Ketamin simulere noget der stærkt minder om en nærdødsoplevelse/out-of-body-experience.
Jeg har læst at folk har forsøgt at begå selvmord en gang, ofte har en kraftig øget chance for at gøre det igen. Der findes dog en serie af beretninger om mennesker der er hoppet ud fra Goldengate Bridge i forsøget på at ende deres liv, hvor nogle af de individer der overlevede faldet og havde haft sig en nærdøds/OBE-oplevelse, udviste en væsenlig større chance for at vende tilbage til livet med en øget glæde ved sig selv, deres medmennesker og verden omkring sig.
Du ved ikke hvad du har før du mister det, eller rettere føler du mister det, og så får det tilbage igen.
Og hvordan kæder du de to ting sammen? Hvis man har lyst til at begå selvmord ville det være fornuftigt at "k-hole" i stedet?
Eller at k-holing skaber en følelse af noget større/mening i livet ligesom nærdødsoplevelser, hvilket så peger på, at k-holing blot giver en FØLELSE af en større mening uden, at den nødvendigvis er der?
At vi alle ville være gladere, hvis vi k-holede en gang imellem?
Noget peger i retning af at en nærdødsoplevelse udløst af et fysisk traume, eller en større dosis ketamin
kan have gavlige terapeutiske egenskaber. Resultatet kan være positive ændringer i ens personlighed og udsyn på livet.
Under et traume sker der en kemisk reaktion der skaber en stærk dissociering fra virkeligheden, det fungerer som en slags forsvarmekanisme der skåner individets psyke og krop fra den smertelige begivenhed der har fundet sted. Når sansningen udadtil lukkes ned, får hjernen nu frit spil til at aflede dig ved at opdigte en personlig drømmeligende oplevelse.
Jeg tror et stærk dissociering, enten ved et traume eller ved et ketamin trip kan tilbyde positive eller negative forandringer i en persons psyke, afhængigt om personen kan integrere oplevelsen i sit liv efterfølgende. Hvis man kæmper med selvmordstanker, vil mene psykoterapi eller hypnose vil være mere tilrådeligt, før man overvejer at kaste sig ud i at indtage psykoaktive stoffer i jagten på sjælefred.
Jeg mener at have læst at indholdet af drømme ofte er sammensat af tilfældige tanker, indtryk man har fra de vågne timer før man lagde sig til at sove. Jeg plejer selv at more mig ved at finde sammenhænge i mine drømme fra gårsdagens begivenheder når jeg vågner. Ofte har mine ketamin trips også været påvirket af dagens begivenheder.
Hvis nu vi forestiller os at det fungerer på samme måde i en nærdødsoplevelse, altså med forholdvis tilfældigt indtryk og tanker kastet sammen, vil jeg tro at vi blot fortolker denne smøre som meningsfuldt fordi hjernen er skabt til at finde mening og betydning, men ikke skabt til at finde den objektive sandhed. Intensiteten af oplevelse, samt rusen af at eksistere uden legeme, uden frygt og uden smerte kan tilskrive oplevelsen ekstra værdi i en positiv retning.
Det kan være du har noget indhold i din psyke der er smertefuldt at arbejde med, men når man befinder sig under rusen fra en nærdødsoplevelse kan disse ting dukke op og forarbejdes da du er koblet fra din normale bevidsthed. Indholdet er ikke så vigtigt, det er tolkningen og sammenhængen der betyder noget.
Det er ihvertfald nogle spekulationer jeg har gjort mig.