|
Psychedelia Sponsor |
|
Tilmeldt: 29 jan 2006 00:30 Indlæg: 112
|
Substans/er: Ketamin Setting: Hjemme eller hos ven Var du sammen med andre: Nej Erfaring: Begynder Dosering og anden informaton om substanserne75mg ketamin insufleretMere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Foregik i mit mørke soveværelse med en masse bløde dyner og puder..... og god musik.TriprapportenHer er min første oplevelse med Ketamin:
Efter lange overvejelser havde jeg besluttet mig for at nu skulle Ketamin prøves. Jeg havde læst en del på nettet og spurgt en masse folk om stoffet og følte mig klar til et eksperiment med en lille dosis (75mg). Desuden synes jeg der er rart at vide præcis hvilken dosis giver hvilken effekt - meningen er så at prøve større doser senere.
Først sørgede jeg for at omgivelserne var det, som jeg opfattede som optimale for turen: Mørklagt soveværelse, behagelig temperatur, stor seng med masser af bløde dyner og puder - og Alpha Wave Movements musik kørende i baggrunden (lavede en playliste på 1,5t så jeg var helt sikker på ikke pludselig at skulle til at bekymre mig om at skifte musik).
Da det var første tur (og jeg er forsigtig af natur) ville jeg gerne have en fornemmelse for stoffets indvirkning på mig, uden at være 'helt væk' (just in case). Derfor besluttede jeg mig for den forholdsvis lave dosis på 75mg.
Jeg delte pulveret op i nogle få baner og insufflerede det. Det gav en svag svien - men var ikke decideret ubehageligt. Jeg lagde mig godt til rette i min 'rede', slappede af, lyttede til musikken og ventede....
Da jeg stort set mistede min fornemmelse for tid ved jeg ikke rigtig hvor lang tid de forskellige oplevelser/fornemmelser varede - og jeg har også en smule svært ved at skelne mellem hvad der kom først og sidst - men vil forsøge at beskrive det så godt som muligt.
Efter ca. 10 minutter bemærkede jeg en svag summen i fingre og tæer. Dernæst begyndte en sær fornemmelse at indtræde - det føltes nærmest som om mine forskellige kropsdele ikke befandt sig på samme plane overflade - nogle var højere oppe i luften end madrassen jeg lå på, andre befandt sig tilsyneladende lavere. Samtidigt indtrådte også en vis følelsesløshed.
Efter et stykke tid skiftede fornemmelsen - og jeg følte nu at jeg ikke helt var tilstede i min egen krop. Jeg kunne snakke - men det virkede nærmest som om jeg fjernstyrede kroppen udefra (jeg kunne blandt andet høre mig selv sige: kheee...taaa...miiiin. )
Jeg følte at jeg nu bestod af en tyk, flydende masse der var umådeligt tung. En utrolig kraftig tyngdekræft trak mig nedad og strakte mig ud i én lang konstant strøm - som faktisk varede hele trippet. Til tider var den ledsaget af andre sære fornemmelser - på et tidspunkt blafrede den underste del af mig oppe i luften, mens resten forsat blev suget ned i dybet, på et andet tidspunkt var det ansigtet der blev trukket i en anden retning end resten af kroppen.
Hele vejen igennem følte jeg mig varm, elastisk, tung og flydende. Jeg skvulpede sagte omkring - ethvert forsøg på bevægelse forårsagede enorme 'bølger' og gjorde mig helt svimmel.
Visuelt befandt jeg mig i et uendeligt sort 'ingenting'. Mørket blev ind imellem brudt af nogle skarpe lysglimt - og nogle lysende grønne geometriske former.
Ind imellem åbnede jeg øjnene lidt - især hvis jeg syntes det blev 'lidt for meget' - og det var rart at kunne konstatere at den fysiske verden stadig eksisterede.
På et tidspunkt i trippet syntes jeg pludseligt, at berøring var enormt behageligt. Så jeg prøvede stille og roligt at stryge mine hænder mod kroppen - og det var skøøøønt Det var egentlig ikke seksuelt på nogen måde - det var bare en enormt dejlig, varm, flydende følelse - og jeg kunne mærke hvordan mine hænder nærmest smeltede ind i kroppen. Da jeg satte hænderne mod hinanden føltes det som om de smeltede sammen og energier strømmede gennem dem.
Berøringerne medfødte et skift i den visuelle oplevelse. Jeg befandt mig stadig i det mørke 'ingenting', men fløj nu gennem en enorm matriks af lysende røde former. Der ud over kunne jeg høre min fysiske krop grine veltilfreds
Der efter flød jeg stille og roligt rundt til den musik, der havde kørt hele tiden. Gennem hele trippet var musikken utrolig behagelig at lytte til - og jeg dykkede nærmest ind i den og lod den bevæge mig rundt.
Jeg begyndte stille og roligt at vende tilbage - og kunne se på uret at ca. 45 minutter var gået. Jeg forsøgte at rejse mig, men var alt for svimmel. Jeg lå og flød lidt mere og forsøgte mig igen.
Det lykkedes mig at komme på benene, få lidt vand - og sad så og sundede mig i ca 1 times tid før Ketaminen helt havde sluppet kroppen.
Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over trippet - sært, jo - men osse spændende. Trippet havde en sær blanding af noget meget organisk og noget digitalt teknologisk-agtigt over sig - svært at beskrive. Og selvom jeg følte mig langt væk, havde jeg stadig en helt´klar bevidsthed bagerst i hovedet. Jeg kunne jo også åbne øjnene og konstantere at virkeligheden stadig fandtes
Det eneste ubehag jeg havde, var et grimt backdrip - kemisk smag og brændende fornemmelse bagerst i svælget, samt en snert af kvalme ind imellem.
Jeg synes jeg fik en nogenlunde fornemmelse for stoffets natur - dog uden helt at 'bryde igennem'. Faktisk føltes det lidt som om jeg befandt mig i en boble som ikke bristede... at jeg var lige på kanten til noget større, men ikke kom derhen. Men jeg har på fornemmelsen endnu en tur til dimension K, denne gang på en større dosis, vil bryde boblen.....
|
|