Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jul 2025 11:08

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15 okt 2012 14:14 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2008 23:39
Indlæg: 224
Hej Psy
Så har jeg endelig prøvet LSD, efter 4 års planlægning, og nu vil jeg gerne dele min mening med jer og høre jeres også.

Faktisk har jeg prøvet det to gange - første gang i uge 39 og anden gang her i weekenden (uge 41) - jeg burde nok have ventet længere tid, men nu er der ikke mere tilbage, så næste gang er ikke lige foreløbigt.

Første gang var lidt for spontant. Jeg skulle have besøg af en efterskole-kammerat, der også skulle medbringe mærkerne. Han blev desværre forhindret, så han sendte dem med posten.
Jeg havde egentlig besluttet, at det ikke skulle ske uden ham, da han er en erfaren herre med godt styr på det... Men så stod jeg pludselig med mærkerne i hånden... Jeg ringede til en anden kammerat (vi kalder ham A) og spurgte, om han var klar. Det var han, og 20 minutter efter var han hjemme ved mig. Vi drak 2-3 øl for ikke at være for nervøs, så tog vi et mærke hver og puttede under tungen i 10 min. derefter tyggede vi og slugte det.

Efter 1-1,5 time begyndte det at krible, og jeg blev mægtig godt humør.
Jeg havde også besøg af en tredje kammerat og hans kæreste. Jeg fornemmede, de var uvenner over et eller andet - jeg ville gerne have dem til at lade være, men jeg kunne simpelthen ikke formulere det i mit hoved, så mig og A gik en tur over i en park i øsende regnvejr.

Det var ret mørkt, og det var mega sjovt at gå på græs, for det føltes som at gå på en hoppeborg eller sådan noget. Jeg kunne ikke rigtig vurdere om det egentlig var græs eller mudder, jeg gik på.
Vi gik op på toppen af en høj bakke og kiggede på fuldmånen. Skyerne var tynde den aften og bevægede sig hurtigt over himlen, og LSD'en fik det til at se for fedt ud - skyerne flød ind i hinanden, smeltede sammen og blev til mønstre og figurer, der var bange for månen.
Vi hørte musik på min iPhone og sangen skiftede til Power Mix med DJ Tiesto. Ud af min øjenkrog kunne jeg se lysglimt, der passede til musikken - det gik op for mig at denne bakke, ville være perfekt til et intimt rave-party, og jeg legede med tanken og så billederne i mit hoved, mens vi begyndte at hoppe rundt i regnvejret, hvor efter vi tog hjem igen.

Da vi kom tilbage var der gået 2-2,5 time siden vi indtog det, og vi ville gerne have mere knald, så vi tog et mærke mere.
Den tredje kammerat og hans kæreste tog hjem her omkring, så vi kun var mig og A... og så kom der mere knald på - meget mere knald på:

Alt bevægede sig - mit tapet blev helt psykedelisk, skyggerne var blevet dynamiske, hjørnerne af rummet sejlede og musikken var fucking amazing.
En tanke, der skulle gå igen og igen resten af aftenen, kom til mig: "Alt er flygtigt"... Hver gang jeg ville fortælle A om en af mine fantastiske tanker eller idéer, eller bare hvordan jeg havde det, var det forsvundet inden jeg nåede at formulere det. På samme måde var hvert eneste hjørne i rummet, hver eneste skygge og hver eneste hallucination jeg så på mit tapet, meget flygtig.
Jeg ville have mit tøj af, da jeg følte det var i vejen. Jeg havde min arm i slynge den uge, så det var noget af en kamp - som om jeg ikke længere vidste, hvordan en skjorte fungerede. Med lidt hjælp fra A, lykkedes det dog til sidst.

Så begyndte jeg at få det smådårligt. Jeg sad i min sofa og lyttede til noget fedt 70'er rock, mens jeg kiggede rundt i min levende lejlighed, da jeg begyndte at miste kontrollen.
Jeg er vant til at være ham med styr på tingene, og det er ligesom den rolle jeg har fået i min omgangskreds - men nu havde jeg ikke længere styr på tingene, intet var som det plejer.
Jeg kunne stadig godt finde ud af at sige til mig selv, at jeg var på LSD, og jeg måtte tá imod, hvad det ville bringe - jeg vidste, at så længe jeg ikke sprang ud af vinduet, var LSD da i det mindste ikke dødeligt – men det var ikke nok.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvem fanden jeg skulle ringe til, hvis det skulle gå galt...
Det var som om min krop ville af med virkningen, så jeg gik ud og brækkede lidt slim op, men virkningen blev der naturligvis.

A var begyndt at kede sig og spurgte, om vi ikke skulle gå en tur.
Det tog 3 forsøg at få tøj på igen, men til sidst lykkedes det og vi kom udenfor. Udenfor var alting meget bedre, jeg fik det hurtigt bedre.
Vi begyndte at gå hjem til A for at hente hans røg. Jeg var ufattelig nervøs for at rende i problemer, for jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle kunne snakke mig ud af noget som helst - og jeg var da slet ikke i stand til at slås.
En gut er på vej over vejen, og lige da jeg har afsluttet den tanke, stopper han op og går ind på vores fortov igen... "Fuck" tænkte jeg bare, men det viste sig, bare at være en vanvittigt stiv polak, der ville låne en lighter.
Jeg havde en følelse af, jeg ventede på noget eller ledte efter noget eller nogen, men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad det var... Jeg nåede frem til, at det jeg i bund og grund manglede, var én jeg følte mig tryg ved i tilfælde af noget skulle gå galt, og det måtte rigtig gerne være en pige – jeg havde ellers regnet med, at når jeg vidste hvad jeg søgte, var det nemmere at håndtere, men tanken forsvandt aldrig.

Da vi kom tilbage til lejligheden igen, var jeg slet ikke så påvirket længere, men jeg var stadig bange for at få det, som før vi tog af sted, så jeg gav mig til at spille GTA IV på Xbox, hvilket var vildt lækkert.
Så røg vi nogle joints og det var så det trip.

Jeg vil ikke kalde det badtrip overhovedet, men jeg vil heller ikke sige det var et godt trip, fordi jeg ikke rigtig kunne håndtere den manglende kontrol, hvilket jeg havde regnet med at kunne.
Dagen efter snakkede mig og A om, at vi begge to havde følt vi ledte efter et eller andet. Problemet har nok været, at vi ikke havde snakket om, hvad vi ville med trippet - men det havde jo også været svært, når vi ikke vidste hvad vi kunne forvente.

Hvordan beslutter I, hvad jeres trip skal bruges til, og hvordan når I så målet?
"Alt er flygtigt" blev ved med at køre på repeat i mit hoved, og "ordsproget" gav vanvittig god mening og føltes nærmest som en åbenbaring. Har I prøvet lignende og hvad var det?


Anden gang var ikke helt så spontant, men heller ikke 100 % gennemtænkt - til gengæld startede vi om eftermiddagen, for at få noget af dagslyset med.
En anden kammerat ville også gerne prøve LSD, og jeg havde 2 mærker tilbage, så han købte det ene. 1-2 timer efter indtagelse oplevede jeg igen kriblen og vældig godt humør. En time efter havde det ikke ændret sig voldsomst - ingen hallucinationer eller noget, men musikken lød rigtig lækkert. Så vi gav os til at ryge hash, og havde en fantastisk dag.

Der er ikke vanvittigt meget at fortælle om anden gang, for der skete ikke noget vildt - det var bare en dag som så mange andre, men med højere humør og dybere tanker.

Tror I anden gang var federe pga. den lavere dosis eller fordi jeg vidste, hvad jeg kunne forvente?
Og burde anden gang egentlig ikke have været vildere, selvom det kun var et enkelt mærke? Måske havde jeg stadig tolerance fra sidste trip?
Efterfølgende er jeg selvfølgelig blevet spurgt, hvordan det var. Jeg synes det er meget sammenligneligt med svampe, og man griner meget - ikke som når man ryger og får grineflip over noget mere eller mindre konkret. På LSD er man bare generelt i godt humør og har derfor lettere ved at grine. Hvad siger I?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 okt 2012 12:54 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 sep 2006 21:46
Indlæg: 2857
Citat:
Hvordan beslutter I, hvad jeres trip skal bruges til, og hvordan når I så målet?


- Jeg tager oftest LSD når det er til musikarrangement (TWANCE), eller når det er sammen med gode venner og vi bare skal chille rundt. Så kan man gå ture, nyde vejret/naturen lol, udforske shit, komme hjem og tegne, lave te, alt muligt. Høre noget fed musik man ikke har hørt før (gerne noget fra Gourmet-tråden her). Jeg har sjældent et formål med at tage LSD, andet end at det skal være med venner eller til musik (TWANCE). Det er bare til for ekstra hygge, have det ekstra fedt, for mit vedkommende.
Det ekstra mindspace og 'hurtigprocessering' der sker i min hjerne while on acid er derimod bare en bonus, der kommer, og det er der jeg kunne begynde at tænke over, at der er et formål med trippet (og verden og livet osv osv). Man har lidt ekstra overblik og kan reflektere over ting fra flere vinkler o.lign., og det er faktisk ret sjovt hvad man kan komme frem til.
Men normalt lægger jeg ikke mere i LSD end jeg får, hvorimod svampe for mig er langt mere psykedelisk.
Nogen oplever selvfølgelig LSD som det mest psykedeliske, men jeg har endnu ikke oplevet at det var lige så psykedelisk som svampe..


Citat:
Tror I anden gang var federe pga. den lavere dosis eller fordi jeg vidste, hvad jeg kunne forvente?

Du nævner ikke hvor lang tid der gik imellem de to ture, men jeg ville sige ja til begge dine spørgsmål, lav dose og du havde en idé om hvad du gik ind til. Samt formentlig tolerance.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 okt 2012 13:40 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2008 23:39
Indlæg: 224

- Jeg tager oftest LSD når det er til musikarrangement (TWANCE), eller når det er sammen med gode venner og vi bare skal chille rundt. Så kan man gå ture, nyde vejret/naturen lol, udforske shit, komme hjem og tegne, lave te, alt muligt. Høre noget fed musik man ikke har hørt før (gerne noget fra Gourmet-tråden her). Jeg har sjældent et formål med at tage LSD, andet end at det skal være med venner eller til musik (TWANCE). Det er bare til for ekstra hygge, have det ekstra fedt, for mit vedkommende.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor det ville være fedt til et musikarrangement, for musikken giver bare bedre mening. Men jeg tror også det kræver, man har ret godt styr på sine mærker, for jeg ville nødig have nedtur sådan et sted.

Citat:
Det ekstra mindspace og 'hurtigprocessering' der sker i min hjerne while on acid er derimod bare en bonus, der kommer, og det er der jeg kunne begynde at tænke over, at der er et formål med trippet (og verden og livet osv osv). Man har lidt ekstra overblik og kan reflektere over ting fra flere vinkler o.lign., og det er faktisk ret sjovt hvad man kan komme frem til.

Jeg prøvede meget ihærdigt at reflektere, især over The End med The Doors, men tankerne fløj ind og ud inden jeg overhovedet kunne nå det.
Jeg havde lidt håbet jeg fik en åbenbaring af en art, men det nærmeste jeg kom var "Alt er flygtigt", som gav tæt på ingen mening dagen efter :P

Citat:
Men normalt lægger jeg ikke mere i LSD end jeg får, hvorimod svampe for mig er langt mere psykedelisk.
Nogen oplever selvfølgelig LSD som det mest psykedeliske, men jeg har endnu ikke oplevet at det var lige så psykedelisk som svampe..

Jeg har ikke prøvet nogen voldsom dosis svampe (kun omkring 1-4g tørret cubensis), og jeg synes måske det har været mere bevidsthedsudvidende end LSD - her kunne jeg reflektere grundigt og forstå naturen.
Men i forhold til hallucinationer er LSD kongen.

Citat:
Du nævner ikke hvor lang tid der gik imellem de to ture, men jeg ville sige ja til begge dine spørgsmål, lav dose og du havde en idé om hvad du gik ind til. Samt formentlig tolerance.

Jo det nævnte jeg faktisk; uge 39 og uge 41. Så det var jo ikke fordi, der gik vanvittigt lang tid i mellem - men jeg fandt det i hvert fald langt mere behageligt anden gang.


Og så mange tak for dit svar :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 okt 2012 13:44 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 okt 2002 01:01
Indlæg: 688
Tillykke med dine første LSD trip, du vil sikkert kunne huske dem resten af dit liv, de næste kan godt blive lidt blurry med årende. Men det er min erfaring -hvor meget du så vil ligge i det:-)- at folk ikke glemmer deres første syre trip.
Jeg tog gerne LSD når jeg havde nogle og ofte med en god ven og en rygsæk med et par øl og vand. Og så ellers gå rundt i byen helst efter det var blevet mørkt. Det er næsten som at være i en anden by, da jeg ligger mærke til andre ting i arkitekturen og omgivelserne. Hvis byen bliv for meget tog vi forbi Søndermarken og Frederiksberg have og gik rundt der inde i et par timer, uden det virkede som om vi har de samme steder flere gange (ikke lige fysisk muligt så store er haverne ikke). Vi plejede at ende vores trip ude på Staden evt. med en pind og noget kaffe med lidt sprut i.
Men jeg har ikke set LSD trips i årevis, sandsynligvis fordi jeg ikke længere kommer i de kredse hvor de florerer. Lidt en skam da der er noget ædelt ved et godt udført syretrip. Virkeligt et stof af dette århundred.
Det var faktisk Grof's bøger, med deres "sessions" mere end noget andet der fik mig interesseret i dissideret psykedelika.

Ps. Hvis du kan finde roen til det så kan du komme langt ind, hvis du finder en behagelig stilling evt. i en stol eller sofa og så bruger musik i høretelefoner elle højtaler. Det er dog ikke helt ufarligt da det giver dig mulighed for at møblere om dybt inde i dig selv og du kan aldrig være sikke på du kan lide den nye indretning.


Senest rettet af bindegal 17 okt 2012 19:13, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 okt 2012 17:26 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 jan 2008 23:39
Indlæg: 224
Tillykke med dine første LSD trip, du vil sikkert kunne huske dem resten af dit liv, de næste kan godt blive lidt blurry med årende. Men det er min erfaring -hvor meget du så vil ligge i der:-)- at folk ikke glemmer deres første syre trip.

Jo tak. Jeg har ikke glemt min første gang af noget andet på nær hash, så tror nok jeg skal huske det :D

Citat:
Jeg tog gerne LSD når jeg havde nogle og ofte med en god ven og en rygsæk med et par øl og vand. Og så ellers gå rundt i byen helst efter det var blevet mørkt. Det er næsten som at være i en anden by, da jeg ligger mærke til andre ting i arkitekturen og omgivelserne. Hvis byen bliv for meget tog vi forbi Søndermarken og Frederiksberg have og gik rundt der inde i et par timer, uden det virkede som om vi har de samme steder flere gange (ikke lige fysisk muligt så store er haverne ikke). Vi plejede at ende vores trip ude på Staden evt. med en pind og noget kaffe med lidt sprut i.

Jamen tror også, mit næste trip bliver noget alla det.
Vi gik jo os lidt rundt i byen da vi tog det - det var meget rart at tingene så nogenlunde ud som det plejede i modsætning til min lejlighed. Men ja, jeg lagde også pludselig mærke til, hvor smukke alle de gamle lejligheder er udefra.
Men jeg har lidt det problem, at jeg som udgangspunkt tror, folk vil mig det værste. Det blev forstærket meget af syren, så når jeg kunne se fremmede var jeg nervøs, men når vi var alene på gaden, var det fucking lækkert.
Jeg ville mega gerne prøve at gå rundt på staden på LSD, for der gør folk mig ikke nervøse på samme måde, og det er jo et fantastisk sted at være.

Citat:
Men jeg har ikke set LSD trips i årevis, sandsynligvis fordi jeg ikke længere kommer i de kredse hvor de florerer. Lidt en skam da der er noget ædelt ved et godt udført syretrip. Virkeligt et stof af dette århundred.

Det er jeg da egentlig frygtelig ked af at høre, for ja, det er sgu en kategori for sig selv. Men min erfaring har vist mig, at den der søger skal finde ;)

Citat:
Det var faktisk Grof's bøger, med deres "sessions" mere end noget andet der fik mig interesseret i dissideret psykedelika.

Jeg har ikke læst dem... Skulle jeg en dag få lyst til at læse en bog, prøver jeg at finde dem :D

Citat:
Ps. Hvis du kan finde roen til det så kan du komme langt ind, hvis du finder en behagelig stilling evt. i en stol eller sofa og så bruger musik i høretelefoner elle højtaler. Det er dog ikke helt ufarligt da det giver dig mulighed for at møblere om dybt inde i dig selv og du kan aldrig være sikke på du kan lide den nye indretning.

Jeg ville gerne prøve det, og jeg tror såmænd også godt jeg kunne håndtere det, hvis jeg enten havde en tripsitter eller jeg stadig følte jeg havde kontrollen til at "snap-outta' it".
Men det er ikke noget jeg vil sigte efter lige foreløbigt. Jeg skal lige have styr på mit nedsatte selvværd og hashmisbrug, der sikkert går hånd i hånd.

Ps. - bare fordi du sendte mig én. Du skriver formulere dig rigtig pænt ;)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team