Hey,
Jeg har med stor nytte læst lidt herinde på jeres gode forum - og håber evt nogen der har været i samme situation kan give mig lidt råd og vejledning i denne svære tid
Min historie:
Starter med en rygskade fra noget arbejde vel nok tilbage omkring 2006 - ender med at få ordineret tradolan hos min læge til at tage de stærke smerter. Tar en pille i ny og næ når smerterne er uudholdelige og husker jeg er chokeret over den voldsomme virkning.
Den 1. pakke vare næsten 1 år - ved ikke hvorfor, men pludselig fanger det mig at pillerne giver en opkvikkende/bedøvende effekt og derefter tar forbruget stille og rolig fart - skal spise flere og flere piller for at få rusen - min læge udskriver glædeligt recepter selvom det, da det er på sit højeste tar mig ca 3 uger og spise 200 stk 50mg.
Pludselig er pillerne blevet noget jeg tar når jeg er træt, skal på arbejde, efter fodbold, ja nærmest hele tiden - det 1. jeg tænker på om morgnen er og komme ud og få mine piller - vente på de virker og så starter dagen....
Jeg begynder også og skal have piller med alle steder jeg går og inden for rækkevidde - samt pludselig er jeg bange for at, hvad nu hvis min læge pludselig siger stop med recepterne?
Efter i nogen tid og været gået op på 100 mg piller er jeg nu kommet til fornuft!!!!
Jeg toog mine sidste 300mg fredag eftermiddag og er ved at tømme mine jakker, bluser og hvor jeg ellers har de piller liggende og så ryger de i skraldespanden!!!!
Men nu står jeg jo så tilbage med de abstinenser jeg har læst om og bare ventet på skal komme - går med en følelse af hvordan kunne det gå så vidt? Føler jeg i de sidste mange år nærmest har gået i en bobel i min egen verden og trukket mig mere og mere tilbage fra social kontakt, så det er på et absolut minimum - jeg var da ligeglad bare jeg kunne få mine piller!!! Hvor er det dog sygt!!!
Jeg er begyndt at få ondt i mine led og specielt i mine knæ føles som beton og vokseværk i knæene bare meget værre!
Hvor lang tid skal dette stå på og erder noget jeg kan gøre for at minimere det?
Er ikke så meget til lang udtrapning - vil bare have det overstået og videre med mit liv!
Jeg tar på manag kontakt til noget professionelt som nok kan hjælpe mig med en spykolog for det er nok vigtigt og have det psykiske med.
Alle råd, erfaringer og hvad I ellers ligger inde med af viden vil blive modtaget med kyshånd!!!