Jeg vil starte med at sige, at jeg synes du har truffet det rigtige valg. Efter at dømme på dit udsagn om dine venner, så (jeg tolker big-time nu) tyder det på, at du er i dårligt selskab. Hvorvidt du er i samme boldgade eller ej, det ved jeg jo ikke, men man har det jo med at smitte af på éns venner, og måske har de også smittet af på dig. I så fald, så er det godt du måske melder pas overfor de vaner nu?
Jeg var på ferie i Thailand med min familie i decembers, og de sidste to uger havde jeg haft et slemt forbrug af hash, ecstasy og amfetamin. Lang historie gjort kort, så var jeg super irritabel hele ferien igennem, og en af de sidste dage spurgte mine forældre, om jeg havde et stofmisbrug, da de så det som værende den eneste forklaring på min usædvanlige opførelse.
Jeg følte lidt, at jeg stod på en skillevej. Enten kunne jeg indrømme det, og så få hjælp fra dem, men det så jeg også som en slags nederlag. Ellers kunne jeg benægte det, og prøve at rette op på det på egen hånd. Jeg droppede derefter ud af skolen, fik lagt en del dårlige vaner om, og fået en langt sundere indstilling til livet
Min pointe er, at jeg synes det er flot at du tør gøre noget ved, og at du rent faktisk søger den hjælp du gerne vil have. Mht. pinligheden ved den episode, så tror jeg, at du har lært lektien. Hul i om det var pinligt.
Lykke til.
grundet skævhed er jeg halv-sentimental
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
