bogen. De skjulte transatlantiske bånd, der omtales i denne indlægsserie, bør ikke afvises skråsikkert af nogen, hvis ikke man har læst Quigley's bog.



Med i Round Table er i USA bl.a. familierne Rockefeller og J.P. Morgan, der igen er gode venner med finansfolkene i London, såsom Rotschilds. Før som nu: Ingen amerikansk regering regerer uden deres indflydelse. De støtter alle idéen om en verdensregering under den Ny Verdensorden (eng.: ”New World Order”, som George Bush senior som bekendt uden blusel kaldte det og plæderede for). Med i Round Table er frimurere og Skull and Bones-folk. Sidstnævnte klub talte og havde forbindelser til indflydelsesrige amerikanske navne, der stod bag 1. Verdenskrig og - tyder en del i hvert fald på - bolsjevikkernes revolution. Rockefeller/Morgan stod (og står?) i ledtog med John Foster Dulles og hans bror Allen, som trækker tråde helt op fra 1. Verdenskrig til mordet på præsident Kennedy. John blev US Secretary of State, og Allen blev chef for CIA. ...Og hvad var det nu med CIA? Jo, i 1950'erne og 60'erne gav CIA penge til oprettelsen af Europas Forenede Stater via American Committee on United Europe (ACUE), se del III. Jeg kan oplyse, det ikke alene er The Daily Telegraph's Bruxelles-reporter Ambrose Evans-Pritchard (del III), der har skrevet om ACUE/CIA. Det har også vores gode venner Working Class Movement Library; Arbejderbevægelsens Bibliotek i England: http://www.wcml.org.uk/internat/euromove.htm .



Vil vi reelt demokrati og sundt internationalt samarbejde, forudsætter det, efter min betragtning, at vi først sender et klart signal med et pænt Nej tak til den Europæiske Unions forfatning. Så får vi en smule større chance for at indrette et samfund, hvor de klubber, man inviteres til, omdannes til offentlige bygninger til glæde og nytte for os allesammen, og hvor folks motiver er åbne.


POST SCRIPTUM

I al fald hvis en person også gennemgår forfatningstraktaten specifikt (hvad ingen kan benægte, at undertegnede har gjort), så kan det aldrig blive udenomssnak at skrive om hemmelige magtklubber. ...Som sågar tæller EU-topfolk til møder med toppolitikere i USA, hvem Ja-siden påstår, at EU vil være et modspil til(!!). Man kan stærkt mistro oplysninger om sådanne klubber, men skråsikkert at sige at de er manipulation, det er noget helt andet. Det er det samme som at sige, at vedkommende lyver eller ”rutter med” sandheden. Hvis vedkommende virkelig gjorde dét, ville det ikke alene være at skyde sig selv et gigantisk hul i foden (og i sit rygte), det ville også være at skade sin sag.



Man kan tro, man ved bedre end journalister og andre professionelle, som vedkommende citerer og bringer links til, men dét er netop en tro. Jeg forstår 100%, at mange af oplysningerne kan synes vilde. Det er de. Desværre er de også fakta. Dette udfordrer måske éns virkelighedssyn, og det kan være svært, men dette må man forvalte på basis af sin egen frihed. I stedet for skråsikkert at afvise andres ord kunne man enten stille sig undersøgende over for dem eller lægge dem op på den mentale hylde, der hedder Hylden For Senere Ekspedition. Det bliver man ikke mindre af, tværtom.

Hej Anima! BOOO-YAA!!!

//Edit: Topic låst.