Efter jeg begyndte at tage psykedeliske stoffer har jeg udviklet en anden del af min bevidsthed, min underbevidsthed, jeg har en form for lettere kontrol over den. Når jeg drømmer, kan jeg selv bestemme hvad der sker. Om aftenen inden jeg hopper i seng, kan jeg bestemme mig for et tema og når jeg så kan mærke søvnen komme. I ved, den fornemmelse af man glider over i en anden bevidsthed. Så har jeg det som jeg kommer til bevidsthed et andet sted, i min drøm, men denne drøm er så ægte, at det føles som rigtige minder.
I starten brugte jeg denne "evne" til at stoppe min mareridt, dem havde jeg altid haft en del af, disse har jeg ikke mere. Det sjove ved dette var:
I starten når jeg "slukkede" for mareridtet, tvang jeg mig selv til at vågne. Senere brugte jeg samme kommando i min hjerne, som jeg bruger til at trykke ESC i FPS's.
Da jeg så var sluppet af med mareridtene, begyndte jeg ar bruge "kontrollen" i andre drømme. Jeg erfarede at hvis jeg brugte "ESC kommandoen" kunne jeg fryse drømmen og ændre på handlingen, blot ved hjælp af tanker og dette kunne gøres hurtigt. Hvis jeg f.eks var ved at gøre noget i drømmen som var indviklet, kunne jeg bruge "LOAD" funktion og springe tilbage i drømmen, eller "LOADE" en anden drøm, som jeg havde haft tidligere, eller bare starte en ny.
Senere opdagede jeg til min gru, at jeg også kunne "LOADE" mine mareridt, de var ikke slettet, de var bare under kontrol. Dette "fænomen" begyndte jeg at lege lidt med. Jeg tænkte hvis jeg kunne "LOADE" mine mareridt, ville jeg også kunne ændre handlingen i dem, som i mine andre drømme. Til at starte med havde jeg jo bare stoppet dem, men nu bestemte jeg mig for at fjerne min frygt i dem og så drømme dem til enden. Desværre har mine mareridt ingen ende, det er rene tankeloops af ting der skræmmer mig og får min angst frem.
Da dette var erfaret, tænkte jeg en del over det. Jeg nåede frem til at siden det var tankeloops af den mest rædselsvækkende karakter, måtte mareridt være noget som der var indbygget i os. Dette bestemte jeg mig så for at finde ud af. For at gøre dette måtte jeg ind til kernen af min underbevidsthed, derinde hvor de ting man helst håber er glemt ligger gemt og dette måtte gøres uden brug af psykedelikas, altså i mine drømme.
Jeg tænkte jeg måtte opsøge alverdens rædsler og ubehag, for at finde dette sted, så jeg begyndte at gennemleve nogle meget ubehagelige ting i mine drømme. Jøde under holocaust var en af dem, ens sidste timer i et gaskammer. WW1 skyttegravsrædsler. En fars sorg over at miste sin børn. Ja alt, jeg brugte flere uger på at svede om natten, jeg var helt gennemsvedt når jeg vågnede, det samme mit sengetøj. Nogle gange var mit hår mere end fugtigt og tit kunne jeg vågne med en sø på ryggen.
Dette gav ikke nogen gevinst, så jeg gav lidt op og gav mig til at drømme som jeg plejede, med kontrol. Så kom virkningen af flere ugers rædsler, jeg mistede kontrollen og fik nye, mere heftige mareridt, hvor jeg ikke længere kunne tage kontrollen, men måtte føle det hele, uden at kunne vågne. Dette skete nogle gange. Derefter stoppede det og jeg har ikke haft den slags mareridt siden.
Et par måneder efter min "søgen" stoppede, begyndte jeg at få nogle meget livlige drømme, meget rigtige drømme, dem jeg snakker om i starten, de ægte minder. Problemet er bare, jeg er ikke mig i mine drømme. Jeg er andre mennesker, mennesker jeg ikke kender og tit mennesker der snakker sprog jeg ikke forstår. Tror jeg har været samtlige steder i verdenen og det ender altid med at jeg dør i drømmene.
Jeg har også mistet min kontrol over drømmene, uanset hvad jeg ændrer på, så ender det ud med "jeg" dør på samme måde. Jeg har prøvet at ændre det fra at: Han havde pistolen, til "jeg" havde pistolen. Resultat: Jeg bliver stadigvæk skudt til sidst. Så ændrer man det til man skyder personen ned på afstand, så bliver man skudt af en anden. Eller: Man ændrer det til man står uden for huset når raketten rammer. Resultat: Raketten rammer et andet sted.
Det jeg så tror er:
På en eller anden måde har jeg "åbnet" en "dør" til et sted i universets bevidsthed i min bevidsthed og derved gennemlever jeg forskellige menneskers sidste timer når jeg sover. Da jeg stadigvæk kan ændre i "drømmene" må der være noget eller nogen der modarbejder mig, dette forstår jeg ikke, jeg forhindrer død og ødelæggelse og prøver på at sprede lykke og harmoni. Det føles som at have været "gud" og nu har mistet sine kræfter. Altså "gud" over mine drømme.
Eller måske er jeg bare ved at blive godt og grundig sindssyg, men det vælger jeg ikke at tro.
Ved godt det er underligt med en afstemning i psykedelisk filosofi. Men det er psykedelisk filosofi, jeg er sikker på de drømme, ikke er drømme.
Kunne man tyde det rent psykologisk som:
Man føler man ikke længere har kontrol over sit liv og det dermed manifestere sig på den måde i drømme? Jeg føler mig netop i kontrol over mit liv, når jeg er vågen. Derfor vil jeg næsten afskrive denne teori.
|