Psychedelia.dk

Hej!

Efter at have læst en del tråde herinde, særligt under Medaljens Bagside, ville jeg bidrage med lidt af min historie samt syn på særligt cannabis.

Jeg røg min første joint da jeg var 23 år, og instinktivt vidste jeg at det var 'mit drug', det jeg bedst kunne lide. Cirka en uges tid efter tog jeg coke, det skal tilføjes at jeg før min debut var indlagt på psyk med en stressrelateret psykose, jeg havde altså fået et psykisk knæk, havde været deprimeret og somewhat selvdestruktiv. Det er 100 % sikkert jeg ikke havde styr på mit shit og misbrugte substanser ud af afmagt. Coke blev til amfmisbrug, jeg tog amf i weekenden i lidt over et år. Jeg kom ud af misbruget på egen hånd, jeg har aldrig følt mig så kvalmende usikker og ensom, som de første måneder uden noget, kun brudstykker af et liv og en identitet, der dårligt var dannet eftersom der havde været så meget støj på senderen i de vigtige år 20-25.

Ikke overraskende begyndte jeg at ryge den fede fire måneder efter amfstop. Mit forbrug var beskedent og det var en god sommer. Jeg kan stadig huske hvor smukke og kærlige mine tanker og sansninger var - alt var spændende. '60 minutes' var episk, tanker flød og manifesterede sig, og jeg følte mig oprigtig klog på mig selv. Der var ingen spændinger i kroppen og jeg havde ingen negative sideeffects.

Efter en nogenlunde lys sommer døde min far af kræft, han havde været syg siden feb. men dødsfaldet kom alligevel pludseligt. Jeg havde min første arbejdsdag på et nyt job den dag min far døde. Jeg hang i med jobbet, var endnu ikke psykisk stabil ovenpå psykiatrisk vraggods. Jeg røg, drak og tog nogle klamme sataner -Dexofan (hostemedicin der fandtes i håndkøb dengang og som kunne give et pseudosyretrip, hvis man tog nok af dem på én gang) Dexofan er det værste jeg har taget, jeg husker stadig da jeg kastede gult skum op og det smagte så besk og medicinsk hæsligt, at verden bølgede frem og tilbage i en gasagtig tåge. Jeg var kogt, stegt og hængt op til tørre. Det var så ækelt - også at jeg gladeligt åd dem ud af den afmagt jeg følte. Det er så sumpet.

Jeg stoppede med Dexofan og daglig røg, men jeg havde det ikke godt, jeg røg stadig hash og havde konstant dårlig samvittighed over det og min sociale deroute. Jeg anede heller ikke hvordan jeg skulle rejse mig. Derpå fulgte nogle hårde år med episodisk misbrug af hash, som ikke udelukkende var dårligt, men når jeg efterrationaliserer i dag, var det ikke godt for mig i det lange løb. Jeg er generelt skruet sådan sammen, at jeg ikke så godt tåler for mange tilsætningssstoffer, jeg bliver let overfølsom, hvis ikke der er velfunderet balance i mit liv. Jeg oplever også, at det psykiske pres man ofte er udsat for når man har et jævnligt hashforbrug i form af kriminalisering, marginalisering, pushere og hemmelighedskræmmeri er med til at tilspidse situationen og paranoiaen, som de fleste hashrygere kender. Det bliver altså selvforstærkende og på en måde negativ selvprogrammering. Legaliser! Så kan det bedre reguleres og bliver et mere bevidst valg fra rygerens side.

Det jeg synes der er neder ved hash er den dér tiltagende selvhenførende tankegang, man bliver altså 'autistisk' og ensom fordi det tit er de samme tankemønstrer, der kører i ring uden at man egentligt fatter det. Og man kan blive åh-så-klog under et trip, men kan absolut ikke omsætte det på den måde, det var tænkt. Der en klar disconnect mellem tanke og handling og jeg forstår godt hvorfor mange frygter/føler psykotiske episoder. Man har også bare mere magt over det end man tror. De sidste år jeg røg den fede, kunne jeg bedst lide at ryge skunk. Som jeg sagde; jeg kan godt lide når det knaser lidt i hjernen og jeg skal bruge kræfter på at holde mig selv fast. Jeg har nærmest notorisk undersøgt alle menneskelige følelsesmæssige aspekter - herunder særligt de negative. Det blev ofte uhyggeligt når jeg kogte ud på et gram skunk for mig selv. Men jeg lærte altså også at jeg havde magt til at trække i snoren og komme tilbage til planet earthworm. Jeg fandt ud af at jeg har tillid til mig selv, den er bare svær at holde fast i. Jeg vil også tilføje, at ze drugs var med til at smudse mig til - uden dem havde jeg været en frygtelig pæn pige, der ville have vedblevet at have alvorlige komplekser ang. perfektion/OCD-agtig adfærd.

I dag har jeg på tre år røget, hvad det kan tælles på to hænder - altså cirka 10 gange. På de sidste to år har jeg røget én joint. Det er pisse fedt! Endelig er de kognitive processer, der blev banket tilbage tidligt i 20'erne begyndt at smelte sammen og give mening - jeg er meget glad for min fornuft, det er fandme et nyttigt værktøj. Der er jo ikke noget der er gratis, hvad substanser angår, det er ren økonomi. Jeg misunder de, der formår at være psykonauter på et spirituelt/videnskabeligt plan. Det er det jeg allerhelst har villet med de drugs jeg har taget, det er det aspekt, der har tiltalt mig mest. Men jeg må også bare erkende, at den ro jeg er ved at få over mit liv, betyder mest og giver mig mest.

Jeg er altså hverken frelst eller helbredt i dag, jeg mangler stadig en del, har det stadig tungt ind imellem/er usikker. Men jeg er helt klart blevet klogere på mig selv - på den dér måde, hvor det er integreret og det betyder jeg bedre kan hjælpe mig selv i dag.

Hvad tænker i? Noget i vil kommentere/bidrage med?

Velkommen til
Rigtigt godt skrevet, jeg kan følge dig langt hen af vejen.

"Det jeg synes der er neder ved hash er den dér tiltagende selvhenførende tankegang, man bliver altså 'autistisk' og ensom fordi det tit er de samme tankemønstrer, der kører i ring uden at man egentligt fatter det. Og man kan blive åh-så-klog under et trip, men kan absolut ikke omsætte det på den måde, det var tænkt. "

Tænker du på en hver dags ryger så passer det nok rimeligt på mange. Jeg bliver ihvertfald stenet og glemmer nok at gøre noget ved de dybere tanker som opstår.
Tilgengæld har jeg det sådan, når jeg ryger en gang imellem, så ender jeg som regel med at tage en enkelt ting med videre, som jeg afprøver/gør i den følgende tid.
Fx være sødere ved konen, videre udvikle en opskrift, fiske på ny metode osv.

Mvh

Hej Fso

Ja, jeg tænker særligt på hverdagsrygning/flere gange on ugen. Jeg tager jo udgangspunkt i egne oplevelser og jeg hører under den gruppe rygere, der er følsomme/særligt udsatte hvad angår evnen til at skelne virkelighed fra fantasi eller som bruger for meget energi på enkelte sansninger - og altså falder ned i nogle følelseslommer. Jeg har for det meste været sammen med lignende type rygere og det var interessant, hvordan vi hver især havde en art konspirationsteori kørende. Jeg tænker ikke konkret som illuminati eller lign. men et tema vi forfulgte og som var udelukkende sansebaseret. Jeg har haft svært ved/brugt lang tid på at afmystificere dette og køre den ind under: you're high, man, that's all.

Det kommer også an på om man er under et psykisk pres eller ej og hvad man laver når man er skæv. Jeg synes det lyder som nogle mere konkrete ting du tænker over når du ryger og har man ordentligt bund i sig selv og kan skelne/sortere, kan det jo være yderst konstruktivt. Man er i kontakt med en del af sig selv, som er meget ærlig. Jeg tror på, at cannabis kan bruges til grounding, hvis man kan tåle det. I perioder, hvor jeg røg meget og dermed øgede tolerancen, havde jeg færre udsving og var mere rolig/samlet når jeg røg. Men det er jo ikke vejen frem. Jeg havde ikke tænkt over før jeg begyndte at læse indlæg herinde, at cannabis er et depressant stof. Så har man ikke så meget psykisk modstandskraft, trævler det 'tæppet' op til små fibre, sammenhængen forsvinder.

Nu skal det også lige med at jeg er ved at være en skal vi sige ældre herre. Da jeg var ung mindede min oplevelse nok mere om din bortset fra at det var hver dag med der med følgende tolerance øgning.
Et følsomt sind sammen med en langvarig ubehandlet psykose og dens eftervirkningerne gjorde det anderledes end for de fleste. De hårde stoffer og livet med dem har "hærdet" mig.
Har en lille teori om at når jeg ryger kommer jeg i kontakt med mig selv rent uden denne hærdning - det som du beskriver som "Man er i kontakt med en del af sig selv, som er meget ærlig."