Substans/er: LSD, MDMA, Hash, Alkohol
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne:Tog nok omkring 0,4 g MMDA, måske lidt mere, måske lidt mindre.
Et lille frimærke. Købte af en ven, har ikke styr på hvor meget det indeholdt.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:En venindes mormors hus
TriprapportenDet startede en fredag aften, hvor vi var nogle venner sammen. Vi lavede aftensmad, røg en joint, og så begyndte vi ellers at tage MDMA derefter fra kl 9 om aftenen ca. Vi ramte byen halv 1, alle sammen godt skudt af. Dog var jeg blevet træt oppe i byen og havde løst til at tage tilbage til vores venindes hus, hvor vi havde været tidligere på aftenen og suge nogle joints og slappe lidt af. Desværre kunne vi ikke skaffe fed i byen, så jeg snakkede med min ven, som boede i en anden by (ca. 20km væk). Han kunne måske skaffe, så mig og tre andre kørte ned til ham i håb om at få fed. Og ja, det var nok ikke skide smart at køre midt om natten helt færdig på Emma, men det gjorde vi altså
Da vi kom derned, havde han selvfølgelig kun pot og nogle frimærker. Det synes mig og en af de andre da kunne være meget sjovt at prøve. Jeg tænkte, at det nok ikke ville være meget værre end svampe, som jeg tidligere havde prøvet, så vi købte et mærke hver og fik en god håndfuld pot med hjem. Vi kørte tilbage og hentede resten af vennerne i byen og så hjem til hende pigen igen. ”D” (ham der også tog LSD) og jeg lagde mærket under tungen, da vi kom derhjem (ca. halv 5 om morgenen) og sad og ventede en god halv times tid, før vi kunne begynde at mærke noget. Tingene begyndte stille og roligt at glide ud i hinanden og det så ud som om alle ”døde” ting nærmest blev levende og bevægede sig, og planterne begyndte at ”ånde” og der var nærmest en slags ”energi” rundt omkring. Det var alt sammen meget fantastisk det første stykke tid, men da det så bare blev ved og blev værre, så jeg ikke kunne kigge på mine venner uden at deres ansigtsform ændrede sig, var det ikke sjovt mere. Jeg så også mig selv i spejlet på et tidspunkt, og det var VIRKELIG ubehageligt at se sit eget ansigt i hovedet og at ansigtet blev langt og faldt sammen osv…
Til sidst kunne kunne ikke klare det mere, og mit humør svingede utroligt meget: det ene øjeblik kunne jeg havde den dejligste følelse i kroppen og føle mig helt vægtløst og det andet ringede vi efter lægevagt og ambulance, fordi jeg hallucinerede for voldsomt til at kunne holde det ud. Lægevagten sagde til min ven, at han skulle få mig til at slappe af og sove, og at det kunne tage helt op til et døgn. Da jeg hørte, han sagde et døgn, gik jeg helt ud af mit gode skind. Jeg råbte, at jeg lige så godt kunne lægge mig til at dø, og at jeg skulle indlægges og have bedøvende medicin
Lidt efter faldt jeg ned igen og satte stille og rolig musik på (til stor irritation for de andre, som trippede på Emma) og jeg nynnede med på musikken, fordi den beroligede mig.
Sådan skiftede mit humør rigtig meget op og ned det næste tid, men ved 8-tiden kom D’s tvillingebror og hentede mig og D og jeg kørte med dem hjem. Vi kunne stadig ikke sove, fordi vi ikke kunne slappe af i hovedet, så vi blev oppe og røg lidt joints at slappe af på. Først ved 10-11 tiden følte vi, at vi kunne se omgivelserne normalt igen…
Det var noget af en aften, og måske også dumt at tage LSD første gang midt om natten efter MDMA, alkohol og hash, men det er noget af en oplevelse at se tilbage på! Utroligt man kan se alting så forvrænget!