Jeg oplevede en situation i dag, som på en måde er relateret til diskussionen fra sekstois tråd om risperdal i forbindelse med andre stoffer (
http://psychedelia.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=15673&start=50).
Jeg skulle i dag snakke med en ny psykolog (den anden har sagt op) om min psykiske lidelse, OCD, som jeg på nuværende tidspunkt allerede har bearbejdet i en sådan grad, at det ikke er et så stort problem for mig, som det tidligere var. Alt sammen takket være den forrige, rationelle og forstående psykolog. Men samtalen gik slet ikke som forventet, for jeg er ikke interesseret i at lyve.
Han spurgte til alkohol- og stof-forbrug. Jeg sagde, som sandt er, at jeg drikker ekstremt lidt alkohol. Det lød han ikke specielt overrasket over på nogen måde. Så nævnte jeg psilocybinholdige svampe (han kiggede på mig, skrev ned og understregede det!) og så nævne jeg derefter cannabis (han skrev hash og understregede det, hvorefter han satte to streger udenfor både hash og psilocybinsvampe). Jeg ville egentlig have nævnt mere, hvis han ikke havde afbrudt mig. "Du ved godt, det er virkelig skadeligt?" - "Ja, mindre fysisk skadeligt end alkohol, men det er jo psykedelisk, og derfor noget man som alkohol skal have et moderat forbrug til", svarede jeg. Han kiggede underligt på mig, og spurgte om hvor meget. Allerede der var jeg sikker på, at jeg ville blive nødt til at lyve for ikke at blive stemplet som misbruger. "Ca. én gang hver 14. dag.", var mit svar så. Han begyndte at snakke om, at det var et stort forbrug, og om jeg var klar over, at jeg ikke kunne komme i behandling derude, hvis jeg ikke stoppede med mit misbrug.
Der blev jeg simpelthen gal. Men jeg var rolig og fattet, så derfor prøvede jeg så at snakke med ham om mit forbrug. At det var baseret på videnskab, og da vi snakkede om det, vidste jeg meget mere end han. Han blev vist lidt fornærmet, og da jeg sagde, at den gamle psykolog godt kendte til mit forbrug, men ikke kommenterede det, som han gjorde, stoppede han bare selve samtalen, markerede stofferne ekstra meget på papiret og fortsatte med noget andet.
Og så spørger jeg jer: Hvad synes I om dette? Kan han virkelig nægte mig at komme i videre behandling p.g.a. mit forbrug af cannabis? Jeg kan sguda ikke bare stoppe behandlingen?
Håber I får noget ud af denne historie. Stol aldrig på autoriteter!