Kjær skrev:
Levose skrev:
Det er sgu ligegyldigt om man tror man dør eller hvad man gør, for man ligger alligevel og stener.
Sådan har jeg det overhovedet ikke. Det kan nok skyldes, at jeg har doseret en hel del lavere end dig, men jeg bliver virkelig fysisk aktiv under et dextrometorphan-trip. Jeg elsker at komme ud og løbe i naturen, kigge stjerner og kramme træer på dextrometorphan.

Det har så noget at gøre med du er en vammel hippie
Lavere doser var for mig bare sådan rastløshed, med lidt mærkelig tankegang. Men kunne da være sammen med fx familie på en middelgod 7 mg / kg, og så kodeinekstrakt oveni, uden de opdagede det. Dette skal dog under ingen omstændigheder anbefales!
Dextromethorfan er sikkert fint nok, men prisen er for høj. Også på det fysiske plan. Olney's læsioner er ganske vist ikke påvist i mennesker endnu, men mængden af samples er også forsvindende lille. Man smider jo ikke bare 20mg/kg dextromethorfan i et menneske, dræber det og snitter dets hjerne fint ud for at studere under mikroskop.
Det er måske også de færreste der på dødslejet erklærer at de har suget hostesaft rekreativt.