Rigtig god idé med at skrive det ned, så hvorfor ikke gøre det her

Tror efterhånden det er et par måneder siden at jeg indså at det faktisk var et problem for mig.
Jeg startede på HTX efter sommerferien sidste år, hvor jeg følte at det bare kørte for mig i starten, jeg var aktiv, jeg lavede alt hvad jeg skulle, føler faktisk jeg var den mest veloplagte i min klasse, jeg var inde i alt hvad der skulle snakkes om i løbet af timerne, foruden det fyrede jeg også flittigt jokes af i løbet af timerne, som både klassen og lærene var helt med på , kortsagt, så gik det virkelig godt. Men med en ny klasse, følger nye venner, og de nye venner jeg fik, elskede at ryge, og gjorde det tit (det skal lige siges at jeg har røget i 2-3 år før, dog med flere ugers mellemrum, nogle gange måneder). Efter skole blev det nærmest standard, at vi satte os sammen på en bænk efter skole, og røg os en pibe, og havde det rigtig rart. Men fordi vi så skiftedes til at give, så havde jeg ligepludselig næsten altid cannabis på mig, og derfor var det nu pludselig en mulighed at ryge om aftenen også, så det gjorde jeg lidt en gang i mellem. Mine aftener plejede i forvejen at gå med at tjekke op på forums, lige kigge lidt på facebook, og så høre noget musik, men da jeg så begyndte at ryge om aftenen, fandt jeg hurtigt ud af at alt dette er en del bedre når man er høj, så hvorfor ikke gøre det hver dag (på dette tidspunkt havde jeg ingen idé om hvad det kunne føre med sig). Sådan begyndte jeg langsomt at ryge mere og mere, og det blev så til en rutine jeg skulle igennem inden jeg skulle sove. Efter nogle måneder hvor jeg havde fulgt denne rutine, begyndte jeg at mærke at mit engagement i skolen faldt, hvilken jeg ikke så det store problem med i starten, men da det så blev ved med at gå ned af bakke, var jeg nødt til at indse at jeg har et problem. Grunden til jeg nu vil stoppe er fordi jeg gerne vil tilbage til hvor jeg startede, så jeg kan få mig nogle gode karakterer, og være tilfreds med mit resultat når jeg afslutter min HTX. Som det står nu går en normal skoledag bare med at finde nye flashspil, og stene facebook, fordi jeg virkelig ikke magter at være så aktiv som før i tiden, hvilken jo gør at skolen bare er spild af tid.
Tak til alle som er nået hertil med at læse, det var enlig rart at få fortalt hele historien videre, har siddet med meget af det for mig selv.
Hvis du/i har lyst til at følge med i hvordan det går, så vil jeg tage mig tid til at skrive lidt i denne tråd om hvordan det hele forløber på daglig basis den første uges tid. Ikke fordi jeg regner med der er mange som interessere sig for hvordan det går, men det kunne da være rart at få nogle tips med på vejen, hvis jeg skulle støde ind i uventede problemer.
Jeg håber på at denne tråd vil kunne hjælpe folk i min situation fremover.
