Psychedelia.dk

Jeg har nu endelig fået taget mig sammen til at formulere et spørgsmål der har ligget mig meget på sinde i længere tid. Teksten bliver måske lidt rodet, men det må i leve med. Jeg har ikke læst noget faglitteratur om disse emner, så mine metaforer og udtryk skal forstås og ikke bedømmes ud fra et kunsterkritisk´synspunkt.


Som overskriften antyder lyder mit hovedspørgsmål, om det er muligt, måske endda nødvendigt at bygge indre teorier op som fundament for ens eget velbefindende. Jeg søger i næsten lige så høj grad interessant debat som jeg søger svar; alt efter hvor gode svar jeg får.

Jeg har tænkt en del over det og jeg er kommet frem til at mit egen velvære er det vigtigste, og at mit mål her i livet altså primært er at gøre mig selv lykkelig. Her taler jeg om mit "overjeg" og i min nuværende bevidsthed. Altså ikke noget med god karma og at et med universet, men en god følelse der er til at tage og føle på så at sige.

Jeg er klar over at man for at være glad også må have nogle ydre ting i orden; lave noget meningsfyldt, have nogle gode venner og/eller god familie, regelmæssig mad og søvn etc.


Alt dette har jeg nogenlunde i orden, men alligevel svinger mit humør mere end jeg bryder mig om. Nogle gange føler jeg mig ensom, nogle gange har jeg det lidt dårligt med mig selv, og nogle gange keder jeg mig bare og er rastløs. Det skal siges at jeg i det hele taget har det fint, og at jeg ikke betragter mig selv som værende mere deprimneret end de fleste andre. Alle har deres problemer, og alle søger efter at få det bedre på den ene eller den anden måde.

Nå, men efter mit sidste lsa trip blev jeg meget inspireret af de tanker jeg fik. Det var som om jeg fik nogle værktøjer i hånden til at bearbejde min psyke, og anvist en vej til "lykken".

Siden da har jeg været mere i harmoni i mig selv, men jeg er lidt bange for om det bare er noget jeg bilder mig ind, og jeg bare klamrer mig til spejlingen af begrebet lykke, og i virkeligheden ikke er i nærheden af den og at det vil komme til at stå mere og mere klart for mig som tiden går.

Jeg har lært at hvile i mig selv på en anden måde (ja det lyder sikkert åndssvagt), og at acceptere den jeg er. Altså at elske mig selv ubetinget af af alt andet; det er ikke lykkedes mig 100% endnu, men jeg føler at jeg er på rette vej.

Her er det så at et af de begreber som jeg i mange år nu har holdt mig til, nemlig balance, kommer lidt i vejen. For hvis jeg fordyber mig i underbevidstheden må der da være en chance for at jeg bryder en balance imellem under-og-over-jeg og altså i stedet for at grave mig til skatter i undebevidstheden falder i en af sindsygens faldgruber.

Tillad mig at citere mig selv fra en tidligere tråd :

Sådan som jeg ser det må det betyde at man i visheden om at verden er uendelig komplex, for at leve, enten bliver nødt til at skubbe sådanne tanker fra sig eller at leve 100% spontant.

Jeg tor jeg at jeg gjorde fejl i at skelne mellem at skubbe tanker fra sig og at leve spontant.

Det jeg beskriver her er vel egentlig ved nærmere eftertanke en alternativ teori til min første (at man skal kunne finde lykken i underbevidstheden). Nemlig skæbneteorien (som sikkert har et mere fancy navn)

En teori som kommer til udtryk først og fremmest i græsk oldlitteratur (illiaden mm), men også i Karen Blixens forfatterskab.

"På din maske skal jeg kende dig", siger hun blandt andet og antyder at det vigtige er det vi kan se og ikke det usynlige /uforklarlige. Hun sammenligner i 7 fantastiske fortællinger også livet med en tyrefægterarena". Man har sit liv, hvad der ligger bagved er ikke vigtigt. Det gælder om at udfylde sin rolle. Go with the flow.

For lige at afslutte (og gøre det hele endnu mere forvirrende), vil jeg give min definition af begrebet lykke, som jeg i øvrigt ikke er sikker på er rigtig.

Ordet Lykke dækker IMO over 3 ting, Eufori/ekstase, der er det øjeblikkelige heftige velbefindende, overordnet tilfredshed med sit liv, og endelig er ordet et symbol på "det gode". Det jeg søger er vel en kombination af alle 3 betydninger.

Som i kan se er der meget at forholde sig til og det er svært at drage en entydig konklusion tror jeg. Jeg er glad for endelig at have fået samling på de her tanker, og jeg håber på at nogen kan svare på om man kan finde ---Vejen til lykke gennem psykologisk selvhjælp?

Ciao

Godt indlæg. Har desværre ikke tid til at læse og skrive nærmere lige nu (edit'er muligvis mit indlæg senere), så du får kun mine umiddelbare strø-tanker:

Hvis du føler dig mere i harmoni og oplever hvad du mener er lykke/"det gode", er det så ikke ligemeget, om det er indbildning/virkeligt/en afglans?
Desuden tror jeg, at lykke/"det gode" er en svært definerbar størrelse, så bare brug den definition, du er tilfreds med. -
Hvis du tror/føler, at du er lykkelig, så er du det (efter min mening) også.

Er 'indbilden' lykke ringere end 'ægte' lykke? Det tror jeg ikke.
Hvis jeg selv følte, at jeg var lykkelig, og jeg blev fortalt at noget andet (som jeg ikke syntes om) var lykkEN, ville jeg til hver en tid vælge der, der opfyldte mig af lykke.

Så IMO er spørgsmålet: 'Hvodan opnår jeg lykke-tilstanden' dybt afhængig af din egen opfattelse af, hvad du mener, lykke er og kræver.

Så hvis du 'bare' ændrer din opfattelse af lykke til noget, du kan nå (allerede har/er), kan du være lykkelig hele tiden!

Jeg ændrer min opfattelse gennem Yoga (gud en herlig ting).

Håber at disse ord er de guldkorn, jeg selv tror de er

Tror lykke som så meget andet er meget individuelt, jeg har siden jeg var helt lille haft en fornemmelse af at det vi forklare som samme følelse, ikke nødvendigvis var det samme, at det ikke kan forklares med ord, at vi ikke har en fælles betegnelse for hvordan vi forstår følelser, tanker og indtryk, vi kan ikke mærke andres følelser som de selv gør, og derfor kan vi kun gisne om, det er det samme andre beskriver som vi selv føler. Tror det jeg vil frem til er at stræben efter lykke måske aldrig ender, for hvordan kan du være sikker på at du er lykkelig? - Dermed ment lykke som nogle har påstået de er. Bekræftelsen om du er lykkelig, tror jeg ikke findes. Tror ikke du kommer tættere på lykke end at du selv mener du er lykkelig.

Tror dog ikke som Psykonautisme at man kan ændre begrebet om egen lykke til noget simpelt og så er man pluselig lykkelig. Kan jeg i hvert fald ikke selv.

Meld jer nu ind i kampen gutter; jeg har brugt tid og tanker på denne tråd. Den er lidt skidt skrevet det indrømmer jeg, men de spørgsmål jeg har sat til debat er da ikke så dårlige

Hovedspørgsmålet: Kan man blive lykkeligere (i det lange løb) af at "lære" af psykedeliske stoffer, meditation og generelt at tænke "dybt", eller ej.

Det må nogen af jer da have gjort jer nogle tanker om (den er gnaven, ikke forvirret)

Det er jo individuelt, syntes ikke man kan stille det op på den måde.
Der er garanteret folk der er blevet "lykkeligere" ved at meditere, brug af psychedelia osv. men også folk der ikke er.
Det er ikke så sort og hvidt som du stiller det op

Som Sayeh siger stiller du det meget sort/hvidt op. Jeg tror at introspektion, meditation og eftertænksomhed kan være med til at forbedre dit mentale helbred og gøre dig til en mere interessant person at lære at kende.

Men jeg ser ikke den buddhisme-agtige levevej, hvor man udelukkende fokuserer på sin egen mentale udvikling, som en let vej at følge.

Du siger ligesom lidt henkastet "jaja det er også vigtigt at prioritere venner, familie osv". Jeg vil sige, at det for de fleste er noget af det vigtigste at have i orden - fornemmelsen af at være en del af et fællesskab, hvor man betyder noget for andre og den anden vej rundt.

Og den "simple", animalske dimension af mennesket har betydning - den kropslige kontakt man har med en partner, er også en kanon-booster til velværet.

Dine tanker om "indre teorier som fundament for velbefindende" virker noget verdensfjerne på mig. Hvis du nu havde skrevet "udvekslingen af ideer medl andre, som fundament for velbefindende" eller noget i den dur så kunne jeg måske være med.

Jeg har ikke megen tiltro til sproget/tanker i sig selv som noget man kan bygge livsfundamenter på, endsige løse psykiske problemer med. Psykedeliske stoffer kan helt sikkert sætte ens indre kalejdoskop i omdrejninger, men tror egentlig ikke det har den vilde betydning i sig selv. Det er først når drømmene og tankerne bringes fra hjernekassen og ud i verden, der for alvor sker noget. Hvordan man så end vælger at gøre det.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg synes også, at det var et meget interessant indlæg, og jeg kan sagtens relatere til de følelser, du fortæller om - altså om at føle sig ensom på trods af, at man har venner og familie, og så det med selvaccepten. Det mener jeg også er utrolig vigtigt, og for nogle mennesker vil den være meget ligetil, mens andre virkelig skal kæmpe med sig selv, og jeg vil nok mene, at jeg hører til den sidste kategori. Her på det sidste har jeg dog indset mange ting i forhold til mig selv, og jeg er også blevet bedre til at acceptere (og har måske endda fået styrket) mine svagere sider, for sådan nogle findes der jo i alle mennesker, og vi skal ikke nødvendigvis undertrykke, benægte eller flygte fra dem, for selv de ubehagelige følelser er et vigtigt led for at vi udvikler os, og de bidrager også med noget til ens selvforståelse, og hvis man gør en af følgende nævnte ting, så tror jeg også, at det kan være ødelæggende for ens ''jeg'' på mange måder. Selvfølgelig kan man diskutere, om fortrængning kan være en fordel i visse situationer, men generelt så synes jeg ikke, at man bør gøre sådan ved de dårlige følelser, men derimod acceptere, at de altså er en del af os, og de udfylder hver deres funktion. Det der betyder noget er mere, hvordan vi reagerer ud fra dem og er i stand til at få noget konstruktivt og selvforstyrkende ud af dem. Nogle gange kan det nu også være nok bare at acceptere dem og lære at leve med dem, for det kan faktisk også være en lettelse - det har i hvert fald gjort en afgørende forskel for mig på nuværende tidspunkt i mit liv, da jeg er på vej ud af en overordentlig svær periode, som jeg mener har styrket mig rigtig meget på det personlige plan. Samtidig bliver vi også nødt til at forene os med den tanke, at vi ikke kan leve et liv i lutter lykke og idyl, og at hvis vi synes, vi gør det, tydeligvis lyver over for os selv og lægger et slør over virkeligheden. For sorg og glæde går hånd i hånd, men selvfølgelig kan det dårlige tage overhånd i nogle menneskers liv og de tvinges til at søge psykologisk behandling. Men jeg synes i hvert fald, at det har været en stor hjælp for mig at finde ud af, at et liv vil indeholde begge ting, og at det ikke nødvendigvis behøver at være et ulykkeligt liv. Samtidig kan man selv sætte sig i stand til at styre og gøre op med sine nedbrydende tankemønstre, så man har også selv mulighed for at få indflydelse på sin psykiske tilstand ved at gøre noget aktivt. Men i nogle situationer bliver man bare nødt til at få hjælp udefra, fordi disse tankemønstre har overtaget og er med til at styre ens liv i en negativ retning. Jeg mener ikke man skal give op, for man kan rent faktisk få det bedre ved at tænke i andre baner - det er i hvert fald sket for mig, selv om mit liv har set ufatteligt håbløst ud på visse tidspunkter. Men det har igen bare været fra min egen synsvinkel og derfor ikke holdbart.

Nå, men jeg vil slutte af her.. Fik bare lige lyst til at ytre mit syn på det. I er velkomne til at korrigere mig, hvis jeg tager fejl i nogle af tingene, for jeg har ikke så meget erfaring med disse ting igen bla. pga min unge alder og mangel på viden om emnet. Men er ved at sætte mig ind i det, da jeg synes, at det er sindssygt spændende!

// Malene

Uden at jeg har tid til at skrive noget langt vil jeg lige komme med en kommentar:

Jeg føler (eller ved) at LSA har gjort mig mere glad for hverdags-ting, ting som jeg normalt ikke ville lægge mærke til som vi bare stryger forbi i vores stressede verden. Glæden ved bare at være i live og glæde sig over netop de ting du beskriver. Jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver i meget bedre humør hvis jeg tænker positivt hvilket også har præget mit liv efter disse trips en del. Jeg er blevet afklaret med en hel masse ting og har fået mere kontrol over mit liv. Jeg er ihvertfald blevet meget mindre stresset i og med at jeg har givet slip på en masse bekymringer, fx. om at jeg ikke skal bekymre mig om ting jeg ikke kan nå og som jeg ikke kan gøre noget ved alligevel.

Hashen giver mig en tankegang mere analytisk og filosofisk end jeg ellers ville have, tanker og teorier bliver gennemtænkt over længere tid alene eller sammen med andre i den mørke nat over en joint eller to. Sjovt nok har jeg fået mange afklaringer omkring skolevæsen, mig selv, hjernen, mennesker i al almindelighed, kommunikation, politik, Verden, etc. etc. ved at tænke og observere i hverdagen mens jeg er skæv...
Det kunne sådan set være psykotiske tanker som ingen mening havde, men gang på gang har jeg efter nogengange år læst om det samme emne uden at have nogen som helst ide om at det var noget andre havde tænkt på ud over mig selv. Sidste gang det skete, det var i lørdags, kom erik spandmand med en bog omhandlende et emne som jeg havde tænkt meget over for 2 år siden, den var skrevet for 13 år siden.

Mit indtag af LSA, THC og psilocybin har åbnet op for nogle ting i min hjerne, jeg er blevet mere bevidst på nogle ting som jeg gerne ville ændre, eller ikke var klar over at jeg havde et "problem" med. Det kan være min adfærd overfor andre, misforståelser og andre ting som jeg ikke kunne se før. Specielt hashen har en tendens til at give mig større indsigt i hvordan andre ser mig og hvad jeg gør. Det at se tingene fra en andens perspektiv mens man kan reflektere over sine egne handlinger har været guld for mig i forhold til venner, familie og arbejde.

Jeg føler at min hjerne er blevet meget ældre og viisere end min krop. Jeg ville for alt i verden ikke have undværet disse fantastiske åbenbarere, de har gjort mig til den jeg er i dag og jeg vil ikke være nogen anden!

Jeg tror det er svært at sige præcist om dybe tanker er gode eller dårlige. Det afhænger meget fra person til person. Jeg selv er et meget dybt tænkende menneske og er glad for det. Jeg har udvidet mit dybe perspektiv igennem psychedeliske stoffer, og glemmer aldrig nogle af de svampe trips jeg har haft.. Men dybe tanker kan have sine ulemper.




som karen blixen bla. så smukt beskriver, så er det ikke altid godt at funderer for meget over tingene. For som jeg har erfaret så kan man blive så opslugt at tanker og løse livets store spørgsmål, men ikke rigtigt komme nogen steder med det.

Bare at flyde med og gøre sine tanker til en realitet er en måde mange skaber lykke på. Altså ikke fordybe sige for meget i tankerne/filosofien

Denne fremgangs måde alene, er dog ikke nok for mig. Jeg bliver nødt til at stoppe op engang i mellem samle mine tanker/filosofere, ellers får jeg stress hehe
Jeg tror også meditation er en go vej til velvære, hvis man altså kan finde ro i sit sind og har lært redskaberne til det.

Dybe tanker er vigtige for mig da de opretholder et håb, en slags gnist i mig. Fordi de skaber mit syn på hvordan verden hænger sammen og giver en slags tro på at jeg nok skal finde svaret derude..De kan få mig til føle jeg blot er en lille brik på denne planet som bare er en lille brik af en større del osv..

det er nogle af disse ting jeg vil betegne som værende lykke for mig..

“Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder”
af Irene Henriette Oestrich.
PsykiatriFondens Forlag, 1998. 104 sider.


“Livskraft”
af Irene Henriette Oestrich og Antonia Sumbundu.
PsykiatriFondens Forlag, 2004. 128 sider.

Bog nr 1 gav mig et overblik over mit liv og min udvikling - den er rimeligt letlæselig og på fundamwentet af denne kan bog nr. 2 så give et redskab til et mere positivt og indholdsfyldt liv.

Ps lidt synd jeg har tefal hjerne så jeg har desværre glemt hvad det var jeg skulle - men med et bevaret fokus er det en mulig vej til et bedre liv.