Astral skrev:
Kunne man måske forestille sig multiple-sfæriske interstruturelt-overlappende og trinvis/dimensions-fordelings-struktur(?)
F.eks. hver planet-legemes indre- & ydre- strukturfordeling, således at den ydre fysiske planet-legeme markere et slags klimax og deklinations-punkt iforhold til sin intergalaktiske position iforhold til de ydre stjernelegemer og udover en støre sære som direkte kan nås udfra en 4-dimensione-l/astral-perception(?)
Haha

Jeg er ikke i tvivl om, at du kunne forestille dig det

Hvis jeg må have lov at sætte en finger på, hvad jeg tror er dit problem, Astral, så er det en begrebsforvirring der sparker røv helt ind i dine inderste koncepter.
Selvom det lyder lidt Wittgenstein-agtigt, tror jeg, der er en sammenhæng mellem hvordan man tænker sine tanker, og det ordforråd, eller bredere forstået begrebsforråd, man beskriver sine tanker med. Og endnu en gang: Set i det lys, er dine tanker et stort rod.
Jeg synes ikke, det skader ens kosmiske oplevelser, at prøve at sætte system i tingene, og det er vel dét, filosofien altid har forsøgt - vel at mærke ved hjælp af et stort, grundlæggende begrebssæt, som der er konsensus om. Du bruger ord som struktur, dimension, fordeling m.f. meget skødesløst, som om, du ikke helt ved, hvad du mener med dem.
Forstå mig ret: Jeg tror godt, du selv ved hvad du mener, når du skriver ordene, men hvis du tvang dig selv til at beskrive tingene mere præcist, og brugte ordene på en måde, så de betød det samme hver gang, ville det også blive lettere for dig, at skabe et sammenhængende verdensbillede, fordi du fik sat tingene ind i mentale kategorier. Når jeg læser dine indlæg på boardet, bærer de præg af nogle meget vilde og
ofte modsigende og selvmodsigende tanker om verden - uden sammenhæng.
Man kunne også se lidt mindre kompliceret på dit ordmylder ovenfor, og trække på en mand, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle citere - nemlig L. Ron Hubbard, faderen til den tosse-forvirrede trosretning, scientology. Han har foreslået, at hvis man ikke forstår en tekst, så er det ofte, fordi der er enkelte ord, man ikke forstår. Hvis man altså bare sørger for, at der ikke er nogle ord i den tekst man læser (eller skriver), hvor man kan være i tvivl ordets betydning, så vil tekstens mening gå rent ind.