galskabens-gardner skrev:
nu har jeg endelig fundet en kæreste der er klar til at hjælpe mig af med denne frygetelige selvskabte sygdom kaldet afhængihed.
hvis jeg fucker up mister jeg hende og det er fandme god motivation til at komme lidt ned på jorden.
nu har jeg også lige købt koncert biletter, ny guitar og smøger og mad for alle mine penge så jeg kan klare mig uden at have penge til knark.
den første uge har jeg valgt at have 20 mg diazapam (voloxana) liggende til nødsituationer.
rehab rocks when you wan't it.
Jeg tror du skal passe på med at blande din kæreste alt for meget ind i rehab-tingen - det er ihvertfald min egen erfaring, at det ikke er så smart.
Det er vigtigt, at du stopper for DIN EGEN skyld og ikke for nogen andres. Hvis du gør det for f.ex. din kærestes skyld, så risikerer du at miste al motivation og ryge tilbage i et misbrug hvis hun en dag skrider, eller hvis I måske bare har et slemt skænderi.
Desuden kan det være ret belastende for et forhold, hvis afhængighed, rehab osv. kommer til at fylde for meget. Du kan f.ex. risikere, at din kæreste føler, at du vælger hende fra, hvis du kommer til at falde i en enkelt gang og tage noget. Og så står du udover problemet med din egen dårlige samvittighed også med et andet menneske der bliver såret og bebrejder dig, og det gør det endnu værre. Derudover kan det ødelægge forholdet hvis der kommer for mange bekymringer og negative ting ind i det, ting som egentlig ikke har noget med jeres forhold at gøre.
Min egen erfaring er, at det er nemmest, hvis man kun behøver at bekymre sig for sig selv, og kun behøver at stå til ansvar for sig selv. Men folk er jo forskellige, så jeg skal ikke kunne sige, at det er det eneste der virker, bare fordi det virker bedst for mig.
Men prøv ihvertfald at tænke over det - det er for surt hvis du fucker et godt forhold til en sød person op fordi du kommer til at blande det sammen med nogle andre ting. Eller hvis du begynder at tage stoffer igen, fordi der var for meget pres fra andre på dig.