Du skriver, at du havde det dårligt i dagene efter, hvilket vel er forståeligt nok, men hvordan har du det i dag? Er det stadig lige så slemt?
Der er helt klart noget tolerance som opbygges når man indtager MDMA hyppigt og den tolerance opbygges, som serotonindepoterne langsomt tømmes. Indtager man MDMA for ofte, vil serotonindepoterne i hjernecellerne aldrig blive helt fyldt og man tømmer så at sige, det der er, selv om der ikke er fyldt op. Men når man stopper med at indtage stoffet, bliver depoterne langsomt fyldt op igen, og man mærker også, at man får det bedre. Hangovers fra MDMA, hvor man måske er træt og lidt deprimeret, skyldes udtømningen af serotonindepoterne, samt en overstimulering af receptorerne, som får dem til at trække ind i membranen og blive inaktiveret. Der er altså to ting, der er gældende for, at man får det dårligt.
Mht. dit egentlige spørgsmål, så er der visse forsøg, der indikerer at fysiologiske skader på neuronerne er tilfældet, hvis man indtager MDMA hyppigt over en længere periode. Men der er ingen afgørende beviser endnu, som kan sige præcis hvad der sker og hvorfor. Man kan kun se antydninger og indikationer på, at noget sker, men man kan ikke konkludere om skaderne er uoprettelige (altså permanente) eller om de ikke er. Der er dog en ting, som er interessant med MDMA og som også er gældende for depressioner, nemlig at serotonin regulerer dannelsen af cortisol (stresshormon), som medfører at nogle stoffer, der virker vækstfremmende på neuronerne i hippocampus ikke bliver dannet.
Hippocampus er der hvor bl.a. korttidshukommelsen bliver lagret (ved tindingelapperne) og er det eneste område i hjernen man kender, hvor neuroner bliver gendannet. Og det gør de altså gennem det her vækstfremmende, lokaltvirkende hormon, som ikke bliver dannet når man er stresset, fordi der bliver så bliver dannet for meget stresshormon (cortisol). Under depressioner svækkes korttidshukommelsen og man føler sig stresset og mangler energi og overskud. Samtidig med at man mangler serotonin under en depression øges mængden af cortisol, så det vækstfremmende hormon bliver nedbrudt. Man kan rent faktisk se på hjernescanninger, at folk der har været deprimeret i længere tid, har en mindre hippocampus end folk, der aldrig har haft depressioner. Så man kan sige, at serotonin og cortisol virker modsat på hinanden. Serotonin mindsker stresshormon, og stresshormon mindsker serotonin. Stress gennem længere perioder kan føre til depressioner, hvilket delvist underbygger det, selv om der er mange årsager til en depression. Omvendt, når man har indtaget MDMA og dermed øger koncentrationen af serotonin, føler man sig afslappet og meget behageligt tilpas. Jeg tror slet ikke det er muligt, at føle sig stresset på MDMA

. Så det der altså kan være sagen er, at der faktisk sker nervedød efter indtag af MDMA, men at nye neuroner bliver dannet, efterhånden som koncentrationen af serotonin indfinder sig på et normalt niveau.
Det der kan være sagen i dit tilfælde er, at du pga. manglende serotonin (fordi det er blevet totalt udtømt ved større indtag af MDMA på kort tid) har fået det dårligt, dels pga. de psykiske effekter serotonin har, og dels pga. den hæmmende effekt det har på stress. Følelsen af tomhed og håbløshed som du beskriver den, er meget typisk for depressioner, og det er meget muligt, at du er løbet ind i en mindre depression efter dit lille binge. Og når først man ender i hullet, så starter de negative tanker, som afføder negative følelser, som igen afføder negative tanker. Det er en ond cirkel og det er derfor man bl.a. giver folk medicin - nemlig for at bryde den onde cirkel.
Jeg kan sige så meget, at Shulgin som testede MDMA igennem som en af de første, indtog 160 mg 5-6 dage i træk og han lever trods alt stadig den dag i dag, og har så vidt jeg ved ingen skader fået. Også selv om han har taget et sted mellem 3000 og 5000 trips på andre stoffer, igennem sit liv. Så jeg tror slet ikke du behøver at bekymre dig om, at du har taget skade på din hjerne. Hvis der overhovedet kunne være tale om skader, så har påvirkningen været i så kort tid, at det næppe er sket. Jeg tror heller ikke der er nogen fare for fremtidige psykiske eller fysiske skader - der er ihvertfald ikke rapporteret noget om hjernesygdomme som parkinsons eller alzheimers, som skulle have nogen sammhæng mellem et tidligere MDMA forbrug. Hvis det var sagen, er der nok en del unge der om 20-30 år sidder og savler på et plejehjem. Omvendt er der altså flere i 60'erne og 70'erne der tog MDMA og der har intet været udtalt om at der er større hyppighed for disse hjernesygdomme hos folk der har en baggrund med stofindtag af den slags. Men jeg forstår godt din bekymring for man hører jo så meget, men ærlig talt, tror jeg ikke det er noget at være bange for. Ihvertfald ikke med de mængder. Det er naturligvis en anden sag, hvis du havde taget MDMA flere gange om ugen over flere år. For selv om MDMA virker på serotonin er det stadig et amfetamin og har trods alt stimulerende egenskaber, som kan være psykoseudløsende, ligesom amfetamin.