Jeg synes nu der er en forskel på roids og psychs, i og med roids er en del mere ødelæggende rent fysisk, og udover det, så bliver mentaliteten blandt unge jo, at de ser op til de store gutter og så kører der ligesom en ond cirkel.
Jeg kender ikke særligt mange, som ser op til gutter som tager mega meget narko (måske er Hunter S. dog et lille forbillede for de mange hehe), men hvis de gør, så føler jeg at det er lidt mere velovervejet og uskyldigt, såsom at finde Alexander Shulgin og Hofmann spændende.
Altså, der er mange herinde der synes lige de to i hvert fald, er nogle af de personer som betyder mest for dem, inden for den psykedeliske kultur, men det betyder jo ikke, at de fylder sig med LSD og andre psychs i store mængder, hvilket jeg synes folk der ser op til bb'ers der roider er mere tilbøjelige til at gøre.
Men jeg har også altid ment, at narko blot er katalysatorer for hvad man kunne have opnået ædru. Og jeg faktisk lidt enig med Pete mht. at juice den: træner man hårdt og er dedikeret i flere år, så synes jeg det er 'okay' at juice, fordi man forhåbentlig har nået sit natty limit mere eller mindre, og at man på den måde har 'fortjent' det.
Har man mediteret i flere år og er blevet god til det eller what ever (dyrker ikke meditation), og man føler, at man ikke rigtig kan kommer videre, så ville psychs måske være en udmærket katalysator, til lige at komme det skridt ekstra og gøre noget ekstra fedt for sig selv.
Det jeg ligesom ser som et problem, er en helt forkert udvikling af mentalitet blandt unge der træner; jeg er på nogle forskellige træningsfora, og et af dem er 4chans /fit/. Der har jeg set en stor stigning i:
snakke om juice
hvor kan man købe juice
man kan nå sine mål langt hurtigere end hvis man ikke juicede
en større acceptering af at tage roids
- Og så ser man et billede af trådstarter der gerne vil tage roids, og selv mener han har trænet seriøst i 6-12 måneder og ikke gider vente længere:

så er det seriøst nogle, der virkelig ligner, at de aldrig har løftet en vægt.
Og det er i den forstand, at jeg synes roids er både pinligt og forvrængende for den generelle mentalitet blandt unge der er nye til træning.
Jeg har selv overvejet at tage roids, men jeg har kun trænet seriøst sammenlagt tre år cirka, så skulle jeg gøre det, ville det først være om mindst fire år. Men jeg kommer nok aldrig til det.
Det er ikke så meget det med, at man hopper over hvor gærdet er lavest. Det er mere det med, at det er en del mere skadeligt (end psychs, som vi sammenligner med), og det med, at man ikke har den nødvendige indstilling til at tage sin træning seriøs.
Hvor svært kan det være?