Psychedelia.dk

Hvis du ikke har forstået hvad vi siger endnu, så drop alt om at trippe, du er ikke klar.

Edit: Jeg ved ikke hvor gammel du er, men jeg vil skyde dig til en 16-19 år, og hvis det passer. Så har jeg siddet i præcis samme situation som dig, og var der én ting i mit liv jeg kunne ændre, så var det at jeg trippede videre da jeg nåede til der hvor du er nu. Hvor du har brug for en flugtvej for at turde. Hvis du er så bange for at komme ud af din comfort-zone, så få styr på det først.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Jeg er 20 år. Kan du uddybe det der med ¨så var det at jeg trippede videre da jeg nåede til der hvor du er nu.¨ når du siger ¨der hvor du er nu¨ mener du så min alder, eller at jeg har trippet de der 13 gange, eller tror du at jeg er meget angst hver gang jeg går ind til et trip?
Altså grunden til det her er ikke fordi jeg er vildt angst hver gang jeg går ind til et trip. Men jeg er bare typen der altid tænker ¨Better safe than sorry¨. Jeg er personen der tager ekstra batterier med til mine guitar pedaler når jeg skal spille koncert, i tilfælde af at et batteri går dødt. Jeg troede bare det var det samme her, at man som udgangspunkt altid bør have xanax eller andet benzo klar, det har jeg bare hørt næsten alle andre steder er smart. Jeg troede så også at det ville være smart at tage noget benzo der får en helt til at sove, men kan godt se fra hvad i har svaret at det nok er smartere at ride trippet ud.
Det jeg så tænker er, at jeg godt gad vide hvor mange mg xanax i har taget, og hvor effektivt det har været til at få angst væk.
Lige nu tænker jeg nemlig at hvis situationen kom, så ville jeg tage 2 mg, og 4 mg hvis det var en slem situation.
Er der stadig noget jeg ikke har forstået? Er det ikke smart at have det klar, og vide hvor meget man bør tage, også selvom man ikke tror det kommer til at være nødvendigt, men bare for at være så safe med drugs som muligt?

Det vi siger til dig er at du bør forholde dig til de handlinger du foretager dig og derved tage ansvar!
Dernæst fortæller vi dig at du skal læse op på lektien.
Benzoer kan du eksempelvis ikke OD'e på

Men jo, hvis DU selv syntes det er smart, så er det smart.
Tilpas situationen dig og dine forholdsregler, ikke omvendt.

Arg beklager den lidt hårde tone, jeg fik det vendt i mit hoved til at du ikke havde hørt efter, og snakkede os efter munden. Når du efter alt det her stadig spørg hvor mange du skal tage. Men nu hvor du uddyber det og jeg ser det med friske(re) øjne, så kan jeg godt se at det ikke er sådan det forholder sig. Godt at du forklare dig!

Jeg mener begge dele. Da jeg var en 17-18 år begyndte jeg at tage svampe og LSD, og efter en 10-15 trips, havde jeg en god idé om potentialet, men havde også, ligesom du, stiftet bekendskab med den lidt mørkere side af at trippe. Og havde jeg haft adgang til benzoer, så havde jeg nok også haft en til at ligge. Men jeg trippede videre og så kom der et trip, som jeg ikke kunne klare og jeg følte heller ikke jeg kunne snakke om det. Så jeg tog den nemme vej ud, skred fra alle dem jeg trippede med, uden at sige noget, jeg skulle bare hjem. Op på scooter, og bare hjem. De ting jeg oplevede på den tur hjem, dem glemmer jeg aldrig, og den angst sidder stadig i mig her 4 år efter. Jeg var nødt til at droppe ud af udannelsen, og har siddet hjemme i flere år pga. angst nu. Nogle af de møndstre der blev til angsten, lå selvfølgelig i mig i forvejen, ting kan ikke gro uden en grobund, og det er det jeg reagere på hos dig.
Som Alf'n siger, så står det dig selvfølgelig frit for hvad du gør, jeg vil bare advare dig imod det, og synes du bør overveje om det at trippe nu os er så vigtigt i dit liv lige nu, at du vil risikere at smide det hele. Men hvem ved, du er måske af en bedre støbning end jeg var.

Jeg kan godt forstå din tanke med "better safe than sorry", men psykedeliske stoffer er noget andet end stimulanser, det er en dyb psykologisk process, og hvis du afbryder den pga. angst i et trip, så støder du højst sandsynligt på den angst igen et eller andet sted ude i verden. Det kan være i alle andres blikke, eller bare en bestemt type person, eller bare inde i ens hoved. Men når først en angst er lukket ud, så skal den håndteres, og helst hurtigt, inden man begynder at leve i en flugt, fra alt der kan give angst. Det er derfor det er så vigtigt med at have gode mennesker, og så at bruge dem, snak og del, også selvom det er lidt mærkeligt.

Jeg synes 2-4mg lyder som en rigtig fin plan, udfra de overvejelser du gjorde dig om 1mg.

Sidder og kommer til at tænke nu, hvad er det egenligt du er bange for der skal ske i et badtrip?

_________________
Tilgiv Tilbliv

Altså der ved det sidste bad trip, der kom tanken at trippet måske ville slutte hvis jeg hoppede ud foran en bil. Jeg kunne heldigvis tænke logisk at det ikke ville være det værd, da jeg elsker livet.
Så det nok ikke så meget det. Det nok mere det med at dem der får psykose af det, de får det vel oftest efter et bad trip, synes jeg at jeg har hørt?
Men det også en blandet situation. Fordi hvis det bad trip er ting jeg har fortrængt, som følelser og tanker, som kommer frem fordi jeg tripper, så vil jeg egentligt gerne gennemleve det, for at kunne lade det gå..
Førhen har jeg næsten altid fortrængt følelser og holdt dem inde når de kom. Nu er jeg så begyndt at bruge den modsatte strategi og byde alle følelserne velkommen, også selvom det kan være svært nogle gange.
Gad godt prøve Ayahuasca, selvom der sikkert kommer ubehagelige ting frem. Så på en måde vil jeg egentligt gerne opleve alle mine fortrængte ting, men vil alligevel gerne have xanax klar, til hvis jeg ikke kan håndtere det.

Og fortryder lidt nu at jeg ikke brugte det bad trip til at få tingene frem. Heldigvis så har det bad trip ikke ændret på mig. Jeg har ikke fået angst, eller noget flashbacks eller sådan noget bagefter. Det eneste er at jeg er begyndt at tænke mere over hvornår jeg tager psykedeliske ting og hvor meget jeg tager. Jeg starter altid i små doser når jeg prøver nogle nye mærker nu.
Kan du prøve at beskrive de ting du så, som du aldrig vil glemme, hvis det altså ikke er for privat?

Der er mange af opfattelsen at de ting man oplever under et badtrip er ting man bør opleve og konfrontere/acceptere.
Altså at ting man måske har fortrængt, men ikke burde fortrænge, vil komme frem.
Er i også af den opfattelse? Altså at alt der kommer under et bad trip, i virkeligheden er ting der bør komme frem? Jeg synes nemlig det virker meget sandt, men gad godt høre nogle andres perspektiv på det?

Syntes det er ligegyldigt om man tripper eller ej, så bør man erkende sine tanker, og undrer de én, kan man fortsat analysere hvad end omdrejningspunktet for udgangspunktet er.

Kan ikke rigtig beskrive det, så det fremstår så voldsomt som det føltes. Men som sagt, så kørte jeg hjem, flygtede. Da jeg så var nået et stykke, så begynder himlen og jorden at smelte sammen, og jeg bliver bange for at glemme virkeligheden derinde i min hjelm. Jeg kunne hele tiden se skygger komme op bag mig, jeg troede det var biler der ville køre mig ned, men de susede heldigvis bare forbi. Samtidig følte jeg at satan selv sad inde i mig, jeg kunne se et stort mørkt ansigt i mit hjerte, som sad og grinte hånligt af mig. "Tror du at du kan flygte fra mig? Jeg kan se lige igennem dig, du kan ikke flygte fra mig. Naive uduelige menneske". Det sagde han igen og igen, mens han bare grinte, og jeg følte mig totalt blottet og skamfuld. Da min bedste ven kom for at hente mig, kunne jeg ikke finde ud af noget selv, kunne knap tage min hjem af og stå på benene fordi jeg var så overrumplet. Og jeg bad ham blive hos mig resten af aftenen, hvilket han heldigvis gjorde selvom han havde andre planer.

En psykose er netop det der sker, når man bliver overrumplet af dårlige følelser og angst, og bliver skræmt fra vid og sand, så langt ud af sin krop at man ikke ved hvem man er mere.

Jeg er os en af dem der mener at man bør konfrontere sine følelser, og synes det lyder som om du gør dig nogle rigtig fornuftige tanker. Men vent nu bare et år eller to med at trippe for fanden... Du kan få mindst lige så meget ud af at opsøge mennesker du finder interessante, og åbne dig overfor dem, og det risikere du slet ikke ligeså meget ved. Ellers så ryg noget god skunk, det er til at styre. Du har hele livet foran dig, ro på mand!

Plus jeg kender godt det der, man vil gerne konfrontere sine sager, men vil du os det når du står i situationen? Det kan bare rykke tæppet så meget væk under en, meget mere end man kan forestille sig.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Vil ærligt indrømme at jeg ville have svært ved at vente et år eller to, jeg er simpelthen for nysgerrig på psychedelics til at vente så ¨lang tid¨. Men jeg er dog mere forsigtig nu. Tager ikke høje doser, hvis det er LSD, Svampe eller Meskalin, men kun moderate/almindelige doser. Hvis jeg skal tage høje doser af noget så er det DMT/salvia.
Men ja, spørgsmålet er om jeg vil konfrontere det når jeg står i situationen. Fordi lige nu ville jeg sige ja. Sidst der sagde jeg nej, men der havde jeg heller ikke tænkt over hvad der kunne ske hvis jeg sagde ja, der følte jeg at hvis jeg slap kontrollen, så ville jeg dø. Kunne det muligvis have været en ego død jeg var på vej ind i under det bad trip? Altså jeg følte at jeg ville dø hvis jeg gav slip på kontrollen, og jeg kunne ikke ¨styre¨ mine tanker. Jeg følte virkelig den der fight or flight respons fra min krop, og det eneste jeg tænkte på var overlevelse, føltes det som om.

Ja det er en ego død du har været tæt på, og hvis du kan lade være at identificere dig med hvad du tænker og føler lige nu, så kan du godt bare give slip og gå igennem det. Øv dig evt. i form af meditation først. Katastrofetankerne er egoet der skriger at det ikke vil dø, det er derfor det er så vigtigt at lære at kunne lade være med at tage sine tanker for tungt, man skal kunne være ligeglad og stå fast. Lig dig og luk øjnene, det gør det MEGET nemmere.

Har du været ude for en ego død før? Det kan også ske i drømme eller bare vilde oplevelser feks. For ellers så er det en heftig omgang, og jeg vil stadig anbefale dig at vente, eller at have nogen med dig, som er ældre og erfaren.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Jeg forstår godt din nysgerrighed, men jeg vil også råde dig til at vente.

Min opfattelse af ego død er indsigten i "hive-mind" kulturen, og den ultimative følelse af at være forenet med alle andre mennesker på jorden, eller rettere alt andet liv; følelsen af at være universet.
Indsigten i den handlekraft vi mennesker principielt besidder, indsigten i ligegyldigheden af ens personlige identitets helvede.
Bevidstheden om al den tid man har været en kræft-svulst for andre, men samtidigt også indsigten i alt det man pålægges, indsigten i hvorledes man videreføre og er en videreført kræft-svulst.

Det lyder bare som et ganske almindeligt badtrip, hvor man ikke er parat til at miste kontrollen. Får man sådan noget tankemylder, er man ikke helt klar til at tage skridtet endnu. Der er jo ingen rationel grund til at tro, at man vil dø bare fordi at syren har lyst til at tage bevidstheden ud af kroppen og med på rejse i en periode.

Om det kunne være en egodød eller ej kan vi ikke svare dig på, en egodød betyder for mig egentlig bare, at jeg´et bliver nedbrudt og forsvinder i et kort stykke tid. Men der kan ske meget på sådan en rejse.

Det er nemlig sådan noget man skal være parat til ved den psychedeliske oplevelse.

Hvad får du ud af store doser DMT/Salvia? Forsvinder Jeg´et ikke der for dig?

Jeg meditere skam også.
Men jeg har også prøvet det før hvor jeg var ædru, at ¨jeg'et¨ blev set for blot at være en tanke, og ikke rigtigt referere til noget rigtigt, men blot tanken der referere til sig selv, hvis det giver mening, og det har jeg også prøvet ved moderate doser lsd/svampe, men der har det bare været noget af det mest fredsfyldte.
Det bare mærkeligt at jeg der blev fyldt med så meget frygt over det, når det ikke er sket de andre gange. Måske har det været fordi det var kombinationen af det, og så at trippet var så vildt.

Angående store doser DMT/salvia, så har jeg ikke prøvet det endnu. Jeg har prøvet DMT 4 gange med små doser, som 10/15 mg, og 80x salvia med 10 mg. 2 af gangene ved DMT har grænsen mellem hvad jeg er, og hvad verden er, ligesom blevet opløst, og det var set at egoet ikke var til stede, som andet end hjernen der referere til sig sine egne tanker som ¨jeg¨. Men der var det også bare fredsfyldt.

Det giver mening det du siger.

Grunden til at ansgten variere er fordi der er uendeligt mange nuancer og dybder af egodød, og i et trip påtvinger man sig det, istedet for at det kommer naturligt.

Den vildeste oplevelse jeg har haft, var jeg helt ædru, og havde ikke taget noget længe.

_________________
Tilgiv Tilbliv

For mit vedkommende var det også meget fredfyldt.
Og ikke noget jeg ikke vidste på forhånd.
Men følelsen, den er ubeskrivelig, som at være en kæde på en nøglering der er tilkoblet nogle akser der sakser, svinger og drejer, og huhej hvor det svajer.
Mine beskrivelser forurener mine oplevelser..

Det er jo netop det der også undre os, eller i hvert fald mig, da jeg ikke mener at det bør være nødvendigt at have en nødudgang.

I kender sikkert godt den buddhistiske beskrivelse af ¨no-self¨ og nonduality, med at der ikke er nogen forskel på hvad man selv inderst inde består af, og hvad alt andet består af.
Den bedste måde for mig at beskrive det på er som om at hele ens bevidsthed er en tvskærm. Normaltvis tror man at en lille del af tv-skærmen som består af tanke og følelser (ego'et), er hvad man er, og at det er dem der er opmærksom på resten af skærmn, men så opdager man at det man er, er opmærksomhed på tanker og følelser(egoet), og at man derfor ikke er tankerne og følelserne. Så ser man ligepludselig at man aldrig havde været tankerne og følelserne. Man ser at det ikke er tanker og følelser der er opmærksom på resten af skærmen, men at skærmen er opmærksom på sig selv, og det er på en måde hvad man er, fordi det er det eneste der rent faktisk ¨er¨, det eneste som overhovedet er til stede, skærmen der er opmærksom på sig selv, så der er ikke rigtigt andet at være. Ord kan ikke helt beskrive det, men det der er det tætteste jeg kan komme på det

Det der du siger medd at ¨jeg var opløst, men kunne se og mærke alt¨, det beskriver også ret godt hvordan det føles ved mig. Det føles som om at jeg er opmærksomhed på alt, men uden at der er et jeg, som er opmærksom på alt, så der kun er ¨opmærksom på alt¨ tilbage, hvis det giver mening. Det som om sproget ikke er lavet til at forklare sådan nogle ting her, på grund af det med subjekt og objekt, som ikke giver så meget mening under ego død.