Søndag d. 5/3 kl 19-21 i Aarhus
Kom med på en rejse, der starter i 50’ernes voksende udvalg af euforiserende stoffer. Vi hører om det stigende ønske om behovet for lovgivning for at styre forbrug, og tiderne tager os med fra hippiernes hamp over hårdere stoffer som LSD, ecstasy og metamfetamin. Rejsen tager os også forbi medicinsk optimering af vores krop og sind i en nutid og fremtid, hvor salget af bl.a. lykkepiller er stigende.
I et sanseligt univers bevæger vi os gennem den historiske udvikling og tidernes forandrede holdninger til stoffer og psykofarmaka. Som stedkendte værter vil lektor i psykiatrihistorie Jesper Vaczy Kragh og professor i socialvidenskabelig rusmiddelforskning Torsten Kolind tage os med i historien.
Gennem seks speedforedrag om stoffer og medicinske behandlinger – ét for hvert årti fra 50’erne til 00’erne – bliver vi klogere på både fortidens, nutidens og fremtidens brug og forbrug af euforiserende stoffer og medicin. Arrangementet foregår i den fremtidsvisionære kuppel Dome of Visions på haven i Aarhus.
http://www.aarhundredetsfestival.dk/pro ... 1-620.aspx