Halugenlampe skrev:
Det største problem ved filosofi er at det mangler humor. God comedy er en blanding af humor og filosofi. For mig at se så
er humor filosofi. Når noget er sjovt er det fordi 2 tankeretninger/betydninger støder sammen. Den der fortæller joken er en slags bombetekniker der udfører en kontrolleret sprængning i folks hoveder(pointen). Vores hjerner kan ikke kapere flere betydninger på en gang. Den opbyggede spænding forløses i latter. De fleste synes folk der griner af deres egne jokes er dumme, for de vidste jo godt at sammenstøddet ville ske. Hvis en person vidste at en fuld idiot ville køre en cyklist ned, og personen lader som ingen ting og spiller overrasket når det sker, ville vi jo også synes vedkommende var en nar.
Her er noget god psykedelisk inspireret comedy/filosofi:
http://video.google.com/videoplay?docid ... 4317976814og så skal vi også lige huske, som det bliver påpeget, at sproget danner rammerne for tænkningen. Ideer og tanker bliver formuleret i ord. Derfor kan en undersøgelse af sproget godt kvalificere som filosofi.
Jeg giver dig langt hen ad vejen ret i, at sproget danner rammen for tænkningen - det vil du også kunne læse i mine ovenstående indlæg.
Jeg giver dig derfor også ret i, at filosofi skal "udfordre" sproget og skubbe/forskyde det, så nye ting bliver mulige at blive tænkt.
Det er nok derfor så mange filosoffer går amok i selvkonstrueret begrebs-onani, og derfor meget nyere filosofi er sprog-filosofi.
Jeg mener (som jeg har skrevet mange gange før) at god poesi kan komme meget tæt på filosofi, da det er den største udfordring af sproget.
Poesi er nye ord og sætninger der er overmættede af betydning/mening.
Noget af det bedste og mest filosofiske poesi er efter min mening Søren Ulrik Thomsen - prøv at læse ham og gå til et par af hans digtoplæsninger.
Jeg giver dig ret i dine tanker om humoren som en måde at "sige ulogiske ting" eller prøve at videregive tanker der trodser normal rationalitet og sprogbrug.
Jeg synes f.ex. "Casper og Mandril-aftalen" er ret bevidstheds-udvidende og næsten kan ses som en slags skjult samfunds-oprør, det det i så ekstrem grad udfordrer den "normale" kedelige fåre-rationalitet som folk går rundt med. Eller Mitch Hedbergs standup-shows der virkelig rummer nogle sproglige perler hvor han ved at sige ting på en lidt "forkert" måde rammer virkeligheden ekstremt godt.
Jeg vil dog ikke sige at "humor er filosofi", da dette enten er at udvande begrebet "filosofi" til et paraply-begreb der dækker alting eller er at ændre begrebet til at rumme nogle ting det ikke bør, og udelukke nogle ting det bør rumme.
Filosofi er (også) komplicerede tanke-strukturer og systemer.
Jeg havde forleden en veninde på besøg der skal være instruktor i faget "Idé-historie" på en samfunds-videnskabelig uddannelse. Deres pensum indeholder sådan ca. 20 sider Platon og 20 sider Aristoteles. Jeg sagde til hende, at hvis man læste så lidt af dem kunne man lige så godt helt lade være med at læse det. For filosofi er SÅ meget mere end hurtige catch-frases ("Jeg tænker, derfor er jeg"... "vi er fordømt til frihed"... find selv på 3 mere) og ting der kan sættes ind i pæne skemaer... hun viste mig forresten senere sådan nogle pæne, kvadratiske skemaer med 4 felter hvor alt lå fuldstændig indenfor rammerne af en af de 4 firkanter.
Filosofi (når man læser værkerne og dyrker det) er utrolig kompliceret og nuanceret og der kommer et element af fortolkning og tekst-forståelse ind i det.
For at kunne skubbe sproget mest muligt og opnå helt det rigtige, må man gøre det avanceret og ikke bare hamre løs på det (Nietzsche er vist den eneste der har haft held med at "filosofere med hammeren"). Men dermed åbner man også op for misforståelser, fortolknings-vanskeligheder og derudover problemer med oversættelser, eller begreber der ændrer betydning som sproget udvikler sig.
... håber du forstår hvad jeg mener og vil tænke lidt over det. Glæder mig til et svar.