Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 23:44


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 11 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 mar 2009 21:31 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 mar 2003 02:01
Indlæg: 0
Geografisk sted: Grenaa
Substans/er: zolpidem
Setting: I byen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Triprapporten
Denne oplevelse er tilbage fra da jeg var 14 år, så det er ved at være nogle år siden efterhånden. Derfor er der nogle ting jeg ikke kan huske i detaljer - dels fordi det er ved at være så længe siden og dels pga. den kraftige dosis. Men jeg synes det er ærgeligt at der ikke er flere benzo-rapporter herinde, så derfor vil jeg lige give mit bidrag med.

Det foregik som sagt da jeg var 14 år. Jeg havde nogle søvn-problemer og fik zolpidem (kan ikke huske om det var stilnoct eller nimadorm) på recept i en periode.

En aften hvor jeg skulle i ungdomsskole (det lokale samlingssted på hverdagsaftener for os unge) besluttede jeg mig for at der skulle ske lidt i aften - så jeg tog hele pakken med, det der var tilbage af den. Jeg tog lige en enkelt pille inden jeg tog afsted hjemmefra. Da jeg satte mig ind i bussen sad en af mine gode kammerater alene nede bagi, så jeg satte mig ned til ham og viste ham hvad jeg havde med. Vi tog straks én pille (10mg) hver. Efter en 25 minutters bustur kom vi til byen hvor ungdomsskolen ligger. Det var forår, så vi gik lige ud og satte os i skoven og tog et par piller mere hver.

Her sad vi bare og hyggede og snakkede lidt, hvorefter vi gik ned til hallen hvor nogle af vores kammerater var til fodboldtræning. Dem snakkede vi lige lidt med inde i omklædningsrummet, og såvidt jeg husker var det på det tidspunkt jeg begyndte at skabe mig lidt. Jeg fik i hvert fald gjort lidt opmærksom på mig selv derinde - var højrøstet og fjollet.

Nuvel, vi gik videre ned i ungdomsskolen hvor vi efterhånden godt kunne mærke zolpidemen. Kan huske vi legede døde dernede, og så slæbte vi hinanden i benene rundt på gangene.. Det kan ikke have været ret svært at se at vi har været på et eller andet, men der var ikke nogen der tog fat i os.

Efter at have været dernede lidt mødtes vi med en kammerat et sted udenfor.. Han fik også nogle piller og vi tog nogle flere. Kan ikke huske om dette var det sidste indtag i løbet af aftenen, men til slut havde jeg i hvert fald taget 7 piller over et par timer og min kammerat havde taget 5. Ham vi mødtes med tog vist 3.

Vi tågede bare rundt nogle timer og fjollede og var efterhånden ved at blive rimelig godt ramt. Det eneste jeg rigtigt kan huske lige fra denne periode udover at vi gik lidt rundt i byen var, at jeg prøvede at snakke med min ekskæreste, som på det tidspunkt lige havde slået op med mig kort forinden. Men hun ville ikke snakke med mig, og hun kunne se at jeg var på noget. Hun sagde (og har sagt efterfølgende) at jeg virkede faretruende, og hun var direkte bange for mig. Jeg prøvede ihærdigt at komme i kontakt med hende, men jo mere jeg prøvede jo mere bange blev hun for mig. Jeg kan huske 100% at jeg INGEN intentioner havde om at gøre hende noget ondt på nogen måde, ville bare snakke med hende. Men zolpidemen må have fået mig til at være meget højrøstet og frembrusende, så det har virket som om jeg har haft en truende adfærd. Uden egentlig at mene det.. Der gik også efterfølgende rygter om at jeg havde slået hende den aften - det havde jeg dog ikke, hvilket både jeg ved og hun også gerne vil bevidne den dag i dag. Hun prøvede selv at mane rygterne til jorden også, men folk ville åbenbart gerne tro jeg havde slået hende. Men jeg var også i en tilstand hvor det ikke havde været utænkeligt (set udefra) at jeg rent faktisk havde gjort det..

Klokken blev efterhånden 21:30 og ungdomsskolen lukkede - der kørte 2 busser, en hjem mod der hvor jeg (og min kammerat) boede og så en mod Århus, som var den anden vej. Vores 3. kammerat gik hjem i seng på dette tidspunkt, men i stedet for at tage bussen hjem og sove, så valgte vi af en eller anden grund at bruge de eneste penge vi havde på at tage bussen til Århus. Det var en hverdagsaften og vi skulle i skole dagen efter og var som sagt kun 14 år - og Århus ligger ca. 50km fra mine forældre.

Jeg kan huske at vi sad og snakkede meget intenst under hele busturen - det var mest mig der snakkede og styrede slagets gang, min kammerat sad bare og nikkede og var enig. Jeg kan huske at vi blev enige om at vi ville stikke af hjemmefra nu. Og sove i en park i Århus. Og når vi manglede penge, så blev vi enige om at vi bare ville slå nogle gamle damer ned og tage deres tasker. Det lyder som en kliché, men jeg kan huske at jeg mente alt dette 100% og jeg var nærmest allerede begyndt at planlægge hvordan jeg skulle overfalde og røve folk. Hvis jeg havde haft muligheden for det lige på det tidspunkt, så ville jeg ikke have haft nogle hæmninger der havde stoppet mig i at gøre det. Og jeg er IKKE den type normalt - men zolpidemen gjorde mig ekstremt ophidset og ligeglad og aggressiv.

Efter en lille times bustur, hvor vi havde lagt store planer, ankom vi til Århus. Vi gik ind på rutebilstationen hvor jeg pludselig bare følte en trang til at ringe til min mor. Men vi havde brugt hver eneste krone vi havde på busturen, så vi begyndte at tigge alle folk inde ved rutebilstationen om penge. Det lykkedes mig at få nogle småpenge til et opkald i mønttelefonen, og jeg fik fat i min mor. Jeg kan ikke rigtig huske hvad vi snakkede om eller hvor længe vi snakkede, men jeg fik i hvert fald nævnt at vi var i Århus og jeg blev samtidigt ubeskriveligt deprimeret. Jeg stortudede og tårerne trillede bare i en strøm ned over mine kinder og jeg følte at ALT bare var ét stort sort hul.

Mens jeg snakkede med min mor og stod og græd højlydt kom der en sikkerhedsvagt hen til mig og sagde jeg skulle ringe af, for stationen lukkede nu. Jeg bad ham - først nogenlunde roligt tror jeg - lige om lidt tid endnu, men da han blev ved med at insistere på at jeg skulle lægge på blev jeg meget hidsig og begyndte at råbe og skrige af ham. Det er igen vigtigt at pointere at jeg normalt ikke er en hidsig type og aldrig kunne finde på sådan noget - zolpidemen havde VIRKELIG gjort noget ved mig. Vagten (som var rimelig stor som en vagt nu engang er) tog fat i mig for at føre mig ud, men så begyndte jeg at skubbe til ham og råbe og skrige endnu mere af ham. Vi kom i lidt håndgemæng, men sammen med en anden vagt lykkedes det dem at få smidt mig udenfor og låse døren.

Udenfor så at jeg at min kammerat bare sad på en bænk og stirrede tomt ud i luften. Jeg ved ikke rigtig hvad han lavede, men jeg fik travlt med at løbe, for der kom en politibil for at hente mig. Da betjentene steg ud for at føre mig ind i bilen spurtede jeg så hurtigt jeg kunne væk fra dem. De steg ind i bilen og kørte op på siden af mig og steg igen ud for at få mig ind i bilen, og endnu engang begyndte jeg at spurte væk fra dem. Sådan stod det på et stykke tid - jeg har ikke rigtig noget indtryk af hvor længe, men det har jo nok ikke været meget mere end 5-10min. Til sidst gad jeg dog ikke mere, og pludselig smed jeg mig bare ned på gaden midt i Århus og græd helt vildt igen.

Inden længe blev jeg selvfølgelig "samlet op" fra gaden og ført ind i en bil. Jeg kan ikke huske detaljerne om det her, men jeg endte i hvert fald i en bil som skulle køre mig til sådan et "socialt opholdssted for unge" - så der sad jeg på den biltur som nok har taget 30-40min., og jeg faldt noget ned i løbet af den tur og var ikke så meget oppe og køre længere. Men jeg var stadig deprimeret og jeg følte ikke der var noget i verden som kunne gøre mig glad nogensinde igen.

Jeg ankom til det sted der, som var en 3-længet gård. Vi kørte ind med snuden af bilen i gården og holdt stille. Stuehuset som jeg skulle ind i lå i bygningen til venstre og jeg sad i bilens højre side. Vi steg ud af bilen og jeg begyndte at gå hen mod bygningen til venstre - det var i hvert fald hvad jeg prøvede på. Men efter at have siddet ned så længe havde jeg bogstavelig talt INGEN koordineringsevne, og i stedet for at gå hen til stuehuset i venstre side af gården lykkedes det mig at torpedere hele mit korpus ind i den modliggende bygning - altså den i højre side. Jeg gik den stik modsatte vej af hvad jeg prøvede på...

Jeg kom indenfor og kom vist i seng umiddelbart efter, så det var enden på en skræmmende oplevelse. Jeg var ikke længere helt så deprimeret, og zolpidemens virkning havde efterhånden aftaget en del.

Men det var en af de vildste oplevelser jeg nogensinde har prøvet, til trods for at jeg også har været på kraftige syretrip osv. - men dette kan bare ikke sammenlignes med noget. Det gjorde mig til et HELT andet (og ekstremt aggressivt og depressivt) menneske.

Det kan bestemt ikke anbefales, for den sidste halvdel af oplevelsen var et rent helvede hvor jeg næsten bare havde lyst til at begå selvmord fordi jeg blev så ked af det. Havde dosen været bare lidt højere tror jeg godt jeg kunne have fundet på at begå selvmord på det tidspunkt hvor jeg var påvirket kraftigst - for på det tidspunkt var jeg på INGEN måde rationel, og jeg ville bare ud af den tilstand.

Da jeg vågnede næste morgen/formiddag kunne jeg intet mærke, havde det helt fint, både fysisk og psykisk. Kunne bare huske en sløret film af alle aftenens hændelser...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 mar 2009 21:33 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 21 aug 2005 22:06
Indlæg: 566
lyder ik fedt, men det opholdsted fu blev kørt hen, bakkegården ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 mar 2009 21:33 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 mar 2003 02:01
Indlæg: 0
Geografisk sted: Grenaa
Nej, det var ikke Bakkegården. Det var noget der hedder Brunmosegård... Men jeg var der meget kort tid.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 mar 2009 21:34 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 05 aug 2001 01:01
Indlæg: 3279
Geografisk sted: Provinsen
Hej Dulius - Psyko her. Jeg ved ikke, om du kan huske mig, men det lyder da ellers til at være lidt af en historie! Godt at du slap helskindet fra den. Jeg har aldrig selv oplevet noget lignende på benzo'er, men jeg kan kun stemme i, når du advarer folk mod at gå for hårdt til den. Jeg er faktisk selv flippet ud på en blanding af opioder og diazepam en gang (hvilket i sig selv er en livsfarlig kombo!!) hvor jeg har stået og råbt af mine venner. Engang var jeg også ved at komme op at slås med min far, fordi jeg havde drukket vodka med diazepam. Husker intet af det. Mvh. Psyko :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 mar 2009 21:34 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 maj 2007 17:21
Indlæg: 1789
Geografisk sted: sydschlaraffenland
Heey.. go' rapport. Bare nederen med sådan et trip. Har en gang prøvet noget lignende med en masse Alprozelam og et par guldbajere... Jeg kan kun huske bitte små brud af historien, men har også opført mig agressivt og i det hele taget personlighedsskift. De er udemærkede i små doser, men man skal passe meget på... //blazR

_________________
Alice skrev:
Desuden er kviksølv ikke så slemt. Folk der var børn i 70'erne stod med det i hænderne.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 mar 2009 21:38 
Offline
Psychedelia bot
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 jun 2008 16:04
Indlæg: 1
Denne triprapport er fra Torsdag d. 31 April - 2007 og er overført fra den gamle tripsektion


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 mar 2009 21:49 
Offline
Wannerbe psykedyliker
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 sep 2007 15:26
Indlæg: 610
Geografisk sted: The most psychedelic place ever
jeg syntes sku det er forfærdeligt hva den slags medicin kan gøre ved en, har kun haft 1 virklelig stor bummert hvor jeg besvimmede foran min mor, på 4 mg rohypnol 100mg serquel 6 øl og 70 mg ritalin. det er noget skidt stas syntes jeg, medmindre man sidder alene i sin sofa og høre musik vel og mærket på en lille dosis for at slappe af.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 nov 2009 00:47 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 07 sep 2009 18:44
Indlæg: 53
Geografisk sted: K-hole
Godt beskrevet trip.
- Den er taget til eftertanke i min bog :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 nov 2013 13:48 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 10 nov 2013 13:21
Indlæg: 3
Zolpidem er ikke et Benzodiazepin. Og hvis du kombinerer Zolpidem (sovemiddel) sammen med alprazolam (som er et benzodiazepin) kan du få åndedratsbesvær og endda dø mens du sover.
Kombiner ALDRIG de 2.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 nov 2013 23:45 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 sep 2011 22:22
Indlæg: 70
Mrorangepony

Min veninde får zolpidem og hendes læge siger det er benzo og det er også hvad jeg kan læse mig frem til. Nu skriver du det ikke er, så er lidt forvirret. Hun skal stoppe efter 3 ugers brug. Vil der ikke komme abstinenser monstro? Hun er lige stoppet efter 6 år med kodipar.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2013 14:09 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 jun 2004 17:06
Indlæg: 830
Zolpidem er ikke et benzodiazepin, men "benzodiazepin-lignende". http://en.wikipedia.org/wiki/Zolpidem
Jeg er på ingen måde ekspert, men hvis hun bruger dem hver dag tre uger kunne jeg godt forestille mig at hun vil opleve ubehag eller søvnproblemer når hun stopper.

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 11 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team