Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 05 maj 2025 13:03

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 dec 2012 06:04 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 30 nov 2009 01:14
Indlæg: 186
Hey Psy

Efter at have læst utallige tråde om mistanke om evt. hashpsykoser, tror jeg det er på tide at få slået fast, hvad der egentlig forståes ved en psykose. En psykose kan opstå pludseligt eller komme gradvist, symptomerne varierer ofte fra person til person, og nogle af de hyppigst sete symptomer er hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, humørændringer og manglende sygdomsindsigt (man ved ikke selv der er noget galt med én). Selvom symptomerne varierer fra individ til individ, har de dog den påvirkning tilfælles at de skaber et forvrænget billede af virkeligheden, og derved en manglende evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Af hvad jeg har kunnet finde frem til har mange de tråde der er kommet i tidens løb, ikke hørt under kriterierne for hvad der betegnes som en psykose, men det betyder selvfølgelig ikke at der ikke er noget galt. Grunden til at jeg gerne vil fastlå det, er at jeg selv har været samme tur igennem. Havde for godt et halvt år siden en forfærdelig oplevelse med cannabis, som også medførte det jeg første troede var starten på en psykose. Hvad jeg oplevede, og som de fleste der starter disse tråde, også selv nævner, er uvirkelighedsfølelsen og at lyde og ting man ser og hører ikke er virkelig, såsom en hund der gøer, eller en edderkop der kommer kravlende langs væggen. Man bliver grebet af panik og kan ikke fokusere på andet, end at der er noget helt galt, man kan bare ikke komme frem til hvad det er. Man føler man er ved at blive sindsyg, og er bange for at det aldrig bliver det samme igen. Til at Jer der kan nikke genkendende til det her, kan jeg fortælle Jer, at det højst sandsynligt er en psykisk lidelse der er blevet udløst, men det er hverken skizofreni eller en hashpsykose der er tale. Derimod er der i de fleste tilfælde tale om angst. Følelsen af at verden går under, og at du går rundt i en osteklokke med konstant uro i kroppen og frygt for at du er blevet sindsyg.

I følge studier, som jeg desværre ikke kan huske hvor jeg fandt, har det vist sig, at folk der er arveligt disponeret for at være i risikogruppen for at udvikle angst, kan fremprovokere det i en tidligere alder end det først var ventet, ved brug af cannabis, som kan fremprovokere angsten. Dette sker ved nogle forstyrrelser der opstår i hjernen , som medfører ubalance i serotonin koncentration, som medfører angst og depression i de fleste tilfælde.

Dette skete i mit tilfælde, og efter 2-3 uger uden bedring, og på randen til at gøre en ende på det hele, opsøgte jeg min læge og blev udskrevet antidepressiva. Efter en 3-4 ugers tid i behandling, forsvandt symptomerne langt om længe og jeg var ude at mit helvede! Er stadig på medicin den dag idag mod angsten, men det gør mig intet, så længe jeg har det godt og er tilbage til virkeligheden. Til alle Jer derude, der står i suppedasen, kan jeg kun min fulde medfølelse og forståelse, og håber I vil tage denne her tråd til Jer, og hurtigst muligt kontakte en læge og få problemet løst - nu før nu bedre!

Husk forresten at disse symptomer (angst), også kan opstå ved brug af andre "psychedeliske" stoffer, såsom svampe og i nogle tilfælde af MDMA.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 dec 2012 06:41 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 jun 2010 17:13
Indlæg: 2690
Geografisk sted: over stok og sten
Godt at høre du har fået det bedre, jeg citere lige mig selv fra en anden tråd.

Citat:
jeg har ca været røgfri i 50 dages tid nu (eller mere - har ikke helt holdt styr på det) - da jeg må erkende at cannabisen har fremprovokeret så meget angst i mig at jeg er det man nu kan kalde invalid pga den, har fået en masse hjælp (uden medicin) og er ved at få det bedre så småt, kan lige så langsomt begynde på daligdagens ræs igen, men ting som arbejde, skole, eller andet i den dur vil pt være fuldkommen umuligt for mig, har overvejet at tage mit eget liv mange gange i de dage jeg havde det værst pga kvæningsfornemmelser os.v der til sidst blev for meget, blev desperat - har mistet min bedste ven også inde for den her tid som jeg 100 aldrig får tilbage igen, en masse lort er sket og det her er mit livs hårdeste tid.

jeg har røget meget få gange de sidste 50 dage (2-3 gange i meget små doser) - men har vær gang fået det dårligt af det mere eller mindre, har ikke kunne nyde rusen og har frygtet angsten - og derfor har jeg måtte erkende at det er slut nu.

cannabis er langt fra harmløst, jeg vil mene at alle stoffer når de misbruges og overdrives er farlige.

jeg tror ikke på nogen "medicinsk" løsning, at proppe et nyt stof i hovedet lyder for nemt (imo) og for billigt sluppet, nogle gange må man erkende at det var "fremmed" stoffer der gjorde en syg og at man ikke behøver at proppe flere i sig, hvordan tør man dog også det hvis man har været nede og skrabe bunden grundet et så "harmløst" stof som cannabis.

jeg vil ikke se min værste fjende havne hvor jeg har været den sidste tid så jeg beder alle herinde om at passe på sig selv og ryge med omtanke, jeg vil aldrig "forbande" cannabis - jeg elsker stadig stoffet (selv om jeg ikke tager det mere) og har haft nogle helt igennem vidunderlige oplelveser på det, vil altid dyrke planten da det er for mig meget spændende.

men at rende rundt i en konstant tåge uden at være i ordenlig kontakt med sin krop og sit sind ser jeg ingen grund til - eller nogen fed ide i - jeg har mistet så mange fantastiske mennesker i mit liv pga den plante og gået glip af SÅ MEGET, jeg vil nu endelig igang med at leve mit liv som det skal leves men selv det har jeg svært ved da HPPD og mange andre ting forstyre mig til dagligt og gør mig ked af det - jeg kan ikke forstå mennesket og dets måde at handle på, eller i det hele taget den her verden, jeg grubler over alt for mange ting i hverdagen og stiller ofte mig selv spørgsmålet om jeg er sindsyg, har svært ved at finde glæde i noget mere, smagen af god mad, nærheden af en sød pige, at putte sig under dynen til en film, jeg tænker stadig alt for meget på alt muligt, meget om universet og hvorfor vi er her os.v (er langt fra religiøs) jeg prøver at give slip og flyde med og acceptere at det jeg ser og oplever er min virkelighed og at der ikke er noget at gøre ved det, andet end at "flyde med" - men det er svært, jeg ved ikke hvem jeg er, og kun få mennesker kan faktisk lide at være sammen med mig fordi jeg tror de kan mærke min "grublen/ lidelse".

jeg ved at jeg lyder små psykotisk, men det er jeg måske også blevet af alt det her.
nå jeg endelig finder glæde ved noget skal det smadres af noget andet hurtigt efter, at blive afvist eller set ned på kan jeg gakke helt ud over, jeg håber at jeg får det bedre meget snart - motion og en sundere kost har hjulpet mig meget - men stadig er det som om jeg ikke helt lever i nuet eller i virkeligheden, selvmordstanker har jeg heldigvis ikke mere det var også forfærdeligt.


du er en af de få tilfælde hvor jeg har hørt at anti depressiv hjælper, mange af mine venner og bla min søster er på det og det er kommet tilbage for at sparke dem bagi før eller siden, jeg vil ikke mene at det første valg skal være medicin, jeg har selv troet jeg var psykotisk og som i dit tilfælde og i mange andre skyldes det angst, jeg kontaktede læge endda psykiatisk skadestue da jeg var helt nede og de alle sammen ville give mig SSRI - lyrica mm - jeg takkede nej til alt sammen hvilke jeg er LYKKELIG for at jeg gjorde den dag idag, jeg er som sagt så småt ved at få det bedre ved hjælp af en sundere kost og motion og det vil jeg mene at alle der har disse problemer skulle forsøge sig med først, at stoppe piller i hovedet vil ikke virke for alle, jeg har set og hørt om mange tilfæølde hvor det går den anden vej og så hellere forsøge sig med motion, og sund kost, det er godt og vigtigt at komme ud i lyset også og ikke ligge og sove hele dagen væk.

det farlige ved at få at vide at man har en depression er at man ofte begynder at opføre sig som man forstiller sig en depressiv person vil opføre sig - når man har fået stillet diagnosen, dvs ligge derhjemme under dynen og sove hele dagen os.v, det samme gør folk ofte der bliver bekræftet i at de har angst, de begynder at tage mere afstand til folk og bliver enespændere, eller hvad man nu har af forstilling om angste personer vil opføre sig som om (det er ikke tilfældet for alle) derfor er det vigtigt at bryde osteklokken, komme ud, os.v.

jeg siger ikke dit valg var det forkerte, at tage medicin, det er godt det har virket for dig og det er jeg glad for at høre, men til alle andre vil jeg ikke mene de skal fare op og stoppe ssri og lyrica i hovedet og slet ikke nervepiller til angst anffaldende (som jeg var på en kort tid i starten da det var værst) efter jeg havde taget pillerne i 3-4 dage kom min angst tilbage med dobbelt styrke (sådan føles det) jeg har taget imod en masse alternativ behandling men hvad jeg føler der har hjulpet mig mest har været motionen, og den sunde kost, fisk, grønt, frugt os.v

medicinen bør være den sidste udvej (imo) og i det hele taget en pause væk fra ALT narko
folk tror desværre ofte at løsningen på deres problemer er flere stoffer, imens løsningen ligger inde i dem selv og bliver for omtåget til at kunne opfattes tydeligt grundet indtag af stoffer.

det eneste problem jeg personligt har nu som kan gøre mig lidt gak er at min døgnrytme er vendt op og ned og den skifter lidt hele tiden, men det er jo ikke noget man ikke kan gøre noget ved på egen hånd.
derfor jeg måske skriver en anelse sløret nu - da det er ved at være min sengetid :)

god vind til alle derude med disse problemer, jeg håber at folk der sidder og ryger den fede hver dag læser med, og tager det seriøst - jeg ser det ske for flere og flere i min omgangskræds og imens jeg røg hver dag selv tænkte jeg bare (jaja det sker ikke for mig).

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 dec 2012 16:07 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 07 dec 2012 20:33
Indlæg: 5
I får mig til at være rigtig bange mand :SS


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 dec 2012 16:55 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 mar 2010 13:47
Indlæg: 2822
Geografisk sted: Kolding
jeg hader at blive bekræftet :((

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 dec 2012 17:14 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2008 21:50
Indlæg: 1308
Geografisk sted: Blå stue afdeling 2A
Hvis det i sandheden handler om angst, og ikke desiderede psykoser, vil jeg igen henlede til fannys tråd viewtopic.php?f=18&t=6850 . Det vil være en rigtig god idé at læse den igennem, da hun kommer rundt om emnet på en rigtig fornuftig måde. Jeg ved der er flere herinde der har fået det bedre ved at tage nogle af de teknikker i brug hun gennemgår.

Grundlæggende går det ud på ikke at flygte fra angsten, men blive i de ubehagelige følelser indtil de bliver opløst, og man faktisk ikke føler trang til at flygte mere.

Held og lykke.

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem. :)

Mvh.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: CamillaSunshine og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team