Psychedelia.dk

Som man ka' læse i en artikel på engelsk, og som vedrører USA, så er der tilsyneladende en stor økonomi, og en voksende økonomi, forbundet med behandling af blaa hash-forbrug.

Forfatteren, Paul Armentano ( http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Armentano ), skrev denne artikel: The Feds Are Addicted to Pot – Even If You Aren't ( http://www.lewrockwell.com/armentano-p/armentano-p44.1.html )

Den berører, som sagt, den voksende økonomi der er omkring hash-behandling, og spekulerer i om det ka' være en med-virkende faktor i fast-holdelsen af forbuddet.

Her i danmark har vi jo også et behandlings-system, hvor folk er ansat og tjener til deres daglige brød fordi hash er illegalt. Vil det sige vi muligvis har et lignende problem i danmark?

Generelt set, hvis man betragter det bredere og ikke kun omkring behandling, er der væsentlige økonomiske interesser i at fastholde et forbud her i danmark?
Og med det tænker jeg altså på folk der, på en eller anden måde, får deres daglige indkomst fordi hash netop er forbudt, og som derfor måske vil se en legalisering som en trussel mod deres daglige brød.

Moral og økonomisk afhængighed ser jeg helt klart som de største faktorer for et forsat forbud mod hash. Lige åvel som regeringens løsning af bandekonflikten er et forslag om udlicitering af politiets opgaver på Nørrebro til private vagtværn. Der er simpelthen også økonomiske interesser i bandekrigen nu.

Og så viser Kampen om hampen jo også, at det største politiorgan der findes i verden er den enhed som bekæmper narkotika. Så ja, det skaffer jobs til en del mennesker, man kan så sige, at de mennesker i stedet burde bekæmpe menneskehandel, våbenhandel etc etc.

Ja der er selvfølgelig økonomi bag. Personligt tror jeg det er et rent værdipolitisk spørgsmål for langt de fleste der er imod en legalisering, og det mener jeg afspejler sig i den signalpolitik og nul-tolerance der bliver ført på området. Man kan dog selvfølgelig ikke udelade, at der er økonomiske interesser der kæmper imod en legalisering, da der jo på dette område(rusmidler, medicin, tænk selv videre) er store penge indblandet.

Jo jo, den gode Armentano har jo ret. Det er uden for enhver tvivl, at vi taler om mange penge her, og især politi og fængselsvæsen er direkte interesserede i at fremme den nuværende lovgivning ud fra egne vindings skyld. Fængselssektoren udgør en meget stor og rig lobbyvirksomhed. For politikerne selv er det mere et spørgsmål om, at narkospørgsmålet er så god en gang "politisk viagra", som Alex Wodak kaldte det på konferencen i Albuquerque sidste år i november.

Uden at der skal lægges alt for meget i det, så oplevede jeg engang under en paneldebat, at én af panelisterne ved siden af mig slyngede en løgn ud til behandlerne i salen: nemlig at det i Holland var MEGET sværere at komme i behandling, da ingen tog narkomanerne alvorlig under den slags legaliseret marked. Jo, det havde en narkoman han havde talt med under en studietur sagt til ham med sin egen mund.

Der gik et sus gennem salen, da de så en fremtid uden fast arbejde foran sig.

Jeg har også en anden gang været til en lignende debatdag, hvor der ellers var bred enighed om, at man skulle møde brugerne med respekt og i øjenhøjde. Den fordomsfulde behandler med pinlig løftet pegefinger blev der grint højt og længe af (U-Turns optrin var altså også ganske sjovt omend lidt overspillet). Det fantasiske var så et eller andet sted, at hovedparten - og langt over landsgennemsnittet - fortsat støttede forbuddet med dets kriminalisering. Det er svært ikke at tilskrive dem ydre motiver i sådan en situation, for som jeg tænkte: hvad ville de egentlig svare klienten hvis han spurgte om de støttede en reform i retning af afkriminalisering og legalisering? Ville de virkelig væve rundt i at de naturligvis respekterede deres kunder i butikken, men samtidig hævde at hver eneste arrestation, bøde, fængsels- og behandlingsdom bare var totalt OK?

Der er nok 2 ting her. Det ene er deres ønske om at få henvist kunder til butikken, noget andet er selvfølgelig at de har rekrutteret sig selv ind i et job, der eksisterer i de strukturelle rammer som behandling er inden for (altså kriminaliseringen).

Tusind tak for din vinkel fra den danske scene

De store for-chromede systemer, som de meget bekymrende fængsels-væsener i usa, hvor man i nogle tilfælde har hele lokal-samfund der står og falder på om et fængsel har indsatte, har uden tvivl så enorm økonomisk betydning at det er ødelæggene for justits og reel retfærdighed.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at en hel del lov-givere dér, med vilje, holder sig fra at debattere en mere fornuftig lov-udvikling, for netop at undgå at risikere økonomiske forandringer og måske stor arbejdsløshed for den gruppe der er blevet afhængige af at fængslerne har indsatte.

Den afhængighed af kriminalitet ka' på ingen måde være nogen god ting. Når penge står over retfærdighed eller anstændighed eller sågar simpel fornuft.

Anyway, her i danmark går vi jo stadig rundt og tror at vores eget system er mange meter bedre, og sålænge man ikke har private fængsler og privat politi er det måske heller ikke helt ved siden af på lige dette område. Endnu ihvertfald.




Men din observation viser tydeligvis at vi bestemt ikke selv ka' sige os fri, her i landet, fra også at ligge under for vane-tænkning og en problematisk adfærd på området. Måske ikke så udpræget som i usa, endnu, men bestemt heller ikke helt frit fra det.

En legalisering af narko har jo ikke kun konsekvenser for brugere, men også for de systemer der er er opbygget omkring det som mod-foranstaltninger.

Og hvad vil det gøre, eller betyde, for folk der identificerer deres livs-formål med bekæmpelse af narko? En legalisering vil jo feje hele meningen med livet væk under disse personer. Ikke kun deres mulige job, som behandler, konsulent, eller betjent osv, men også selve ideen de har stået for i måske lang tid.

En betjent eller behandler der måske har brugt mange år af sit liv på at bekæmpe narko, for så pludselig bare at se det blive gjort lovligt, vil jo næppe ku' undgå at føle at år er blevet spildt på noget meningsløst. Og det tror jeg uden tvivl ka' være med, i kraftig grad, til at farve sådanne personer's modstand mod legalisering (eller mod forandring i virkeligheden) så den ikke kun bygger på rationelle overvejelser men i lige så stor grad på emotionelle (som man jo sædvanligvis vil betegne som irrationelle)

Og selvom de fleste personer indenfor disse grupper nok selv vil mene at de har en sober tilgang til emnet, og vægter fornuft frem for personlige følelser, så viser dine erfaringer som du nævner her jo netop at der ligger nogle under-strømme og påvirker dem. Det ka' godt være de ikke er bevidste om det, eller kun er det i begrænset omfang, men det ku' godt ligne, for mig ihvertfald, et klassisk eksempel på 'erhvervs-skade'.

Og med det mener jeg at enhver person der beskæftiger sig med et bestemt emne over længere tid, ikke ka' sige sig fri fra at begynde at opbygge særlige tanke-mønstre der hænger Uløseligt sammen med hvad emnet nu er.
Meteorologer ser feks ikke himlen, eller sky-dannelser, på samme måde som ikke-meteorologer. De tænker, måske uden selv at være fuldt bevidste om det, over ting som de har lært gennem deres job.
Folk i policen ser mistænkte over alt. Læger ser symptomer over alt. Fotografer ser motiver over alt. Narko-bekæmpere ser narko over alt. Osv osv osv.

Og selvom det ikke direkte er det samme som en økonomisk afhængighed af forbuddet, som den man ka' se i usa omkring job og industrier opbygget omkring fængsler, så bli'r det alligevel en klemme eller lås omkring forbuddet. Forbuddet, eller den statiske situation, har skabt, over tid, nogle rammer som disse personer's liv Uundgåeligt vil ha' formet sig omkring, og vil være knyttet fast til. Og som vi nok alle selv kender til, så bryder man ikke sådan bare sine rammer. Og slet ikke rammer der er skabt over længere tid.

Deres beskæftigelse med narko, som noget der ska' standses, vil dermed være med til at farve deres tankegang på bestemte måder, og skabe modstand mod forandringer der går imod deres 'naturlige' måder at se tingene på.
Formentlig også selvom de måske er vel-menene, og selv føler de har stor respekt for narko-brugere, så vil det alligevel sidde så ind-groet i deres ryg-rad at narko er noget Uønsket, som dermed gi'r dem et handicap når de ska' debattere reelt rationelle løsninger. De vil, bevidst eller Ubevidst, falde i deres sædvanlige gænger og sædvanlige anskuelser og ende op i de typiske 'skytte-grave' vi kender fra de fleste debat-områder. De vil ha' svært ved at omstille sig til en tankegang hvor det er op til personen selv om narko er en acceptabel ting at bruge eller ej, fordi det er så ned-groet i dem at narko er noget forkert.

Den 'mur' tror jeg bestemt ikke vi ka' sige os fri fra at ha' i danmark, selvom vi måske ikke har den økonomiske 'mur' som de har i usa (som dermed gør det endnu sværere for amerikanerne at opnå reelle forandringer)

Folk i disse erhverv stirrer sig blinde på forbuddet fordi de har været vant til det så længe at de har svært ved at se det som andet end noget selv-givent naturligt. Dermed virker en legalisering som noget der automatisk er mere forkert, end de rationelle argumenter egentlig lægger op til.


Uanset om det er meget eller kun lidt udbredt her i landet, den mulige 'erhvervs-skade' effekt som jeg taler om her, så synes jeg dine panel-debat erfaringer du nævner her tyder på at det ihvertfald kan være en med-virkende faktor også her i landet til at fastholde en irrationel, og ikke-produktiv, status-quo forbuds-situation.



Jeg ved ikke om du synes jeg over-fortolker på din erfaring, eller om du selv ser nogle af de effekter som jeg nævner og teoretiserer lidt over her, blandt de professionelle og øvrige du har været i forbindelse med, men foruden folk's økonomiske afhængighed af job's i forbuds-sektoren, som det der ka' motivere dem til at ha' bestemte meninger om emnet, så er den vinkel der vedrører folk's opbyggede eller erhvervs-farvede vane-tænkning indenfor deres virke, bestemt også meget interessant synes jeg.

Well, hvis vi ska' gøre os håb om at 'vække dem' (fra deres afhængighed af forbuddet), så er en større forståelse for deres reaktions-mønstre, og vores egne også for den sag's skyld, jo næppe en dårlig ting



EDIT: opera-browseren's indbyggede stave-kontrol er altså genial. Det var bare lige en side-bemærkning

Forkromede og fængselsvæsner. Måske skulle du ikke forlade dig helt så meget på en stavekontrol næste gang, de fungerer ikke altid efter hensigten...

Jack A. Coles foredrag fra narkotikakonferencen i Landstingssalen synes jeg er ganske relevant i denne sammenhæng. Når man ser på det der bliver budgetteret med øje på narkotikabekæmpelse, er det svært ikke at forsøge at drage en parallel til hvor mange mennesker der er ansat alene med henblik på at kæmpe "The War on Drugs".

Forkromede og fængselsvæsner. I USA. Måske skulle du ikke forlade dig helt så meget på en stavekontrol næste gang, de fungerer ikke altid efter hensigten...

Jack A. Coles foredrag fra narkotikakonferencen i Landstingssalen synes jeg er ganske relevant i denne sammenhæng. Når man ser på det der bliver budgetteret med øje på narkotikabekæmpelse, er det svært ikke at forsøge at drage en parallel til hvor mange mennesker der er ansat alene med henblik på at kæmpe "The War on Drugs".

Well, det ka' godt være selerne ikke trækker bukserne helt op, men de ville hænge endnu lavere uden



Er der egentlig lavet nogen statistik over hvor mange danskere der reelt forsørger sig pga narko-forbuddet, og kampen mod narko?

Der er selvfølgelig jobs hvor man ka' sige at de ville være der alligevel, læger feks, og gade-betjente, men det ku' være sjovt at se et cirka-tal for hvor mange danske fuldtids-stillinger det danske narko-forbud reelt sponserer.

Hvad hvis man tog den fra den anden side af, og sagde at der jo også ville være mange jobs at hente i et legalt marked, hvoraf staten kunne profitere?

@JEL

Igen, ville man vel også kunne sætte en teori op for hvor mange jobs man ville kunne skabe ved et legalt marked. Her tænker jeg på logistik, produktion butiksansatte og andre relevante emner.

Man kunne vel (ud fra en vis fejlmargin) se på Carlsberg, der som sådan har samme produktionsgang, som cannabis kunne have, hvis det var legalt. Det er vel ikke usansynligt, at samme antal mennesker ville kunne blive ansat på nationalt niveau, hvilket ville give et gevaldigt boost til lige netop de stillinger, vi så hårdt har brug for.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

@Khazim; Jeg ved ikke hvor mange jobs der som sådan vil komme ud af en legalisering, og præcis hvem de vil gå til. Det afhænger nok meget af hvordan det lov-mæssigt set bli'r legaliseret.
Er det en pseudo-legalisering (så feks kun apoteker må sælge) så vil det næppe gavne meget for dem der i dag tjener penge på narko illegalt (dem på CA feks). Og er det en reel legalisering (så private forretninger, butikker og coffee-shops og den slags ka' åbnes) så vil dem der i dag tjener penge på forbuddet næppe få jobs i den sektor (med-mindre de gerne vil sælge hvad de hidtil har bekæmpet). Så jeg ved ikke om det går lige op i sidste ende.

Men jeg er helt enig med dig i at der er økonomi der trækker i begge retninger. Dem der lever af forbuddet har interesse i at fastholde forbuddet, og dem der vil få gavn af legalisering har en interesse i at få det legaliseret. Og de 2 grupper står på hver side af alle os andre der bare er interesseret i at ku' få adgang uden at sku' bryde loven, men som ikke arbejder i nogen af grupperne, og derfor ikke har økonomiske interesser indblandet i vores ønsker.

Jeg tror ikke på det er af de økonomiske årsager som bliver nævnt her, at forbuddet ikke er blevet ophævet. Narkopolitiet ville kunne omskoles til specialstyrker i militæret. Nødvendigheden af behandlere af narkomisbrug ville være nogenlunde ligeså stor (måske en smule mindre, da en ophævning af narkoforbudet måske ville give færre narkomaner. Eller måske større fordi det ikke ville være ligeså tabubelagt, og mange af dem man ikke ville få fat i i dag, ville gå til behandling). Fængslerne er i forvejen overfyldte, og det ville kun være i alles økonomiske interesse hvis man kunne begrænse antallet af fanger.

Dog kunne jeg godt forestille mig at korruption kunne være afgørende for at narkoforbuddet ikke er ophævet endnu. Jeg synes det virker underligt at hashsalget er så åbentlyst på Christiania, når politifolk og politikere samtidig siger at de har fjernet hashsalget derfra samt har tænkt sig at sætte hårdere ind. Intet af det er jo sket, hvorfor jeg kunne forestille mig nogle af de ledende politikere og politifolk muligvis får nogle penge under bordet for at holde sig væk fra staden. Og jeg kan kun forestille mig det er endnu værre i andre, mere korrupte lande, hvor man på overfladen kæmper en krig, mens hovedmændende på begge sider af krigen nyder godt af alle de penge der er involveret, mens man lader hovedbagmændene være i fred.

Mega fed traad den her

Korruption? Det har jeg tit taenkt over, uden at kunne finde noget relevant information om emnet (hvordan vil en legalisering ramme de etablerede industrier i Danmark?).

Medicinal industrien - Ville en legalisering samt aabning for medicinsk brug af cannabis, ramme industrien? Det tror jeg helt klart, da cannabis vil kunne udkonkurrere et lille udpluk af industriens preparater, dog langt fra dem alle, og vi vil stadig have en super staerk medicinal industri i Danmark.

Tobaksindustrien- Vil folk ryge mindre tobak hvis cannabis er lovligt? Dunno.

Alkohol industrien- Vil Carlsberg tabe penge paa det danske marked, hvis cannabis var lovligt? Muligvis.

Alle tre industrier udoever lobbyarbejde paa Christiansborg, spoergsmaalet er om der er reel bestikkelse inblandet, det er svaert at be/afkrafte.

En ting er sikkert, hvis Cannabis planten ikke var saa nem at dyrke, samt kunne patenteres, sad vi ikke i denne suppedas i dag

Jeg husker engang jeg var på Socialrådgiverskolen i Odense. Der gik næsten et gys gennem lokalet da én af mine løgnagtige modstandere postulerede ud i den blå luft, at "der var meget mindre behandlingstilbud i Holland fordi man ikke tager narkomanerne seriøst". Det betyder uden tvivl noget, og sådanne økonomiske incitamenter kan godt få det til at ligne en decideret "konspirationsteori".

Men det er og bliver bare et spørgsmål om, at folk kan lide deres hus, bil og sommerferierejser, samt at give deres børn pænt tøj på kroppen. Naturligvis er de afhængige af pengene, og det er kun rablende idealistisk folk (og det mener jeg kærligt) som dem på Gadejuristen, der på deres 10 års fødselsdag beklagede deres fortsatte eksistens eftersom narkomanernes problemer ikke var blevet løst.

Peter Ege har i årevis på peget at behandlerne nemt kommer til at lide af "behandlertunnelsyn", og jeg vil tilføje at de ofte er direkte inhabile, da de har snævre økonomiske interesser i fortsat at have et forbud og det er jo bare den rene gevinst, hvis de kan politiet og domstolene til at true folk over i deres behandlingstilbud.

I absolutte tal betyder narkotika og narkotikaindustrien ikke det store. Det udgør ganske lidt af vores bruttonationalprodukt. Selv i USA har Jeffrey Miron (berømt økonom) udtalt at det heller ikke der udgør så farlig stor en del, at man dybest set kan basere legaliseringsargumenter på det.

Dermed ved vi nok også lidt om, hvorfor forbuddet så nemt fortsætter: for det massive flertal er hverken narkotikaproblemer eller udgifterne særligt mærkbare, det er noget der foregår i anden, tredje og fjerde led fra dem. De har ikke noget på spil, og det har de to fyre her et pointe med:

[youtube]http://youtube.com/watch?v=SWo8fv2ZNpw[/youtube]

deleted

JEL, engang imellem kunne det være fint hvis du fik lidt kontakt med jordoverfladen, prøv at tag sølvpapirshatten af. Bare et venligt forslag!

Har du overvejet, at selvom det utænkelige skulle ske, at stoffer blev afkriminaliseret - whoa - sølvpapirshat tjek - Så vil der stadig være brug for behandling af stofmisbrugere? Du må lige tænke lidt fornuft her (ved godt det er meget forlangt af dig men vi prøver) ændrer en ændring i loven om euforiserende stoffer misbruget hos stofmisbrugere? Tja, man kan sige at de ikke behøver at købe det illegalt, men hvor skal de skaffe 20-30.000 til deres heroin misbrug, eller 50-60.000 til deres coke misbrug? Skal staten måske i stedet for også give alle stoffer gratis væk til de stoftrængende for at fjerne den kriminalitet som ligger i baggrunde af den slags misbrug? Uanset om et stof er på forbudslisten eller ej vil der være behov for behandling, alkohol er jo det bedste eksempel, selvom behandlingen af alkohol i modsætning til narkotika, høre under en anden lovgivning, og alkoholikere kan vade lige ind på en skadestue og blive afgiftet. Men det er en anden diskussion, hvordan indgangen til behandlingen er strikket sammen, det essentielle er her, at alkoholikere også har behov for behandling, selvom du kan købe alkohol overalt legalt. Jeg kan heller ikke se hvilken en betydning det skulle have for behandlerne på rådgivnings- og misbrugscentrene, de ved jo godt at deres kunder er kriminelle, nogle af dem er psykopater, pointen er bare at en afkriminalisering som sådan ikke har nogen betydning på det felt, jo måske at misbrugscentrene kunne have mulighed for at tilbyde andet hos deres læge end subuxone, subutex, og metadon. Det ændrer stadigvæk ikke på at nogle folk har et misbrugsproblem, og at nogle af de folk ønsker behandling.