_zip_ skrev:
Har snakket med sådan en cannabis-linie.
Som mente jeg havde fået en mild hashpsykose?
Kan det passe? Og hvordan kan man evt få fjernet det?
Hvordan bliver det helbredt? piller eller?
Nu elsker man jo at slynge ordet hash-psykose omkring sig, men du kunne også bare kalde det et "dårligt trip". Ikke at et dårligt trip ikke kan give en psykotisk (dvs. virkelighedsforvrænget) tilstand, men det er måske nemmere at forstå, hvad der er sket, hvis du kalder det et bad trip.
Ingen tvivl om at du har overdoseret på hashen, og du har fået angst i den forbindelse. Sådan en angst kan nemt blive siddende et stykke tid efter at selve stoffet er ude af kroppen. Mange kender også det at de har opført sig idiotisk i en grotesk alkoholbrændert, og at de har været små-depri i det meste af hverdagene der fulgte. Det du mærker nu er for hovedparten eftervirkningerne af et angstanfald, ikke selve THC'en i din krop.
Der er rigtig mange anekdoter om folk der har spist hash og i adskillige dage efter trippet (som ofte er OD) har været påvirket. Men det har sjældent nogen varige virkninger. Udtrykket "jeg drak noget guldkakao og var høj i 3 dage" er ikke ukendt.
Det er dog værd at nævne, at det er dårlig Harm Reduction (HR) at drikke hash når man ikke kender stoffet bedre end du lader til at gøre.
Dertil er også at sige, at biokemien er anderledes ved spist hash end ved røget hash. Der er en større del af THC'en der bliver omdannet ved spisning end ved røg, og det giver en
anderledes rus (du kan læse detaljer i dokumentet jeg linker til i min signatur). Det kan - ud over OD'en - have givet en anderledes fornemmelse, der har været angstprovokerende.
Derudover er det nødvendigt at nævne ordet Set og Setting. Prøv at læse lidt om det, evt. i vores HR Wiki.
Endelig er der spørgsmålet om ego-død. De fleste tænker ikke over det ved hash, da alle anser det for at være et relativt sikkert stof (hvilket det også er). Men i store doser kan det 100% sikkert udviske hele din fornemmelse af din egen eksistens. Du kan seriøst stå foran et spejl og kigge på dig selv og bare føle at du ikke aner hvem du er, at du er totalt udvisket og borte. Denne psykedeliske ego-død er afsindigt skræmmende, især - siger rygterne - hvis du kæmper imod og bare vil væk fra dette tomme intet, denne sjælens viskelæder. Sten Larris nævner i sin bog "Forbud hallucinogener? Forbud naturen at gro" (eh, ca.?) at det at kæmpe mod ego-døden netop er vejen til et dårligt trip (på LSD).
Prøv at bearbejd din angst i de kommende dage. Slap af. Gå nogen ture. Se nogen gode film. Lyt til god musik. Og når du føler dig klar, så prøv at indtage en meget overskuelig røget mængde cannabis (1-2 sug) og arbejd dig laaaaangsomt op over den kommende tid indtil du igen bliver fortrolig med hashen. Alle psykiatere siger, at hvis du først har haft en psykose, så kommer du nemmere ud i den næste. Det kan du forstå på den måde, at du efter at have oplevet angst med hash nemmere føler denne angst igen. Det er sådan set naturligt, at kroppen begynder at forbinde de to ting. Jeg vil dog mene, at du kan lære at håndtere denne angst og til sidst lave den passere.
The Benegesserit Litany Against Fear:
I must not fear
fear is the mind killer
fear is the little death that brings total obliteration
I will allow my fear to pass over me and through me
and when I look back to where my fear was,
only I will remain.