Psychedelia.dk

For mig virker det umiddelbart som om de ovennævnte folk fralægger sig ansvaret for deres handlinger med en småflyvsk argumentation om onde ånder. Desuden er intet stof hverken godt eller ondt for mig, men har potentiale til at være begge dele, afhængig af brugeren.

Jeg er temmelig skeptisk overfor disse overnaturlige fænomeners objektive eksistens, da jeg aldrig selv har oplevet noget lignende, men jeg fornægter ikke at disse ting kan være en helt naturlig del af mentalt sunde menneskers hverdag.
Ofte kan jeg begrunde mange af disse ting med at de udspringer fra samme kilde som så meget andet i vores hoveder, men bare manifesteres forskelligt. Dette virker især til at være tilfældet i forbindelse med hallucinogener, hvor psykiske fænomener kan personificeres og gøres til dæmoner, selvom der egentlig er tale om samme fænomen som en psykolog måske ville kalde traumer etc.

Jeg vakler lidt i min viden, da jeg ikke har personlig erfaring med hallucinogenerne, men det er mit indtryk at tingene ofte forholder sig sådan. Man snakker om samme fænomen med forskellige terminologier, da vores perception er forskellig.

Ja det kan du godt *S*

Jamen med tiden så jeg en slags rød tråd i disse syn og oplevelser med ånder og væsner, det var ofte meget ens hvad de gerne ville have mig til, som regel en vidre kommunikation til de levende, ofte var det afdøde familie medlemmer der havde beskeder til deres kære der stadig var i live, men også hjælp til deres kære via beskeder fra dem, der kunne gøre livet lettere for de levende.

Men jeg oplevede også når jeg nogen gange besøgte folk, at de havde det de fleste ville kalde spøgelser, og disse forsøgte at kommunikere med mig fordi, de ikke kunne komme i kontakt med husets beboere, nogen gange hjalp jeg dem så vidre, andre gange fik jeg en kommunikation igang med ånderne og husets levende beboere, og mange gange endte det med, at ånderne fik lov at blive, fordi husenes beboere, egentlig opdagdede at de ikke var disiderede bange for ånderne nu, de havde kommunikeret med dem og vidste hvem de var.

Jeg oplevede når jeg sad i en samtale, også med et menneske jeg ikke kendte at jeg modtog informationer om dette menneske og beskeder.

Det var ikke altid jeg sagde dem vidre, det er ikke alle der kan magte at at en fremmede sidder og fortæller dem om dem selv og siger at denne har nogle beskeder til dem fra åndernes verden, og det kan udemærket godt forstå, det er skræmmende for mange.

Lidt efter lidt fandt jeg ud af, jeg rent faktisk havde klarsyn, klarhørelse og klarfølelse...... den sidste var lidt hård synes jeg indtil jeg lærte at tackle den evne, fordi jeg kunne mærke folks sindstemninger, og følte dem så intenst at hvis et menneske var ked af det, så blev jeg også dybt ked af det, det samme var med det vrede og frustrationer. Jeg lærte efterhånden at "filtere" i alle 3 evner...sådan at jeg kun lukke af og lukke op når jeg behøvede det.

Meningen med disse "evner" var at jeg skulle hjælpe andre, hjælpe mennesker der kunne have behov for at få hjælp fra åndernes verden, eller via klarsyn, få nogen værktøjer, der kunne hjælpe dem vidre i livet eller et generelt problem.

Men også at rense boligere op for dårlig energi-nogen kalder det onde ånder, jeg fortrækker ordet mørk eller dårlig energi, men det er det samme.

Jeg fandt også ud af at jeg ikke behøvede at være opsøgende, at de mennesker der behøvede min hjælp selv, dukker op.

I dag er tingene mere naturlig for mig, og det er blevet en intigreret del af mit liv og min hverdag.

Men det tog lang tid at vænne sig til at, jeg blev kontaktet i tide og udtide, og til tider følte jeg mig aldrig alene, det blev et problem for mig indtil jeg lærte at sige fra, det respekteres også i åndernes verden.

Og har jeg dage jeg bare ikke gider, så siger jeg det og får den ro jeg behøver. Selvfølgelig er der åben for akutte tilfælde men som regel får jeg den fulde ro.


Jeg anser mig ikke for noget særligt, fordi jeg kan disse ting, for jeg ved alle rent faktisk kan gøre det samme som mig, det er det jeg kalder sovende evner, vi har dem fra fødslen, nogen opdager dem så, andre gør aldrig. Ofte er det ikke tilfældigt hvornår man opdager sine evner, jeg ved det ikke var tilfældigt i mit tilfælde. man kan sige, det var meningen jeg skulle opdage dem.


DaEvilWitch :twisted:

Noget der rent fysisk finder sted, uden for den menneskelige bevidsthed (eller andre bevidstheder for den sags skyld)

.............

Ok, egentlig også det svar eller et lignende jeg havde forventet, men det er så fundamentalt at have defintionerne lidt på plads i en sådan diskussion.
Jeg deler tilsyneladende din tvivl på den objektive eksistens af disse overnaturlige fænomener, men fornægter den ikke. Desuden ved jeg endnu ikke hvordan jeg forholder mig til spørgsmålet om den objektive virkeligheds eksistens, såå.. Jeg har (heldigvis) meget læring og tænkning endnu Hehe

Jeg anser mig ikke for noget særligt, fordi jeg kan disse ting, for jeg ved alle rent faktisk kan gøre det samme som mig, det er det jeg kalder sovende evner, vi har dem fra fødslen, nogen opdager dem så, andre gør aldrig. Ofte er det ikke tilfældigt hvornår man opdager sine evner, jeg ved det ikke var tilfældigt i mit tilfælde. man kan sige, det var meningen jeg skulle opdage dem.


DaEvilWitch :twisted:[/quote]

som du siger ja i bund og grund er det alle der kan kontakte åndeverden men langt fra alle der har lyst.Jeg ved med mig selv at jeg ik lige finder det særlig sjovt og har lukket det ude og nu er det helt væk.Det må jo også være fordi du har lyst til at se dem og snakke med dem og måske føler det er dit kald at du kan mærke føle og se dem for jeg mener godt man kan lukke helt af for åndeverden.Jo mere energi og tanker man ligger i den lavere verden jo mere synlig mener jeg os den bliver.Lige en sidste ting ånder er ik mere spirituelle eller ved meget mere end os men helt klart et spændene emne du fik taget op og dejligt at se så mange deltage


kærlig hilsen tribe

lige en sidste ting er lidt nysgerrig hvad arbejder du med og med hvad ønske?

Jeg er rent faktisk det man kalder for autoriseret Heks, jeg har været i TV et par gange (tror efterhånden de anser mig for deres egen TV-Heks TV2 Øst)

Jeg arbejder som heks, forstået på den måde, at jeg tilkaldes (ja tror det eller la' vær ) af bønder, der vil have velsignet deres marker, eller folk der behøver lidt god lykke til at finde kærligheden, behøver et godt råd angående nyt job, velsignelse af spædbørn o.s.v. måske er der en masse fordomme mod det at nogen tror på heksekraft, men alligevel lever troen på dette i bedste velgående i vores moderne samfund, folk vil bare ikke indrømme det, men det er et fedt for mig, jeg behøver ikke at folk bekender deres tro/for nogen overtro, på hekse og deres naturkraft, jeg hjælper uanset om man tror på hekse eller ej.

Men mine evner hænger altså ikke sammen med det at jeg følte mig kaldet til at gå Heksenes sti, man behøver ikke have evner som mine for at kunne blive heks, det eneste jeg kan sige i dette er, at det for mit vedkommende gjorde mit valg nemmere, at jeg havde evner oveni, det gjorde mig måske mere åben og parat, end hvis jeg ikke havde opdaget mine evner.

Da jeg blev syg af mine kroniske lidelser, troede jeg min verden gik under..men lidt efter lidt opdagede jeg, at der måske var en mening med jeg måtte stoppe op i livet og mærke mig selv. Nogen tror jeg er halvt sindsyg når jeg siger at, min sygdom rent faktisk er en gave, men hvis ikke jeg var blevet syg, ja så havde jeg ikke haft tid til at finde den del af mig selv, udvikle de evner jeg har fået og bruge dem til at hjælpe andre.

For den slags kræver en dyb selvindsigt, også de steder inden i man har puttet væk fordi de var ubehagelige at tage fat på. men det er en proces man må igennem for at kunne hjælpe andre også i den psykiske fase.

Angående ønsker, jamen rent faktisk har jeg det jeg kunne ønske, uanset en hverdag med daglige kroniske smerter, så kunne jeg ikke ønske mig en anden hverdag, fordi den giver mig så meget...rigtig meget...jeg lever efter devisen, hvad du sender ud/ Giver ud....returnere til dig trefold.....det gælder både negativt som positivt....og den devise virker rent faktisk i min verden og hverdag.

Så jeg er hvor jeg vil være her i livet. Og det er jeg taknemlig for.

DaEvilWitch :twisted:

jeg var engang sammen med en ven og drank noget smirnoff hvor vi sad og "tilkaldte" en ånd.. Vi var 14 eller noget, og det var bare for sjovs skyld.. vi kunne ikke få den til at gøre noget for os (fx lukke en dør, løfte noget papir osv) så jeg begyndte at svine den til rimelig groft.. jeg var overbevist om den var der, men at den ikke ville gøre noget...
Efter jeg har havde svinet den til i lidt tid, så sagde min ven "så ringe.. du snakker bare ud i luften" hvor efter mit glas med smirnoff (den stod midt på bordet) hamrede ned så alt smirnoffen væltede ud over mig og mine ben.. (jeg sad ved bordet).
Jeg har siden da haft MEGET stor respekt for ånder.. jeg er 100% overbevist om den åndelige verden.. og tror ikke der er NOGEN videnskabelig forklaring.. fordi der var ingen der bumpede ind i bordet.. vi var kun 2.. og glasset var flydt.. så det kunne ikke vælte så let..
alt i alt... en vild oplevelse.. og noget at tænke på

...............

Kan meget godt lide denne måde at tænke på.. En ven og jeg kom til at diskutere dette emne på et svampetrip engang.. Sys det er en fed situation, og en god metafor at bruge for at forklare folk hvad man mener med det. (selvom det ikke er en metafor for dig )