BeLLe skrev:
er det bare mig der er sær / hardhead / eller kan man osse få for meget af det gode og derved nærmest slå det ihjel ved fødselen?
Det skal siges at at jeg inden mdma turen havde spist E-piller i 2 weekender før så de har helt sikkert osse spillet ind.
Jeg tror altså, det er dig, der er "sær." Den dosis du har været oppe på er ekstremt høj, og jeg har aldrig hørt om at man skulle kunne "slå rusen ihjel ved at tage for meget." Tværtimod burde det bare blive vildere og vildere, des længere man kommer op (muligvis indtil et punkt hvor det ikke kan blive meget vildere og at yderligere dosisforøgelse er rent spild.)
Inden jeg går videre, vil jeg lige påpege hvor ekstremt usundt det er, at redosere tre gange, og så endda med så enorme doser.
Selvom du ikke er blevet ramt, tror jeg du har betalt en ret høj pris rent neurokemisk og som følge deraf også psykisk, hvilket jeg mener afspejler sig tydeligt i den flere dage lange nedtur du oplevede.
Ligeledes vil jeg advare imod at "være på ecstasypiller hele weekender," da det ligeledes er usundt. Mange mener desuden at man bør holde pauser på fire-fem uger mellem hver gang man tager MDMA (altså også ecstasypiller) for at bevare "magien."
Angående en plausibel forklaring, er der jo flere muligheder:
1) Kræver du normalt en høj dosis MDMA, dvs. mange ecstasypiller, for at blive lam? Hvor mange E-piller tager du på en normal festaften?
2) Er du sikker på at det MDMA du fik den pågældende aften har været nogenlunde rent? Endsige at det overhoved var MDMA? Er der andre, der har prøvet det samme og skal de også have høje doser?
3) Hvordan vil du beskrive den rus, du får fra E-piller? Nogle folk synes ecstasypiller (populært kaldet "kiks") er sjovere end ren MDMA, fordi de bliver "blæste" på en helt anden og mere voldsom måde. Det kan måske skyldes forekomst af andre aktive stoffer end bare MDMA.
Besvar de ovenstående spørgsmål, så bliver det måske lettere at finde ud af det. Du kan evt. anskaffe dig en EZ-test, så du kan finde ud af, om det overhoved er "Molly" du har fået.
Mvh. Psyko
/edit: Dumme fejl!