Psychedelia.dk

jeg kunne egenlig godt tænke mig at høre hvad i andre har af erfaringer med folk som ikke har rygrad nok til at ligge stofferne på hylden når de volder problemer.

for det første så er det for at se et stort problem når de f.eks ikke kan indse problemet eller problemets omfang, der plejer jo altid at være nogen som er længere ude end en selv.

for det andet hvis vi f.eks snakker om weekends misbrug, er det så ikke kun et psykisk problem ? hvis man var afhænig altså virkelig burde man da få abstinenser hverdag.
Dog mener jeg at et weekends misbrug er et stort problem hvis man er teenager og ikke laver en skid udover at tage stoffer og kun tilbringe tid sammen med folk some også gør.

Når jeg har konfonteret en som var afhænig af stoffer, er denne blevet utrolig sur, og havde den opfattelse at jeg kun gjorde det for at provokere, desværre er det sådan at det ikke var meningen at provokere, men snare at hjælpe, det er bare lidt svært at finde en balance for hvad man kan tillade sig at sige synes jeg, ligger man kortne på bordet så bliver man skubbet væk, eller provokeret så man har lyst til at kigge den anden vej.

Det jeg har tænkt mig at forsøge er at tilbringe noget tid i weekenden med XXX så XXX ikke tager ud til sine venner for at tage stoffer.

Jeg vil meget gerne høre fra nogen som har kendt nogen med samme problem og eventuelt hjulpet til med at komme ud af et stofmisbrug. Dog er jeg ikke erfaren på det område og ville faktisk føle mig lettet hvis XXX gik med til at komme i et behandlings program, men XXX nægter enda at overveje det og truer med at gøre skade på sig selv.

HJÆLP !!!

Snak stille og roligt med din ven, som du plejer. Hvis han har et problem med stoffer, vil hans tilværelse også meget været præget af dette. I løbet af en god lang tillidsfuld samtale burde det være muligt at få ham -selv- til at sige/erkende det. Det er 1000 gange bedre, end at du siger til ham at du er klar over det.

Når han selv siger det, så beder han også samtidig stille om hjælp. Tilbyd ham den hjælp og gør det klart for ham at du vil være der for ham uanset hvor syg fysisk/psykisk han kan blive og hvor ubehagelig abstinenserne kan gøre ham.

Den største del af arbejdet er klart op til ham/hende som har problemet, og deri ligger det svære i at være den person som gerne vil støtte, fordi man kan ikke tvinge nogen til at gøre noget.

Slet ikke give afkald på de - i misbrugerens øjne - livsnødvendige stoffer.

Så hav tålmodighed og vis din uforbeholdne støtte og tillid, og så må vi håbe at din ven stadig er klarsynet nok til at række hånden ud og tage imod hjælpen. Den skal han ikke regne med at støde på mange steder i de hårdere dele af den verden.