Psychedelia.dk

Hey folks. Jeg ved ikke om dette er imod reglerne på forummet. Hvis det er må i meget undskylde, og bare slette min tråd.

Anyways, for at gøre en lang historie kort, så fik jeg for 2 år siden en hashpsykose, som har medført at jeg idag lider af en del social angst og motivationsproblemer. Jeg bliver fulgt i psykiatrien i et tilbud for psykoseramte. Sagen er at min psykiater er ret konservativ i forhold til medicinering, efter hendes forklaring pga. restriktioner fra oven.

Jeg læser på KU og er ved at afslutte 3. semester. Som i nok kan sætte jer ind i, er uni-livet ret hårdt med social angst og motivationsproblemer. Jeg er kommet så langt i at overvinde min angst, at jeg ikke behøver benzoer for at tage i skole, som jeg var nødt til da jeg lige var startet. Der er dog nogle situationer, hvor jeg stadig har brug for noget beroligende, fx. når jeg om en måned skal til individuel vejledning ang. opgave hos min underviser, som giver mig paranoia. Lyder skørt, men sådan er det

Jeg vil høre om nogle kan anbefale en doktor, der er villig til at høre på argumenter for at få udskrevet ting som ritalin og stærkere benzoer. Jeg håber i forstår, at jeg ikke har til hensigt at misbruge nogle af delene, men det ville gøre mit liv så meget lettere, hvis jeg havde noget til de situationer der er ekstremt angst provokerende, og de situationer, hvor jeg fx. skal skrive opgaver.

Fred derude! Som sagt hvis dette overtræder forum reglerne, sletter i bare min post Mit rationale for at det ikke burde være det, er at jeg ikke spørger om, hvor jeg kan finde noget narko, men efterspørger medicinsk hjælp.

Glemte at tilføje, at jeg bor i Kbh!

Har du erfaring med Ritalin? Eller er det en teori at du tror det vil hjælpe dig?
Hvis en psykiater/læge skal udskrive dem, skal du formentlig diagnosticeres med enten AD(H)D eller søvnapnø. Tror ikke de udskriver dem på anden vis.
Jeg har fået konstateret ADHD og får Ritalin Uno, som hjælper mig en del. Jeg bliver chilleren og mere koncentreret i situationer, hvor jeg fx. tidligere ville forlægge mine ting de mest syrede steder (nøglebundter der pludselig ligger i fryseren osv).

Hvor meget hash røg du dengang? Var det på et dagligt basis, eller blev din psykose udløst efter en enkelt gang?

Hey raveon,

Jeg tror jeg har prøvet det en gang, men kan ikke huske, hvordan jeg reagerede på det. Men jeg har erfaring med amfetamin, og reagerer som de fleste - mere frisk, koncentreret og udadvendt. Derfor er min teori, at et stof som ritalin vil være nyttigt for studierelaterede problemer. De to sygdomme lider jeg desværre ikke af, så får dem ikke udskrevet per automatik ihvertfald. Men er det ikke normalt at du reagerer sådan, når du rent faktisk har ADHD?

Jeg røg en del, da jeg var teenager, men var prone til paranoia og angst allerede dengang, så jeg lagde det på hylden, og i det efterfølgende år røg jeg måske engang om året. Da jeg fik psykosen, havde jeg ikke røget i ihvertfald et år. Det skal siges der også var koka og emma i kroppen den aften. Men havde det fedt, indtil jeg røg med på en joint Og har taget både koka og emma sidenhen, uden bivirkninger. Så jeg ved med sikkerhed, at det er hashen jeg ikke kan tåle.

Det er ikke nogen særlig god idé at begynde med stimulanser hvis du har tendens til paranoia. Det bliver lidt som at pisse i bukserne for at holde varmen.

Ragamuffin,

Jeg ved godt at det teoretisk lyder som psykisk selvmord, men som sagt får jeg ikke paranoia af stimulanser, efter hvad jeg har erfaret selv efter hashpsykosen. Desuden er min hensigt at benytte mig af det, når jeg sidder derhjemme alene med en eksamensopgave fx.

Hej Soulp, Jeg har selv haft en del episoder, hvor hashen udløste tanke baner og lign som jeg ikke forstod, og ofte blev bange for. Jeg kan faktisk udtrykke dette på flere måder til dig, men da jeg selv stod i det, var det ret svært at overgive mig. Og over give mig til mit flow og tankerne omkring at det kun er mig og min selvindsigt det drejer rundt om. kort sagt, vi bliver ikke oplært og behandlet som vi designet til, det er et lidt bredt emne, så brug fantasien. Vi er født ind i et pirat skip, om vi tør indrømme det eller ej. Og kun ved at erkende dig selv, og afsløre dig som det synspunkt du er, og den modstand du udøver, kan du frigøre dig fra de tilstande du ikke foretrækker.

Peace

_________________
Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

"Dream, experience, acknowledge, in undefinable love and light"

Hey Ether, tak for dit input.

Kan sagtens nikke genkendene til, hvad du har oplevet. Det var også den slags negative tankespiraler jeg blev kaster ud i da jeg stoppede med et ryge hash som teenager. Men det er mildt i forhold til, det der skete for 2 år siden. Det var en fullblown psykotisk oplevelse, som jeg aldrig vil ønske for min værste fjende. Så jeg skal slet ikke røre noget som helst med THC i, det er for farligt for mig. Jeg er glad for at jeg er sluppet med en omgang social angst, som jeg mestrer bedre og bedre. Har set flere blive psykoseramte, hvor psykosen ikke ophører med stoppet af stoffets virkning.

Selv tak, Mit eget klimax var en form opbygning af spænding, fuldstændig paradoxalt oplevelse(alt er paradox i min verden), og eftergivenhed. Jeg benægtede simpelthen min egen værdighed og kærlighed, pga unødvendig skam, og forvirring.
Jeg gik tur i byen for at deale med stress i kroppen, jeg var rastløs. Og kulminerede i jeg fuldstænigt mistede balancen, i en sådan grad at jeg var i tvivl om jeg kunne nå tilbage til min kammerat der pænt sad og ventede. Det vart så ulækkert, jeg følte jeg kiggede på mig selv udenfor min krop, og kunne næsten ikke mærke den, og det var besværligt at gå. Måtte støtte mig til huse og berolige mig selv. Og det skal understreges, jeg røg kun hash og cigeretter. Og var ikke et øjeblik i tvivl om, at oplevelsen var pga jeg løb fra mig selv.

Behøver ikke at skrive mere om det, men klargører, at jeg selv har været på en tur, der gav min krop chok i flere år efter. Og ved du hvad, det er ikke hashen. Det er sådan en sød plante, og for det meste bliver den ikke brugt ordentligt.

Så mit råd er, ryd op, alle steder, og se alt det i øjnene du ikke hidtil har villet kigge på. Du er mere end du tror.

Paradox, er erkendelsen af, at polariteterne, hænger sammen og er uadskillelige :^)

God rejse hjem, og husk du elsker jo dig selv.

_________________
Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

"Dream, experience, acknowledge, in undefinable love and light"

Ether, Tak for de opmundrende ord. Det lyder til du også har haft dine problemer at kæmpe med, og jeg har respekt for at du er kommet ud på den anden side, bedre stillet end før. Det er det indtryk du giver mig. Jeg arbejder også meget med mange af de ting du nævner, men sober thc ER farligt for min hjernekemi. Jeg prøver den gode gamle strategi med at udsætte mig selv for de ting der giver angst, men nogle situationer kan jeg ikke helt mestre uden medicin endnu. Men det skal nok komme. Som sagt er jeg heldigt sluppet med en gang social angst efter en traumatiserende psykotisk oplevelse.

En lille update til jer andre:

Opus jeg bliver fuldt af, stejler ved en hver sætning der indeholder ordene ritalin og rivotril :/ Bad luck.
Ringede derefter til min egen læge. No go der også. Det skal køres igennem en psykiater, før han må fortsætte en evt. behandling.
Jeg ringede derfor til den første psykiater jeg var hos inden OPUS halløjet, som før opus, intet problem havde med at udskrive mig valium. Men nu da jeg følges i OPUS, vil han ikke indblandes i min medicinering.

Så basicly er jeg endt i en blindgyde, hvor min eneste mulighed, for at få i det jeg vil, er på det sorte marked. Oh hey, hvis ingen gider giver mig ritalin, selvom mine symptomer efter min mening berettiger mig til det, så må gode gamle amo i små doser kunne gøre det samme trick

Hej SoulP, jeg syntes du er så sød, at jeg bliver lidt enddu. ;^)

Det jeg skrev ovenover, var kort sagt at polariseringer hænger sammen, og er samlet et paradox man kan erkende. Angst er en definition, og det er dig der definere. Et paradox her er, kroppen og tankerne er uadskillelige. Begge dele af paradoxet skal mediteres på, gødes og vandes. Som man ville pleje den sødeste og mest værdigfulde plante nogensinde skabt, nemli´dig. Find alle dine rod definitioner, og find ud af hvorfor du føler som du gør, og husk paradoxet, det følges jo ad.

eksempel: Du føler frygt, men vidende at frygt har en oprindelse i noget du tror på, kog det ned, ær dig selv. Føler du ikke du kan ændre det på stående fod, er du nødt til at genopleve frygten så kraftigt som du kan, og ændre det i nuet. fordi du ved hvad der foregår.


Level 2:

Når jeg hører dig sige, DET er farligt, JEG + gamle strategi = EGO
EGO´et styrer rigtigt meget i vores kultur, sandheden er jo, at egoet klargør din oplevelse af at være levende. Du elsker da ikke med en kvinde med dit ego vel? For det lyder som overgreb til MIG!

Prøv at følg med: MIG = Det du er. EGO= autonom Del af din kraft

Når du bruger egoet til at styre og tage beslutninger, hvordan har man det så?
Af helved til, velkommen til piratskibet.

Du er allerede det du nogensinde for brug for, din opgave er at huske!
Peace

_________________
Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

"Dream, experience, acknowledge, in undefinable love and light"

mht. paranoia og stimulanter, så er det ikke nødvendigvis sådan, at din angst provokeres frem af ritalin. Selv har jeg altid lidt af socialfobi, der bliver lindret i meget høj grad af stimulanter. Jeg er nu også diagnosticeret med ADHD, hvilket begrunder en konservativ medicinering med ritalin under løbende rådføring med min speciallæge. Og det har virkelig hjulpet på visse punkter, mens andre punkter nok aldrig kan afhjælpes helt, andet end ved stændige kraftanstrengelser fra min side af.

Spørgsmålet er således ikke, hvorvidt du har angst eller ej, men hvorvidt der findes legitim psykiatrisk grund for en medicinering. En psykiatrisk grund består primært i, at man tager dine problemstillinger i betragtning, og ud fra en formodning om medicinens generelle virkning bedømmer, om det er sandsynligt, at den forventede virkning kan nedbringe graden af dine problemer så betydeligt, at de sædvanlige og kendte risici opvejes af medicineringen. Dernæst skal du så med psykiaterens vedledning og overvågning teste dig frem, for på den måde at finde ud af, om den oprindelige vurdering så også stemmer med, hvad du får ud af det hele i praksis.

Så det bedste du kan gøre er at bringe dine problematikker op, samt at bede psykiateren om at vurdere, hvorvidt en anden medicinering kan hjælpe. Angiv gerne dine forventninger, og forsøg at finde grund for dine antagelser. Det er i sidste ende psykiateren, der er den professionelle, og langt hen ad vejen bør man stole på dennes vurdering, hvis ikke der er åbenlys grund for skepsis. Og at man gerne vil have en medicin, men ikke får den, er ikke i sig selv en god grund, for spørgsmålet er netop, hvorvidt der er grund for medicineringen (hvilket ens lyst ikke er).

Men sådan noget som at være tydelig omkring ens misbrugspotentiale og angstproblematik skal selvfølgelig med i vurderingen, særligt for at afdække, om de træder frem og forværres af medicineringen. Det siger sig selv.

Hey er ny i den her gruppe ved ikke om det er imod reglerne eller noget eller hvordan det helt fungere..
Men har bare brug for et svar har ikke røget hash i over 2mdr nu efter et stort forbrug efter jeg har været stoppet har jeg haft rigtig meget noia på jeg følger mig forfulgt følger alle folk er imod mig eller ikke kan lide mig følger folk snakker Om mig kigger mig næsten heletiden over skulderen om der er nogen eller noget følger folk er igang med en sammensværgelse imod mig følger mig virkelig svag ved ikke altid hvad jeg skal gøre af mig selv tit sider jeg bare og stiger ud i luften det skal lige siges der også engang imellem har været andre stoffer involveret hash/amf/coke/ecstasy-mdma

Hej Christian24

Min erfaring med paranoia, er at det typisk hænger sammen med, hvordan du behandler/ser dig selv.
Frygt og relaterede tilstande, er et udtryk for at der er nogle definitioner i spil som ikke harmonere med dig og sådan som du foretrækker at leve.

Læs din post igennem, og tag de nøgleord der er der: "Svar" "paranoia" "forfulgt" "sammensværgelse" "svag" "hvad" osv.

Find rødderne, hvad er det de forskellige ord representerer i dit liv pt.

Arbejde med det, vær dig selv. Benægter du noget af det der foregår i dit liv, vil det kun vende tilbage stærkere, igen og igen.

Forløsning?

Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

Peace

_________________
Gør alt det der gør dig glad, som det primære, der er ikke noget der er forkert, spørgsmålet er om du foretrækker den oplevelse du skaber dig?

"Dream, experience, acknowledge, in undefinable love and light"

SoulP<-
Hvis du stadig ønsker dig en konkret anbefaling, synes jeg du skal prøve overlæge/speciallæge i psykiatri Carsten Emil Olsen, som har til huse på Østerbro, Dag Hammarskjolds Allé 19.
Jeg har været patient hos ham i et par år, og jeg synes jeg fik god, fordomsfri og afprøvningsvillig behandling.
- Og så ligger han under 20min. gang fra Nørre Campus.

Jeg har kun hurtigt læst denne tråd.

Men du lyder til at være et sted jeg selv har været. Og det er et sted hvor du er ved at prøve at rationalisere for dig selv at du får det bedre hvis du får eller andet andet stof af en læge.

Jeg kan umuligt sige om det er sandheden ud fra den meget ille mængde information. Men prøv lige at være HELT ærlig, hvis det er muligt, og se om der er ikke er visse sandheder i det jeg siger. Find en dygtig psykiater og brug et halvårstid med ham. Har du brug for noget, skal han nok opdage det. Du er ikke i stand til at diagnosticere dig selv på baggrund af din internet-læseuddannelse. Læger må ikke udskrive recepter til sig selv, det er ikke kun for at forhindre misbrug, det er også fordi man simpelthen som menneske ikke kan være objektivt nok om sig selv til at analysere sine egne problemer til bunds uden subjektiv indflydelse.