Det har intet at gøre med om det virker "intuitivt appelerende" at bryde sammen. For de fleste forholder det sig præcis modsat. Nogle prøver at opretholde en vis form for kontrol, for eksempel gennem distant intellektualisering. Du kan jo se hvordan du selv og andre har reageret i den her tråd.
Jeg tror du misforstår mig. Da jeg sagde at koncepterne om sammenbrud og gennembrud var intuitivt appellerende, så mente jeg ikke at det skulle være appellerende for personen i et svært trip at se sin oplevelse som hhv. sammenbrud og gennembrud. Jeg mente derimod at det, på trods af at vi godt kan finde ting som vi synes ligner et sammenbrud eller gennembrud, er utrolig besværligt at vurdere om udtryk som disse reflekterer egentlige kausale mekanismer, og derfor er de besværlige at bruge i en teori der påstår at kunne beskrive og forklare menneskelige reaktioner.
Det jeg prøver at give udtryk for er sådan set en vis mængde skepsis overfor
nogle af vores hverdagspsykologiske koncepter. Psykologiske koncepter som "opmærksomhed", "hukommelse" osv. er hverdagspsykologiske koncepter som er utroligt intuitivt appellerende pga. af deres massive tilstedeværelse både blandt mennesker og dyr, og dermed er jeg ikke skeptisk over for dem. Men med mere eksotiske koncepter som sammenbrud og gennembrud bliver jeg lidt skeptisk fordi det i højere grad er sandsynligt at de bliver trumfet af bedre, mere præcise, måder at snakke om verden på. Fx kunne vi forestille os at sammenbrud og gennembrud bliver erstattet med "traumer" fordi det simpelthen er et koncept der 1) er en bedre model af det den forsøger at beskrive og 2) har større forklaringskraft.
(EDIT:)
Med andre ord: hvad er det der skal få mig til at vælge "sammenbrud" og "gennembrud" i stedet for "traume" eller "coping breakdown"? Hvorfor skal de være de priviligerede koncepter?
Man kan ikke vide noget med sikkerhed, verden er i konstant bevægelse. Der findes ikke sikker grund, uanset hvor mange teorier man har i baghånden.
Men noget er mere sikker grund end anden (hvilket du også selv kalder "den mest solide viden" nedenfor).
EDIT2:
Et eksempel på et tvivlsomt koncept. Omkring 1900 var den gængse psykiatriske/psykologiske norm at forklare en lang række af kvinders sygdomme (depression, manglende sex- og madlyst, irritation, søvnløshed) med udtryk som "nervøse forstyrrelser" og "hysteri". På trods af at vi godt kan diske op med en række eksempler af hvad vi mener "hysteri" vil sige, så har vi altså bare fundet på bedre koncepter som fx depression, panikanfald, og diverse medinciske diagnoser.