Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 16:57


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 maj 2011 22:07 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Substans/er: LSD og MDMA
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
Ca. 200µg LSD (ét maya-mærke)
Ca. 120mg+60mg MDMA

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Det meste foregik i skoven ved Moesgård

Triprapporten
INTRODUKTION
Ca. en måned før min 25 års fødselsdag fik jeg den ide, at jeg ville tage nogle af mine nærmeste venner med mig på et trip (forårets første!) og dermed fejre min fødselsdag på en lidt anderledes måde. Da min fødselsdag lå på en torsdag, kunne det ikke lade sig gøre på selve dagen og jeg lagde det derfor på den første lørdag efter selve dagen, altså to dage efter. J2 havde skaffet mig en god klods MDMA og en bunke maya-mærker, og jeg havde inviteret BM, BQ, J1, S, J2, C, og T og havde sørget for at låne et kolonihavehus i Århus til lejligheden.
Her følger dagens begivenheder:

FORHISTORIE
0900: Jeg står op efter en god nats søvn og påbegynder straks min daglige pranayama (hatha-yoga-åndedrætskontrol), som jeg bruger en halv time på. Derefter laver jeg ca. 20 minutters meditation, og afbryder den ca. 5 minutter inden planlagt, da jeg har lidt svært ved at koncentere mig fordi jeg er så spændt på dagens senere begivenheder. Til sidst laver jeg en god times asana (hatha-yoga-positurer).

1100: Da jeg har fået vredet min krop godt igennem, tager jeg et bad og mens jeg står badet, slår det mig at jeg er lidt urolig over udsigten til at tage stofferne i et kolonihavehus, som ikke er mit eget. Jeg tænker at der måske vil være naboer som er svære at forholde sig til, og at vi måske vil kunne komme til at føle os spærret inde i den lille have som hører til huset. Jeg får lyst til at tage i skoven i stedet, hvor der er masser af plads at boltre sig på og få (hvis nogen) andre mennesker at forholde sig til.

1130: Efter badet spiser jeg en god portion morgenmad og så ringer jeg rundt til de andre for at høre om de er friske på at ændre planerne til en skovtur. BQ har lige fået besøg af sin kæreste, som bor ret langt væk fra hende, og hopper fra da hun har mere lyst til at være sammen med ham. BM, som alligevel ikke havde tænkt sig at tage noget, men havde planlagt at være med som tripsitter, kunne ikke overskue at tage så langt væk, da hans far ville komme på besøg om aftenen. Derudover var folk klare på at ændre planerne og tage ud i skoven. Vi aftaler at tage bus nr. 6 til Moesgård Museum kl. 1520. Så går jeg igang med at forberede dagens tur. Jeg pakker en rygsæk med en Hapi-tromme (pentatonisk, melodisk slagtøj, som minder lidt om en Hang), frugtstænger, vandflaske, nogle tæpper, stofferne (selvfølgelig), The Prophet (bog af Kahlil Gibran), ekstra tøj og noget tegnegrej.

1300: Jeg tager bussen ind til byen. Under busturen ringer J2 til mig og siger at han har fået feber og desværre ikke kan komme med, men at S, som jeg kender gennem J2 stadig gerne vil med, og vil kontakte mig senere for at aftale hvordan og hvorledes. J2 er nu ikke mere med i historien og jeg kalder derfor J1 for J fra nu af.
Jeg tager ind på Århus H og sætter taksen i en bagageboks, da jeg har tænkt mig at deltage i dagens marijuana-march, som skulle begynde fra domkirke-torvet kl. 1400, og ikke vil risikere at blive taget af politiet med hårde stoffer i min taske.

1400: Jeg ankommer til domkirke-torvet, hvor der ikke er kommet vildt mange mennesker til demonstrationen endnu. Jeg møder min ven Æ, og står og snakker lidt med ham. Der kommer gradvist flere og flere mennesker til. Jeg møder flere mennesker, jeg kender og går lidt rundt i mængden og hilser på folk. Kl. 1430 er demonstrationen stadig samlet på domkirke-torv og jeg beslutter mig for at jeg ikke kan nå at gå med den og begynder at bevæge mig stille og roligt op til Århus H. for at mødes med J, C og T og tage den aftalte bus.

1520: Jeg hopper på bussen, hvor J, C og T allerede sidder og vi kører ud til Moesgård.

1540: Vi står af bussen (og her stopper tidsangivelserne :) ) og jeg foreslår at vi tager syren så tidligt som muligt, så den så småt kan begynde at virke mens vi går. J og T har allerede bekendtgjort at de kun vil tage MDMA (J og T er kærester og T (pige) har aldrig prøvet at tage syre før), og da C har tømmermænd, bakker han ud fra syren selvom han egentlig havde planlagt det. Jeg bestemmer mig for at jeg vil tage syre alligevel og så begynder vi at gå ud mod havet. På en sti stopper de andre mig pludselig, kaster kirsebær-blomsterblade over mig og overrækker mig en fødselsdagsgave :) … et gavekort til filosofisk center (i Vestergade). Det var ret uventet og jeg blev virkelig glad.

REJSEN BEGYNDER
Vi finder en lille (grav?)-høj, hvor vi sidder og hygger os og jeg tager et mærke syre. Vi går lidt videre og kigger efter et godt vindstille sted, hvor vi kan fordele noget MDMA. Vi sætter os på et smukt sted, inde i bøgeskoven, tæt på sumpen og jeg begynder at knuse krystallerne. Vi får ca. 120mg hver, men det er svært at måle præcist, da vi ikke har nogen vægt med. Så det bliver på øjemål :) Efter at have fordelt MDMA-en, går jeg ud til sumpen for tisse og mens jeg står og kigger ned i jorden opdager jeg den myriade af insekter som summer rundt i det lave, lumre græs. Solstrålerne spiller ind og ud mellem stråene og griner ved mig selv da jeg forstår at syren så småt er begyndt at virke.

Vi sætter noget musik på den medbragte højtaler (Forskellige kunstnere: Bollywood Steel Guitar), går videre i skoven og så jeg får lyst til at læse lidt i The Prophet. Det er en helt fantastisk, poetisk bog, som jeg føler, stimulerer min intuition. Jeg falder over stykket

"that which sings and contemplates in you is still dwelling within the bounds of that first moment which scattered the stars into space."

og læser det højt for de andre. Der bliver fneset lidt, da det jo er lidt psykedelisk og passer ret godt på situationen, men jeg har ret svært ved at koncentere mig og beslutter mig hurtigt for at lægge bogen væk igen og være ude blandt de andre.

Vi kommer ud på den store eng med vikingehuset, som ligger lige ud til havet og finder læ fra den temmelig stærke blæst bag nogle sten, som danner en cirkel. Jeg triller lidt rundt i græsset og mærker på min krop og på stråene og har det virkelig rart med at være ude i naturen sammen græsset, træerne, insekterne, solen og de tre dejlige mennesker som er med mig. Nu ringer S og siger at han er stået af bussen ved Moesgård Museum og vil gerne høre hvor vi er henne. Et par opkald senere kommer han glidende over græsmarken og tilslutter sig vores lille gruppe. Jeg har mødt S 3-4 gange før og kender ham ikke specielt godt, men jeg har alligevel stor tillid til ham og har ikke haft betænkeligheder med at invitere ham med. Men jeg bliver alligevel lidt nervøs da ingen af de andre har mødt ham før, og kommer til at føle mig lidt som en vært, som gerne skal have de andre knyttet sammen. Det giver mig en lille smule uro i kroppen, som måske forklarer hvorfor jeg senere kogte lidt vel meget. S sætter sig til at rulle en joint (og det er jo ofte en god måde at blive rystet sammen på) og passer den rundt kort efter, da den er færdig. Da jeg selv har været ude i et lidt for voldsomt misbrug af cannabis og er stoppet for ca. et halvt år sådan, takker jeg pænt nej. Jeg forklarer S hvorfor og snakker lidt om den virkelige verden med ham. I mellemtiden har da andre fået et flip med at putte mælkebøtteblomster ind i ørene, så de får en dejlig gul sol, som stikker ud af øregangen. Helt sikkert, tænker jeg… dejlig fjollet ting… hvis vi alle sammen gør det, så har vi ihvertfald taget første skridt mod at blive en gruppe… Trippende hippier med mælkebøtter i ørerne… S går også med på ideen og vi sidder alle sammen og griner af hinanden og af, hvor fjollet det er. Jeg lægger mærke til hvordan træerne i skovkanten danser til musikken, skyerne pulserer i takt føler det som om hele naturen byder os velkommen til sig og har det godt med at vi leger i den. Jeg udbryder at det altså er en vildt dejlig syre og at hele sceneriet er utrolig smukt. S siger at han også gerne vil tage noget syre, og jeg giver ham et mærke.
Jeg hiver Hapi-trommen frem og begynder at spille på den. Det lyder smukkere end det nogensinde har gjort før og når solens stråler spiller hen over den, bølger og pulserer den i alle regnbuens farver. Det virker som om den skifter farve alt efter, hvilken tone eller melodi, jeg spiller på den. Jeg er fuld af energi og trommer løs på den. Den er i forvejen ret nem at spille på, da alle tonerne, den kan spille, passer sammen, så man *kan* ikke ramme "forkert". Jeg dykker fuldkommen ind i den og det føles som om den er blevet en del af min bevidsthed. Jeg behøver slet ikke tænke over, hvordan jeg sætter mine fingre og i min verden er mig og trommen smeltet sammen. Min bevidsthed og mine følelser flyder direkte ud gennem tonerne, som den udsender, og lyden af trommen spiller i ligeså høj grad tilbage på mine tanker. Jeg spørger S, som også spiller musik om han har lyst til at prøve, men han er så småt på vej op med syren, og vil gerne bare ligge, nyde og mærke efter. På et tidspunkt rejser J sig op og begynder at løbe energisk rundt i græsset. Han har jo som bekendt taget MDMA og har tilsyneladende noget energi, han skal have brændt af. Han løber en runde på marken og da han kommer tilbage til vores sted, har han solen i ryggen og det er virkelig, virkelig smukt. Jeg siger til ham at han ligner en eller anden græsk helt, som han kommer tromlende med hele kroppen i svingninger og solen spillende over sig. Jeg får også lyst til at løbe, og knokler pludselig afsted, men finder meget hurtigt ud af at det ikke er så rart som det ser ud og kaster mig så fem og ruller rundt i græsset og mælkebøtterne. Jeg ser at S også har fået lyst til at løbe og spurter rundt om mig. Vi går tilbage til gruppen og vi beslutter i fællesskab at gå ud til vandet og se hvordan der ser ud.

Vi står ovenfor stranden og lader os blæse igennem. Det blæser ret voldsomt og jeg fryser lidt. Jeg ærger mig lidt over at jeg ikke har fået nok tøj med. Vi går ned i sandet og mig og S (og måske flere?) smider skoene og mærker dejlige Moder Jord omfavne vores nøgne tæer. Vi går lidt langs stranden, men det blæser som sagt ret meget, så vi begynder at gå op i skoven i stedet. Ikke så langt fra skovbrynet får jeg øje på en sænkning i skovbunden som er fuld af visne blade og stedet trækker voldsomt i mig. Jeg bliver nødt til at komme ned i sænkningen. Da jeg træder ud på bladene kan jeg mærke at det er meget blødt og at der må være et dybt, dybt lag af blade i sænkningen. Jeg lader mig falde lige så lang jeg er, forover, med ansigtet lige ned i bladende, og følelsen af det dybe, bløde lag er fantastisk. Jeg tager bladende, kaster dem op i luften og lader dem regne ned over mig, og føler mig som en natur-alfe-version af Von And, som jeg bader i bladende. Jeg får gravet mig godt ned i dem og de fire andre kommer ned til mig. S slår en kolbøtte ned i bladene og det er vildt dejligt at se de andre tumle og boltre sig. Jeg tænker at vi har fundet en af Moder Naturs hemmelige lommer, og har en klar vulva-association med stedet, men kan ikke helt håndtere at sende seksuelle associationer ud til de andre og siger derfor at vi har fundet en af "Moderens Kratre" (hvilket jeg godt kan se nu, ikke er spor bedre).
Vi ligger og er stille lidt. Pludselig begynder T at grine virkelig højt og dybfølt og tilsyneladende ud af ingenting, og det er vildt rart. Latteren runger i hele skoven, og jeg kan ikke andet end lade mig tage med og grine. Bare grine. Steel Guitar pladen er slut (måske for længst?) og vi beslutter at sætte noget nyt musik på. Jeg spørger om jeg må sætte noget på fra min MP3-afspiller, og det er de andre klare på. Mens jeg sidder og kigger kunstnerne igennem, får jeg pludselig den tanke at vi måske hellere bare skulle lytte til naturen og de lyde, som den laver for os. Jeg forklarer min tvivl for de andre og J siger at han godt forstår hvad jeg mener, men at musikken kan lægge en baggrund, som naturens lyde kan improvisere ovenpå. Jeg griner og siger: "aha, det er *det*, musik er til for", hvortil S svarer "right back at you", som henvendt til J. Lige præcis denne kommentar lukker noget mørke ind i mit trip. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt jeg forsøgte at latterliggøre det, J sagde, og at S vil gøre opmærksom på fejlen over for mig og de andre, selvom jeg egentlig bare havde villet bekræfte at jeg synes det var en sjov tanke. Jeg sætter efter kort overvejelse noget Vibrasphere på, da jeg tænker at netop det vil kunne fungere godt som underlægning for naturens improvisation.

Vi går videre i skoven, som stadig er utrolig smuk, grøn og levende, men nu har jeg fanget mig selv i et tankespind, som langsomt slynger mig ind i en mild paranoia. Jeg bliver bange for at S overvåger mig, fordi han ved at mit ego er for stort og det kan ødelægge oplevelsen for de andre. Mit ego *er* meget stort og det er noget, jeg arbejder med hele tiden, men jeg havde håbet at spørgsmålet ikke havde behøvet komme op indeni mig i løbet af dette trip. Men sådan skulle det ikke gå. Det blev aldrig rigtig til et bad trip, da jeg tror MDMA-en holdt mig oven vande og lod mig tage tingene med ro og uden panik, men jeg kommer nu ind i en periode af trippet, hvor jeg ikke rigtig er til stede. T begynder nu at kramme træerne og det synes jeg egentlig er en meget fed ide, og jeg krammer også nogle stykker men jeg kan ikke helt leve mig ind i det, da min paranoia ligger i baghovedet og holder en stor del af min bevidsthed beskæftiget. Nu spørger T mig, hvordan jeg har det, og jeg kan kun svare "twisted", fordi jeg jo egentlig ikke har det så godt, men ikke har lyst til at tale om det, da jeg syntes det er lidt pinligt og godt ved, et eller andet sted, at det er syren, som prøver at bilde mig noget ind.

Det er nu ca. 4 timer siden vi har taget første dosis MDMA og vi beslutter os for at tage noget mere. Solen er forsvundet fra de fleste steder i skoven, men det lykkes os at finde et dejligt sted på en skråning tæt på vandet hvor der ikke er nogen vind og hvor solen stadig skinner. Jeg begynder at skille krystallerne ad og arbejdet giver mig en lille pause fra mine usunde tankespor. Da jeg ikke er helt ved mine fulde fem, hjælper alle lidt til med at få det fordelt og det lykkes os at få styr på ca. 60 mg til mig, J, C og T og ca. 120mg til S, som ikke har taget noget MDMA endnu.
Nu spørger T mig igen, hvordan jeg har det og jeg svarer igen "twisted", hvorefter hun siger "lige nu?"… jeg svarer ikke, da jeg slet ikke kan sætte ord på, hvordan jeg har det og ikke har lyst til at begynde at tale om min paranoia, slet ikke med alle de andre 4 på én gang. Jeg holder øjenkontakt med T meget længe og jeg fornemmer tydeligt at hun fornemmer at der er noget galt. Hun siger at hun bare gerne vil høre hvordan jeg har det, og siger, for ligesom selv at starte med at lukke op, at hun er vildt liderlig. Vi griner alle sammen, men jeg kan ikke helt forholde mig til det. Jeg kan ikke sætte ord på, hvordan jeg har det. Jeg siger at hun og J da ikke skal holde sig tilbage hvis de har noget de skal ud med, men J er ikke med på ideen med at bolle i skoven på det givne tidspunkt :)
Vi beslutter os for at vi, lige så langsomt, vil begynde at gå tilbage mod byen. Jeg går for mig selv og prøver at rede min mentale fuglerede ud for mig selv. Jeg ved godt at jeg bare skal give slip på min tanke, men jeg kan ikke. Mens vi går, kommer T ofte hen til mig og prøver at tale med mig men jeg kan ikke rigtig få noget ud. Vi stopper alle en del gange, slår rundkreds og holder om hinanden for at skabe nogle kærlige energifelter. Jeg synes godt om ideen men er stadig ikke helt til stede. På et tidspunkt beslutter jeg mig for at gå lidt væk for mig selv, fordi jeg ikke kan give ordentligt slip mens de andre er omkring mig. Jeg siger til de andre at jeg har brug for at gå ud i skoven, og begynder at gå op ad en meget smuk lille skråning med spredte træer på. Jeg går måske 100m og vender mig så om for at se om jeg kan se de andre. C og S er på vej lige i halen på mig og jeg venter på dem. Da de kommer frem siger de at de bare fulgte efter mig helt impulsivt. Jeg indser at jeg er nødt til at løse mit problem indenfor gruppens rammer og følger med dem tilbage til der hvor vi skiltes. T og J er der stadig og da vi begynder at gå, begynder T at tale om, hvor vigtigt det er at *give*. Jeg får dårlig samvittighed fordi jeg godt kan se at jeg tager en masse energi ved den måde jeg kokser rundt inden i mig selv. Men jeg kan mærke at jeg føler mig fremmedgjort fra gruppen og jeg beslutter mig for at prøve at give til noget andet.

Jeg går lidt væk fra stien, lægger håndfladerne mod et træ og koncentrerer mig om at sende min energi ind i det. Jeg ser en spiral for mig, men mørk spiral, som roterer indad og nedad, og koncentrerer mig om at få den til at rotere opad og udad, og nu bliver den lysere og jeg kan mærke lyset komme ud af mine hænder. Jeg kigger op mod kronen på træet og ser hvordan træet sitrer og vokser højere op mod himlen. Jeg bliver vildt glad og da T spørger hvad jeg laver, siger jeg at jeg hjælper træet med at vokse. Nu går jeg tilbage til gruppen. Jeg indser hvor rart det er at give og beslutter mig for at bruge resten af turen på at prøve at give så meget til fællesskabet som jeg kan. Jeg ærger mig lidt over at jeg har spildt så meget tid på at bekymre mig om mit ego, men det lykkes mig lige så stille at deltage i at flytte noget energi rundt i gruppen, i stedet for at lukke mig inde i mig selv. Vi går videre og jeg taler lidt med C og han forklarer mig at hvis jeg gerne vil snakke om det, skal jeg bare lukke op og sige det som falder mig ind først. Det prøver jeg, og det lykkes at få forklaret lidt af, hvad der havde været galt indeni mig. Senere går vi alle sammen ind under en tung gren, som danner en slags halvtag ud over stien. T foreslår at vi efterlader en boble af energi, som den næste, som går forbi kan samle op og glæde sig over. Vi tager hinanden i hånden og slår en kreds om stien og sender en masse dejlige vibrationer ind i midten.

Senere kommer vi til nogle toiletter, og J og S går ind for at fylde vores flasker op med vand. Imens står C (som er et af de mennesker, jeg kender allerbedst og som også kender mig virkelig godt) og taler om den kosmiske energi som kommer ned fra himmelen. Jeg ser en stråle af lys komme ned fra himmelen og omslutte min krop. C har også en omkring sig og jeg træder hen til ham og omfavner ham, så vores stråler bliver til én. Vi står sammen i en lysende søjle, som strømmer ud af himmelen og fortæller hinanden hvor glade vi er for at kende hinanden. T kommer hen til os og vi lukker hende ind og krammer og kysser alle sammen hinanden. S og J kommer tilbage og vi går videre. Kort efter kommer vi til en bro, som vi skal krydse. S og jeg går i stå på midten for at lytte til bækkens rislen, og det lyder virkelig smukt. S udbryder at broen ånder og gynger op og ned, og jeg glider med det samme ind i samme verden. Broen svinger op og ned med vores åndedræt og hvis vi ånder dybt og synkront kan vi få den til at svinge flere meter op og ned. Der flyver røde og violette gnister omkring den mens den svinger og jeg føler at jeg er kommet ind i en eventyrverden. Nu kommer vi til en campingplads, og S, som er mere kendt i området end os andre, siger at vi er meget langt fra byen. Så vi beslutter os for at prøve at finde en bus. Vi finder ret hurtigt 6-erens stoppested. I stoppestedet sidder der tre ret unge knægte og ryger vandpibe. Ret surrealistisk, for klokken er ca. 23:10. Vi finder ud af at den næste bus går 23:22, så den passer… nærmest som sendt fra himmelen. Drengene lurer at vi er fucked, så de prøver at bilde os ind at den lige har været der, men der er vist ikke rigtig nogen af os som bider på.

2322: Bussen kommer til tiden og vi hopper på. Vi skifter til en 8-er, som holder og venter på os på Tangkrogen, og den kører ti minutter efter vi kommer.

2400: Vi kommer hjem til min lejlighed, tænder nogle stearinlys, laver en sidste energicirkel og der bliver røget en joint. Virkningen af både syren og MDMA-en er væk for mig og jeg kan pludselig mærke trætheden overmande mig. Jeg er fuldkommen færdig. Jeg er helt brugt op, og lægger mig til at sove med det samme. S, som tog syren senere end mig, har stadig lidt trip tilbage i sig og sætter sig ind i et andet rum for at lytte til noget musik. Jeg falder i søvn.

KONKLUSION
Jeg har stadig ikke fordøjet turen helt, da det skete for to dage siden, men foreløbig er jeg kommet frem til at jeg havde brug for at lære (og repetere) nogle forskellige ting: Jeg skal huske at lytte til både negative og positive input fra andre, men ikke bide mig fast i hverken det ene eller det andet. Tag det ind, forstå det, tag ved lære, og giv så slip. 1. Konstatér og 2. Navigér, som en af mine lærere i livet engang forklarede det. Og så er jeg blevet mindet om værdien af at give. At det er umuligt at give af sig selv, når man cirkler rundt og prøver at knække en kode indenfor egoets område, og hvor nemt det er, når man giver slip og bare giver uden at overveje hvordan og hvorfor.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 maj 2011 14:42 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 sep 2010 10:07
Indlæg: 27
Geografisk sted: Det sted som jeg engang var..
Fed historie, dybt og klar at følge !


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 maj 2011 17:38 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Ja virkelig fedt fortalt, du kommer ind på nogle personlige områder uden at det bliver personligt, ligesom en god rapport gerne må være :) Føler nærmest at jeg er en lille del af den, da jeg også var til Marijuana march :lol:

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 maj 2011 18:39 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 aug 2010 20:45
Indlæg: 44
Geografisk sted: Et sted mellem den anden og tredje Bardo
Hej fed rapport.

Fedt at se at du afspænder kroppen med Yoga, har selv dyrket Asthanga Yoga i 2 år efter 2 år med Hatha Yoga ligesom dig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 maj 2011 18:58 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 apr 2008 07:29
Indlæg: 842
Geografisk sted: NørrebronX
Rigtig fed rapport.

Du er rigtig god til at beskrive hvordan LSD påvirker ens tankegang.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jun 2011 18:29 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 sep 2009 14:02
Indlæg: 938
Det er den bedste triprapport jeg nogensinde har læst-
Er du gal hvor er du dygtig til at beskrive trippet. Føler næsten jeg har prøvet LSD efter, jeg har din rapport.

_________________
there is someone in my head and it's not me


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 jun 2011 00:06 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 dec 2009 19:50
Indlæg: 165
Rigtig god rapport!

Thumbs up! 8)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 jun 2011 15:35 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Hej folkens

Jeg er glad for at I kan lide min rapport :)
I løbet af den måned der er gået siden trippet, har jeg brugt ret mange kræfter på at prøve at integrere det, jeg lærte under trippet, i min hverdag. For mig er det nok den største udfordring ved at tage et trip.... altså at få de gode ting, som jeg fik med mig derfra, til at vare ved. Jeg prøver at huske at vende tilbage til nu hver gang, jeg er løbet ud af en eller anden tråd; bare opleve glæden ved at være til, nu og her, og så give den glæde videre til dem som er omkring mig. Og hvor skal der egentlig lidt til at få nu-heden til at sprede sig som ringe i vandet. Livet er en fantastisk gave.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jun 2011 19:48 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 mar 2007 20:14
Indlæg: 53
Lidt sent svar, men jeg synes, din rapport fortjente et svar.

Du har virkelig ordet i din magt og specielt afsnittet om dit mindfuck er simpelthen spot on. Hvor kan jeg bare genkende dine tankegange.

Det er også noget af en opgave, at trippe på syre med en flok venner, der tager MDMA - jeg har i hvert fald lært, at det fungerer bedst for mig kun at være 2, når jeg skal tage psykedelia. Så har man hinanden at støtte sig lidt op af og får stadigvæk den fornødne 'opmærksomhed'. En gruppe bliver ofte for uoverskuelig og kaotisk til at jeg kan nyde trippet - måske det kræver lidt mere erfaring.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team