Substans/er: Amfetamin og MDMA Setting: Hjemme eller hos ven MODs installed: Ja Erfaring: Har en stor viden om det meste
Dosering og anden informaton om substanserne: 1.5 g amfetamin og 0.5 g MDMA (krystaller)
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm: Kærestesorger, hvilket vel egentlig også er en lille sindslidelse
Triprapporten Dette er første del af en triprapport. Jeg opdaterer med anden del, når den er renskrevet om et par dage. MDMA kommer ind i billedet i anden del.
C: ”10 nedaf ved Home på XXXgade, kan du klare det?” C: ”Hallo, kan du det?” D: ”Du har ikke skrevet eksakt adresse, som ALTID er kotume!” C: ”Sorry. XXXgade 31” D: ”10 minutter” C: ”Ok”
10 minutter senere sidder jeg i en kassevogn med ”XXXX XXX (X'erne erstatter det som egentlig står på vognen af hensyn til dens anonymitet). Du ringer, vi bringer” stående på siden. Jeg stikker den venlige mand ved siden af 1000 kroner. Han tæller dem, og giver mig bagefter en pølsemandspose med 10 gram amfetamin. ”Ha’ en god aften” siger han. Jeg takker, og hopper ud af XXXXvognen.
Klokken er 18. Det er torsdag, og i går var dagen hvor det fik en ende mellem mig, og den pige der gav mig den første forelskelse i mit liv. Jeg er 24 år, og i dag er jeg sønderknust. Jeg har allerede drukket 1 flaske vin, og 3 øl, og det er kun en time siden jeg fik fri fra arbejde.
Jeg går ind i opgangen, og tager to trin af gangen på trapperne, låser døren op til min lejlighed, og sætter mig ind på mit værelse. Jeg åbner pølsemandsposen, og en forfærdelig lugt af kemikalier spreder sig med det samme i rummet. Almindelige folk ville væmmes ved lugten, men jeg er ikke almindelig. Jeg trækker på smilebåndet, for jeg ved at den intense lugt er et tegn på god kvalitet, som det altid er, når man bestiller ved XXXXmanden.
Jeg doserer ca. 0,5 gram amfetamin op i mit store og elegante vinglas. Det spreder sig som nyfalden sne spreder sig på vand ved frysepunktet på den lille slat rødvin som stadig er i glasset. Jeg fylder op med rødvin, og tager en vulgær slurk, som var det iskold vand på en dag med tømmermænd.
Jeg sætter Kashmir på. Jeg gør det fordi at det var det vi hørte, første gang vi kyssede. Jeg ruller en smøg, sætter mig i vindueskarmen og trækker røgen intenst og kraftigt ned i lungerne. Jeg tager endnu en absurd slurk af min rødvin, og endnu et dybt hiv af cigaretten til dessert. Jeg får myrekryb og vand i øjnene af de voldsomme hiv. Jeg ligger hovedet bagover, lukker øjnene og lader Kashmir føre mig tilbage til den dag, som det band, altid vil minde mig om. Med lukkede øjne tager jeg endnu et hiv af cigaretten. Jeg kan mærke at den er ved at brænde ned. Jeg kaster den ud af vinduet, og giver mig i kast med at rulle en ny. Mine fingre er blevet mærkbart koldere. De sveder. Jeg kører fingrene igennem mit hår, og fornemmer en fantastisk elektricitet, som giver mig kuldegysning. Amfetaminen er begyndt at finde vej ud i kroppen.
Jeg hopper ned fra vindueskarmen. Sluger resten af rødvinsglasset, og smider mig på sengen. Kashmir er blevet erstattet af Frank Ocean. Det er ingen tildfældighed, det ved jeg. Jeg stirre op i loftet. Jeg trækker vejret dybt. Mærker min brystkasse rejse sig. Det føles godt. Det er amfetaminen, som arbejder i min krop. Den gør mig liderlig. Jeg prøver at røre mig selv, men der er ingen reaktion i skridtet.
Jeg rejser mig op, sætter mig i kontorstolen og griber rødvinsflasken. Jeg smiler ved tanken om at mit rødvinsglas præsterer at indeholde en halv flaske rødvin, uden at det ser overfyldt ud. Jeg skænker den sidste halvdel af flasken op i glasset. Der er gået 40 minutter siden jeg indtog amfetaminen, og ved at den nu er ved være hvor den skal være, men jeg er ikke helt tilfreds. Jeg tager den lille pose, og drysser endnu et fint lille snelag ned i rødvinen, som straks absorberer det hvide pulver. Jeg lader vinen stå og trække imens jeg hælder en smule amfetamin ud på bordet. Det er fugtigt, og næsten umuligt at cutte op. Efter en ihærdig omgang med kreditkortet er det langt om længe blevet til en konsistens der gør det muligt at insuflere. Jeg kæler for stregen. Den skal helst være snorelige og pæn at se på. Så finder jeg min lille tobakskasse, åbner den, og tager røret fra den kuglepen, som nu tjener et syndigt job som snifferør. Jeg suger banen hårdt op i næsen, og læner mig bagover. Kemikalierne rammer straks smagsløgene, og jeg væmmes og glædes på en og samme tid. Jeg sipper en smule vin, og føler mig nu lysvågen.
Jeg knækker mine fingre. Det er som at høre en bulldozer køre hen over 1000 konservesdåser, og følelsen kan næsten måle sig med en orgasme. Frank Ocean er blevet for trist, stille og eftertænksom. Min hjerne har brug for fart, dansemusik, mennesker, alkohol og cigaretter. ”Det er torsdag” tænker jeg, og pakker en rygsæk med en flaske vin, en joint, mit amfetamin og mit kamera. Jeg klæder mig på, og går ud i natten, uden bekymringer for arbejdsdagen, som jeg rammer om 12 timer.
Fortsættelse følger på fredag d. 7/2-2014
|