Jeg har (desværre) rigeligt med dårlige oplevelser liggende i skabet..
Jeg havde i en lang periode været psykisk afhængig af Amfetamin, og som ved så mange andre historier, startede det blot som et lille feststof, der jo naturligvis kunne indtages uden de store problemer.. Jeg endte med at blive dybt involveret i salg og smugling af det, og bliver ofte holdt tilbage, og udspurgt af politiet når jeg er i byen. Jeg begyndte at identificere mig med stoffet, og den person jeg var blevet til. Jeg havde altid sagt til mig selv, at det jeg havde gang i var ganske ufarligt, jeg gik jo bare og solgte lidt dope til venner og bekendte? Og deres venner og bekendte.. Og deres venner og.. Ja, sådan fortsætter smøren. Det var altid mig folk kontaktede når de var i byen, for de vidste at selvom klokken var 3, og det var en højhellig onsdag, kunne jeg levere varen. Det gjorde det også meget svært for mig at komme ud af, for jeg havde været "the caretaker" i så lang en periode, at jeg stadig blev kontaktet af folk der ville have en lille optur. Pengene lokkede, og trygheden lokkede - for tag endelig ikke fejl, selvom det er et farligt miljø at bevæge sig i, så har man stadig venner. Dog ikke på grund af personligheden, men fordi folk udmærket godt ved, at hvis jeg pludselig ligger i en flod med betonsko på, så har de sværere ved at få fat i deres dope. Det var svært at løsrive sig fra det, netop på grund af min "kundekreds", der involverede alle lige fra studerende på min skole, til kollegaerne på mit arbejde (var bartender i Jomfru Ane Gade i Aalborg), og derfor ikke var helt nem at droppe.. Ikke nok med at jeg var psykisk afhængig af amfetamin, samt en sindssyg dyr tolerancetærskel for det, var jeg også blevet en fuldtids dealer, og jeg kunne fucking lide det! Det var den jeg var nu, det var den identitet jeg havde det godt med, og jeg gik jo og troede jeg var lidt småsej, indtil nytårsaften 08/09, hvor jeg lå oppe ved en veninde, og fik hallucinationer og hjertestop på grund af for meget amfetamin. Det var et wake-up call for mig, og jeg besluttede mig for at droppe det. Jeg vendte mit liv, fik et "rigtigt" arbejde, og bestod min uddannelse, den dag i dag rører jeg ikke stoffer, bortset fra 3 tidspunkter på året; Nytårsaften, min egen fødselsdag og karneval i Aalborg. Jeg har det godt med den jeg er nu, og møder jeg mine gamle venner, kan de også mærke en tydelig forskel.
Nu ved jeg naturligvis ikke om du før har prøvet amfetamin, jeg forstår det sådan lidt, at du gerne vil høre om hvad der kan ske ved amfetamin, men jeg kan så fortælle dig, at det er det fedeste. Det er et superfedt rush, man føler sig godt tilpas, og man føler man kan klare alt i hele verden. Amfetamin er et gudestof, fordi det får dig til at flyve, men husk på at det ikke er noget man bør lege med. Når folk spørger mig, om de burde tage amfetamin, siger jeg til dem det er deres eget valg, jeg er ærlig om rusen ved stoffet, men jeg husker også folk på, at selvom amfetamin er pissefedt, er det altså ikke fedt at finde ud af, at de personer i dit liv du har svigtet, ikke længere kan tælles på 1 hånd..
Giv gas - men lad det ikke ændre hvem du er, husk hvor du kommer fra, og hav hovedet med dig når du prøver grænser af..
