Psychedelia.dk

Hmm, så den høvlede bordplade husker høvlen, og sofaen er bevidst omkring min tilstedeværelse, når min bagside trykker på den?

Måske noget i stil med materiale hukommelse? (http://www.youtube.com/watch?v=QYp9rIJRM8s)

Eller snakker vi sådan helt uforklarlig metafysisk bevidsthed der aldrig kan måles eller vejes?


Ikke for at vade i noget, men jeg er - som altid - nysgerrig.

Nej det er ikke 100% det samme, men tænkning/reflektion er en væsentlig og nødvendig del af at være bevist. Decartes kunne lige så godt være citeret for at sige 'jeg er bevidst, derfor er jeg'.

Nej du kan selvfølgelig ikke opleve noget, uden at være bevidst om det, og derfor er der altid bevidsthed til stede, når du oplever. For mig at se, så roder du rundt i kausaliteten.

Den kausalitet du taler om er teoretisk, ikke noget du ved. Hvis du udelukker alle teorier, og kun medtager reel personlig erfaring, så ender du et andet sted. Teorier er blot tomme spekulationer.

_________________
Der er ingen planet B.

Selvfølgelig er kausalitet teoretisk, men det giver ufattelig god mening, og er en ret naturlig måde at tænke på, vi havde været et noget andet sted uden kausal tænkning. Hvad mener du med reel personlig erfaring? Teori er som regel underbygget spekulation.

Yeti, jeg kunne altså også godt tænke mig at du indviede os lidt i din oplevelse/erfaring med bevidsthed. Opfatter både dig og Bismann som intelligente mennesker, men med hver jeres perspektiver som er meget forskellig fra hinanden. Jeg kan relatere til det Bismann siger, men ikke dit, og det virker som om du holder dig lidt tilbage, og så bliver jeg ekstra nysgerrig :p

_________________
Ain't nothing to it, but to do it

Shambhala: Det er forbandet svært at forklare, måske fordi det ikke står 100% krystalklart for mig selv, eller måske fordi det unddrager sig almindelig logisk tænkning (det er jeg usikker på om det gør, netop fordi det ikke er helt klart for mig). Men det er klart nok alligevel til at det forekommer selvindlysende at eksistens og bevidsthed hænger sammen, idet det eneste der bekræfter det eksisterende netop er bevidstheden om det. Den opfattelse/forståelse fremkommer når man erkender, at det man oplever ikke kan eksistere uden at man er der til at opleve det. Det er altså nødvendigt med en direkte oplevelse af relationen mellem en selv og det oplevede univers, for at forstå hvad jeg snakker om. Uden denne er det formentlig bare tågesnak.

_________________
Der er ingen planet B.

Hmm, hører hvad du siger, prøver at sætte mig ind i det, men det er lidt som om hjernen har svært ved at kapere det. Ligesom når man skal forsøge at tænke over hvor stort universet er, og hvad der ligger bag universets 'ende'? En slags begrænsning i hjernen. Måske fordi jeg, som altid, bruger logikken til at tænke mig frem. Vil prøve at filosofere over det næste gang jeg tripper. Men indtil da, vil jeg stædigt holde fast på min opfattelse af det

_________________
Ain't nothing to it, but to do it

Der går strømninger igennem alt i verden, gennem atomer i stenene eller gennem vandets molekyler, som ligger og flukturerer i elektromagnetisk resonans, og disse strømninger virker - bevidste, som en del af en kæmpe organisme: Jorden. Hvis man går helt ind på atom planet kan alting opløses i energi, der ligger og udveksler hele tiden.
Jeg kan anbefale at spise mellem 3-5 g. svampe og sætte sig ud i mørket i en skov for en nat. Og så bare blive der og mærke hvad der foregår. Bevidsthed er noget der foregår alle steder, for bevidsthed er den energi der bevæger alle systemer.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Så jeg er et bevidst væsen, opbygget af bevidste atomer som er opbygget af bevidste kvarker. I så fald hvilken signifikans har disse mikroskopiske bevidstheder, når de ingen magt eller udtryksform har? Et utælleligt antal passive og observerende bevidstheder for evigt underlagt at flyde med strømmen. (Og hvad sker der, når to atomer fusionere - dør den ene bevidsthed?)

Jeg ser ikke atomer som passive. Er Universet passivt? man beskriver atomer som tredimensionale stående bølger i rumtiden, en slags fortættet energi, der fremstår som "fast" i denne verden, men som på ingen måde består af noget fast. Universet kan på den måde ses som et kæmpemæssigt energifelt, som står og laver interferensfelter med sig selv, og skaber stående bølger over det hele, der samler sig i atomer, der interagerer med hinanden i forskellige molekyler, som atter danner planeter, sole, biologisk liv osv. Men i et større perspektiv er vi alle stadig bare en del af et gigantisk netværk af energi, der udfolder sig i uendelige kreationer, der sanser sig selv indefra, udefra, og fra hvert et punkt i universet.

I vores meget firkantede syn på verden, glemmer vi de fine sanser vi har, og som psykedeliske stoffer forstærker. F.eks. følelsessansen. Dette er en sans som kan mærke vores egen følelse såvel som de følelser/stemninger der foregår i andre. Vi kender alle det at træde ind i et rum, og så mærke stemningen. Nogen kan mærke det mere end andre, men vi registrerer det alle sammen. Følelser kan ses som et resultat af nerverne elektromagnetiske felt både inde og uden for kroppen. Behagelige følelser kan åbne op for muskelspændinger, få kildrende fornemmelser til at vibrerer igennem kroppen, og de kan gå i resonans - samklang med andres følelser, netop fordi feltet ikke begrænser sig til den enkelte, men er som musik - en klangkonstellation af nervesang vi stiller ind på.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Atomer og molekyler bliver trukket rundt efter gradienter, hovedsageligt elektriske eller koncentrationer. Ingen enkelte molekyler har nogen form for mulighed for aktiv, koordineret bevægelse. De adlyder simple regler, det ser jeg som ret passivt.
Jeg synes det er lidt problematisk, at anskue verden alene fra et bølgeperspektiv. Selvom en partikel kan beskrives som en superposition af mange stående bølger, kan den altså også beskrives som en partikel og denne dualisme er stadig fundamentalt ankret i kvantemekanikken (Herunder én og to-spalte eksperiment samt usikkerhedsprincip. Og vel egentligt også relativitet, E = mc^2 - at energi; bølger og masse; partikler, er udbyttelige)

Givetvis er hele universet fysisk forbundet, men givet kausalitet, er den ikke nødvendigvis meningsfuldt forbundet. Ting der foregår på jorden, har ikke nødvendigvis nogen effekt på ting der foregår uden for solsystemet. For ikke at tale om i andre galakser.

Den emotionelle sans kan projicere følelser på andre og gennem små, ubevidste observationer afkode deres "state of mind". Du kan ikke mærke folks følelser gennem en lukket dør eller bag et gardin. Ligeså kan følelser heller ikke målbart påvirke et træ eller en sten, som det kan et menneske eller andre dyr.

Jeg har en ganske anden opfattelse af verden Randomname, idet jeg ikke oplever ting adskilte som du gør, men som sammenhængende, fordi jeg kan mærke al energi interagerer med hinanden. Da jeg skrev ovenstående, var det ikke ment som en dyst i hvem der teoretisk ved mest om kvantefysik. Jeg taler fra en oplevelse, og jeg taler til opleveren i jer andre. Jeg er egentlig ligeglad med teorier, hvis de ikke kan opleves.
Hvis vi holder op med at opleve gennem et filter af teoretisk viden (som fortæller os at "sådan er verden" eller "dette er hvad jeg oplever") men bare giver os lov til at mærke virkeligt efter, tror jeg mange ville kunne mærke meget mere end de foregiver at kunne. Og jeg tror at der er rigtig mange her på boardet som kan mærke mere end gennemsnittet af folk, fordi de har taget psykedeliske stoffer der har åbnet deres sanser.

Randomname skrev:


Har du aldrig mærket nogen tæt på dig (kærste, familie) havde brug for dig så du måtte ringe? Eller at du tænkte på noget, og så sagde personen du var sammen med, noget om det du lige havde tænkt på?
Det sker ganske ofte for mig.

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Der bør oprettes en tråd, som hedder: "Videnskabs - og filosofidysten, en hård kamp om om begavelse og bedst brug af fremmedord"...

_________________
Lov og ret er et net
med så sære masker i,
at de små hænger på
og de svære slipper fri.

Det var bestemt ikke tiltænkt nogen dyst. Men for meningsfuldt at kunne udveksle nogen form for almengældende viden, er et fælles forståelsesgrundlag nødvendigt - eller i hvert fald at kende til hinandens forskellige forståelsesgrundlag. I den henseende er "teorier" ganske brugbare, fordi de siger noget om hvad vi ved og hvordan ting hænger sammen, som det er muligt at forstå dem ud fra eksisterende viden. At få ret i et postulat udover dette, er i bedste tilfælde kvalificeret gætværk og i værste tilfælde, et tilfælde.
Den pointe jeg lidt søger at nærme mig i denne samtale er, at når man fornægter at systematisere oplevelser og objektivisere sine observationer, får man ikke et billede af verden, men et billede af sig selv. At man kan føle noget, betyder ikke at det er "rigtigt". Følelser er konstruerede i hjernen ud fra sensorisk input; de er ikke en ægte interaktion med verden, men en fortolkning af den ægte interaktion (den molekylære sensor i øjet, fingeren, øret osv. er den ægte interaktion).

Jeg kender godt til den slags oplevelser som du beskriver, men kun med folk der kender mig og derved har et godt grundlag for at vide, hvad der realistisk set optager mig. Jeg forestiller mig, at det er en oplevelse man får ofte, hvis man omgiver sig med ligesindede personer, eller personer der kender en godt. Således at sandsynligheden for at ramme rigtigt er markant større, i kraft af at ens interesser overlapper, så det personen mest sandsynligt ville tale om, matcher hvad man selv mest sandsynligt ville tænker over.
Det forestiller jeg mig i hvert fald.


Klart bliver man mere emotionelt opmærksom, som regelmæssig tripper. Man får gjort sig mange tanker, som 'almindelige' mennesker sjældent ville gøre sig. Men jeg har aldrig haft nogen opfattelse af meningsfuld kommunikation med andet end mig selv, trods at have været steder, det tog en rum tid at få mening ud af og også ture, som var på den gode side af rigeligt kraftige.
Jeg har også selv prøvet dragelsen til naturen og følelsen af en kraftig forståelse af - og følelse af at være - mange forskellige ting under påvirkning af psykedeliske substanser. Men det har aldrig givet mig anledning til at opleve nogen form for kommunikation, der ikke var baseret på min egen referenceramme. Måske jeg bare er hæmmet af min kyniske og kolde videnskabelige tilgang til oplevelse, og mere spirituelle personer absorberer mulighederne i fulde drag.
Måske oplevelsen bare er en projektion af en selv, og forskellige mennesker oplever forskellige ting, fordi oplevelsen er baseret på, hvad de rummer - og ikke hvad verden fortæller.

Det er ikke fordi jeg stræber efter at omvende eller overbevise nogen. Jeg er grundlæggende ligeglad med, hvad folk tror og ikke tror, når ikke det påvirker mig. Dog stræber jeg ihærdigt efter at blive klogere på ræsonnementet bag dine - og andres - anskuelser og overbevisninger omkring ting der interessere mig.


Edit:


Er der nogen der tvinger dig til at læse, hvis du føler at du slider din fremmedordbog op i processen? Det handler ikke om at bruge "svære ord", men ord der er præcise i deres beskrivelse. Hvis nogen skulle være interesserede, vil jeg hellere end gerne uddybe hvad jeg skriver, til et sådant niveau at hvem som helst kan forstå det, på helt plant dansk. Men jeg tror ikke at Fanny har noget problem med at læse hvad jeg skriver.
Da jeg går ud fra at din kommentar indbefatter mig, vil jeg sige at jeg kender så tilpas mange mennesker, der er så meget klogere end mig, at hvorvidt et par personer på nettet finder mig intelligent eller ej, ikke får mig til at føle mig klog og sej - eller hvad end antagelsen nu er..

Fanny har fat i noget.

Altså, jeg har oplevet meget igennem observationer, at når folk fortæller om oplevelser der ikke normalt bliver snakket om af "kulturen/normen", ja så kan man hurtigt blive stemplet med et eller andet skærende tørt og logisk.
Og forstå mig ret, jeg elsker logik og viden af den vej. Men at kunne dele sine oplevelser uden at møde fordomme hos en vildt fremmed, forventer du det?

I en eller anden forstand har "man/kvinde" jo en oplevelse, som man kan udrede eller mystificere over. Det værste man kan gøre er at kalde et andet menneske for "crazy".
Man kan ikke forsvare crazy, det er mere en ignorant udtalelse der devaluere dig på krænkende vis.

Ramte jeg?

_________________
Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

"Dream, experience, acknowledge, in undefinable love and light"

Der er i den vestlige tankegang en sær idé, at man står, ved siden af, egen krop, og andres. At en hjerne er noget "man har", istedet for at man "er" sin hjerne, hvorfor man altid vil kunne finde årssagsforklaringer inden for disse rammer. Det betyder altså ikke at en depression er forsaget af lavt serotoninindhold i hjernen, men kun at det kan måles her. Hvad depressionen egentlig er, vil, Imo, hellere skulle forklares ud fra en enkeltes forhold til verden/sig selv. Det er kun et eksempel, men der er i de videnskabelige discipliner et stort hul, da de ikke anerkender den enkeltes forhold til verden, men stirer sig blind på de kemiske reaktioner i organismen og ikke ser dem i sammenhæng med det ydre, som er det samme. For at lave dette sker mange præmisser såsom, fri vilje, underbevidsthed, individ emotioner osv.

_________________
Seriøs leg.

Hvem fanden er du, der skal bestemme hvad der er intelligent opførsel for en sten? Sig det til et stykke granit og jeg tror kystallerne vil synge RATM: FUCK YOU, I WON'T DO WHAT YOU TELL ME

Sådan som du betragter bevidsthed, kan du lige så godt sætte bevidthed = væren. Sten er noget af det ældste i universet, hvis vi taler om fast materiale sammensat af flere grundstoffer. Bevidsthed er (alment videnskabeligt) forstået ved elektrokemiske processer som foregår ved meget høj hastighed. Den mest fundamentale egenskab ved bevidsthed er at den er flygtig, hvorimod stenens mest fundamentale egenskab er at den er, forstået som uforanderlig og ikke reagerende/kommunikerende.

Og den mest fundamentale egenskab ved psykonauter er deres insisteren på at redifinere de mest basale koncepter vi bruger til at forstå verden, og derved forplumre alting. Det er faktisk utrolig psykologisk interessant, denne trang til at deviere fra det som ellers vedtaget i den fælles menneskelige videnskabelige bevidsthed. 'Fordi jeg har fodret mig selv med ting der gør min tankegangang spøjs og set en superior virkelighed, fornægter jeg almengyldige sproglige definitioner'. Paradoksalt nok er din position lidt som stenens; i stedet for at kommunikere gennem de almengyldige begreber, vælger du at forkaste dem og substituere med din solipsistiske verdens- og begrebsopfattelse (intet eksisterer udenfor bevidstheden). Det er fandme stenet.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Det er præcis det jeg gør, så det kan jeg ikke lige så godt.

Og hvad er den definition på bevidsthed du taler om? Du siger jeg har redefineret noget, som der ikke findes en almen udbredt definition på, fordi den netop unddrager sig dette. Så jeg forstår ikke hvad det er jeg har redefineret.

I østlig "filosofi" eller "religion" er det jeg snakker om meget normalt. Måske er det ikke så tilgængeligt for folk der udelukkende kender til vestlig materialistisk tankegang, men det betyder vel ikke at det er forkert?

_________________
Der er ingen planet B.

Må jeg foreslå dette: Hvis den "østlige" forståelse af deres ord for bevidsthed er lig det vestlige ord for væren i betydningsmæssig forstand, så brug dog væren i stedet for, så vi ikke taler forbi hinanden.... Jeg og de fleste andre på sitet er sprogligt og filosofisk funderet i vestlig videnskab, med de definitioner som den har.

Iøvrigt vil jeg bare sige at det Randomname skriver her i tråden flugter godt med hvad jeg selv mener om problemtikken "externalisering af personlige oplevelser og indtryk". Randomname siger det bare langt mere elokvent og diplomatisk end jeg er i stand til. kudos

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Husk på at kejseren er nøgen. Et meget godt billede på at han troede at han kunne dække sig ind i klæder(identificeringer) og skjule sine tanker/intentioner fra andre. Der er mange der "vågner op" og realiserer at der kun er én bevidsthed, kun ét ego. Det man ser som andres egoér er blot spejlinger af ens eget. Faktummet er både når man kigger på kvantemekanikken og hjernens funktioner, at vi hænger sammen med alt i universet på tværs af tid og rum. En undersøgelse viste at hjernen reagerede ved at sende et signal som fik kroppen til at reagere i op til 6 sekunder før en der blev givet et kunstigt chok. Og det var almindelige mennesker ikke spirituelt søgende eller munke. Der er lavet utallige undersøgelser der endeligt beviser at den fælles bevidsthed opererer i os alle, bl.a. en undersøgelse hvor der blev udvekslet information imellem en som drømte og en som var vågen. Der er altid nogen som ikke er nået dertil (enhed) endnu og som tager patent på logik og ikke er parat til at forstå sammenhængen imellem deres tanker(som også er handlinger) og den ydre verden. Jeg har selv været en bitter forkæmper for det jeg anså som værende den almene logik som vi lærte om i skolen osv. Den største illusion jeg har måtte smide ud, er at den ydre verden er statisk som i at den fungerer som et mekanisk urværk med årsag og virkning på det fysiske plan. Der er uendeligt mange muligheder og et eller andet sted dybt inde i bevidstheden træffer man selv valget om hvilket dimension af virkeligheden man drysser ind i. I virkeligheden er der tale om den perfekte misforståelse når vi kommunikerer. Nogle fok er velbevandrede i det ubevidstes symboler bl.a. dyr (den hvide kanin, katte dyret, reptilen/dragen) og de kommunikerer på et helt anderledes plan end dem som ikke har åbnet op for kanalen til det ubevidste. Den ydre verden er ligesom en drøm hvor du svagt kan se at du selv styrer handlingsforløbet til en hvis grad men din frygt får på et spiltsekund det hele til at gå den modsatte vej. (Husk sindet kender ikke til IKKE) Hvis jeg beder digom ikke at tænke på samleje, hvad er så det første billede der kommer for jeres indre øje. Tilbage til drømmen. Bevidstheden bevæger sig på niveauer og i faser hvor der er specielle indsigter vi skal integrere for at kunne få adgang til de energicentre i kroppen som giver os større kontrol over vores livsenergi som er jo kreere vores virkelighed for os. Hvis man kigger på kroppens 3 primære kirtler finder vi den biologiske pendant til vores 3 metafysiske muskler. TRO, HÅB og KÆRLIGHED. Adrenalin kirtlerne nede i mellemgulvet. Skjoldbruskkirtlen i halsen. og kogle-kirtlen (pinealgland) midt i hjernen. Den første kirurg til succefuldt at lave en blodtranfusion var meget optaget af hvordan disse kirtler bruges til at manifisterer lys og skrev meget om det. læs videre her: http://www.rexresearch.com/crile/crile.htm Alle mennesker er ifølge enneagrammets teori om typer enten primært fokuserede i en af disse centre. Kroppen: Vrede, instinkt, begær, varme/kærlig"hed" Hjertet: Skam, intuition, image, håb. Hovedet: frygt, intellekt, tro. Læs mere her: http://drdaviddaniels.com/our-neurobiology/ Tilsidst vil fortælle lignelsen om den ufødte baby. Babyen lå trygt og varmt inde i sin mors mave. Det var her den kom til verden, og den kan ikke huske andet. Nogle gange er moderen glad og opstemt og barnet bliver automatisk påvirket og bliver glad uden selv at vide hvorfor. Andre gange bliver hun ramt af frygt og stress og barnet føler et pludseligt ubehag uden at vide hvad grunden dertil er. I maven drømmer babyen en lang og smuk drøm om alt hvad den kan komme i tanke om. Babyen ved ikke at den drømmer for dette er at den kender til. Alligevel er drømmen fyldt med andre babyer so har samme form som den selv ser sit jeg og de lader til at og at ligge og drømme i maven på déres mor. Nogle gange sidder babyens moder og fader og synger og masserer maven blidt og babyens drøm bliver fyldt op af en overalt-tilstedeværende kærlighed. En dag bliver babyen forfærdeligt syg og kan mærke at alt er ved at falde fra hinanden i drømmen, sangen og kærligheden er erstattet af frygt og en mærkelig fornemmelse af at der er en forventning til babyen nu. Alle dens venner som den havde leget med og alle de steder de havde leget forsvandt med ét, da det mest uforklarlige og mærkværdige lyste ind i øjnene og der stod 2 underlige væsner som slet ikke lignede vennerne fra drømmen. Intet lignede drømmen. Pludselig var der en stærk kraft fra mellemgulvet som gjorde at luften strømmede ned og den mest forunderlig skete. Babyen skreg sit første lyd ud og i det babyen hørte sig selv, glemte den alt om den drøm som havde været dens bevidstheds eksistensplan i hvad der føltes som en uendelighed.

Velkommen i kaninhullet som man vist kalder det ud fra min forståelse af opvågningsprocessen. Vælg gerne flere dyr og følg deres spor til den visdom som ligger gemt i det arketypiske symbol.