Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jun 2025 11:55

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 05 aug 2004 10:57 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Ny undersøgelse om det milde og lovlige stimulans "kaffe", samt statsnarkoen "ALKOHOL"!!!


Offentliggjort 4. august 2004 22:30

Godt nyt til kaffedrikkerne

Af BETTINA SØNDERSKOV

Det er ren overtro, at kaffe er vanddrivende. Ny forskning har overbevist selv forhærde de skeptikere. Rutinerede kaffedrikkere kan roligt tage en kop i sommervarmen. Og det er kun begyndelsen: Meget tyder på, at øl og vin heller ikke dehydrerer kroppen.

Når solen brager ned fra en skyfri himmel, sveden springer ud af porerne og hovedpinen lurer i baghovedet, er der ikke noget i vejen for at fylde en kop kaffe i væskedepoterne.

Nye undersøgelser viser, at det er en myte, at kaffe er vanddrivende.

»Der har faktisk aldrig været nogen reel dokumentation for at kaffe og te er vanddrivende, men ligesom myten om, at bananer feder, stadig lever i bedste velgående, er det svært at ændre folks opfattelse af kaffe som en vanddrivende væske,« fortæller Lisa Bolting Hansen som er formand for Foreningen af Kliniske Diætister og som har arbejdet som klinisk diætist de sidste 14 år.

De nye undersøgelser fra universiteter i Nebraska og Connecticut har nu også overbevist en skeptiker som Per Brændgaard Mikkelsen, Cand. Scient. i human ernæring og Videncenterleder ved Suhr's Videncenter.

Suhrs Videncenter er en selvejende institution oprettet af den tidligere undervisningsminister med det formål at samle, vurdere og formidle viden om ernæring og sundhed til befolkningen.


Meget skeptisk
Første gang Per Brændgaard Mikkelsen hørte forskernes påstand om, at kaffe ikke er vanddrivende, var han meget skeptisk. Han har selv udgivet en bog i 2000, hvor han skrev det modsatte.
Men da centerlederen begyndte at undersøge dokumentationen - uden at have de helt store forventninger til projektet - blev han overrasket.

»Jeg gennemgik undersøgelserne meget grundigt, og de påviste alle, at koffein virker akut vanddrivende på dem, som ikke er vant til at indtage det, men at kroppen hurtigt vænner sig til koffeinen,« fortæller Per Brændgaard Mikkelsen. De første undersøgelser kom frem i år 2000, og den nyeste undersøgelse blev offentliggjort i 2003.

Formand for Foreningen af Kliniske Diætister Lisa Bolting peger på, at hun i sit virke som klinisk diætist aldrig er stødt på undersøgelser, som rent faktisk beviser, at kaffe er vanddrivende. Hun er enig med Per Brændgaard Mikkelsen i, at det er bedre at drikke kaffe end ingenting, men påpeger, at der faktisk ikke er noget sundt i kaffe udover selve væsken. Derfor er det vigtigt at supplere med vand, mælk og juice, hvis man vil være rigtigt dækket ind i sommervarmen.

Hjertebanken
»Vi har vel alle oplevet at få hjertebanken, når vi har fået lidt for meget kaffe. Det er koffeinen, som går ind og påvirker hjerterytmen, og det er ikke sundt,« understreger hun.
Lise Bolting Hansen råder de sommerramte danskere til at drikke masser af vand til kaffen.

»Og så er danskvand jo en vidunderlig ting, når det er varmt.«

Men hvis køleskabet lokker med kølig rosévin og kolde øl, er der heller ingen grund til at holde sig tilbage af frygt for dehydrering og hovedpine.

Heller ikke på dettte område er der undersøgelser, der støtter den udbredte opfattelse, at alkohol er vanddrivende.

Tværtimod. I 2000 nedsatte Ernæringsrådet en arbejdsgruppe som skulle undersøge ældres særlige behov og i den rapport, der kom ud af det, konkluderer arbejdsgruppen, at der ikke er nogen grund til at kaffe, te og alkohol ikke skulle kunne indgå i væskeregnskabet på lige fod med andre drikkevarer. I rapporten indgik en af de få undersøgelser, der er lavet af alkohols vanddrivende effekt.


Rødvin hver dag
Her drak en gruppe yngre mennesker igennem længere tid en flaske rødvin hver dag. Der blev ikke fundet nogen beviser for, at jævnlig indtagelse af rødvin skulle være mere vanddrivende end vand.
Anne Marie Bech, klinisk diætist med speciale i ældre og ernæring ved Ernæringsrådet kender ikke til én eneste undersøgelse som beviser, at alkohol er vanddrivende.

»Jeg tror, at myten om, at alkohol er vanddrivende, er opstået, fordi vi ofte drikker store mængder af det på én gang. Man tisser som regel kun 200 ml pr. toiletbesøg, så tre øl på terassen i sommervarmen kræver mange toiletbesøg,« siger hun.

Hun kan ikke forklare, hvordan den tørre fornemmelse i halsen og hovedpinen opstår dagen derpå, men understreger, at de alkoholiske drikkevarer har en række skadelige bivirkninger.

»Selvom alkohol ikke er vanddrivende, kan jeg altså på ingen måde anbefale folk at tage tre øl med på stranden for at slukke tørsten i sommervarmen,« understreger Anne Marie Bech.

bettina.soenderskov@jp.dk

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2543600/


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 06 aug 2004 15:01 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 maj 2003 01:01
Indlæg: 2754
Jeg synes nu hellere de burde udrydde alle de dumme myter om stoffer i stedet :roll:

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team